 |
 |
|
 |
 |
Dubailand vil blive bygget langs Emirates Road. Dette vil give nem tilkørsel fra alle store byer, men i særdeleshed fra Abu Dhabi, Al Ain, Sharjah og Dubai. Dubailand vil bestå af mere en 45 store projekter og over 200 store turist og underholdningsprojekter. Det vil være det største turistattraktion der nogensinde er blevet bygget. Når det engang står færdigt vil det vore 2 gange så stort som Disney World Resort i Florida - fase 1 af byggeriet er begyndt her i 2007 og forventes at stå færdig i 2010. Sidste fase af byggeriet vil blive færdigbygget mellem 2015 og 2018. Dubailand vil bestå af 6 store temaområder, med fokus på forskellige aspekter.Hvert område vil blive betegnet som "en verden" og er blevet designet til både voksne og børn. Her er nogle eksempler på attraktioner i Dubailand:
Attractions and Experience World: En familie verden med store oplevelser og store vandlande. der vil være store temaparker og tivolier. Der vil være stor fokus på sikkerhed og alt vil være baseret på den seneste teknologi. Denne verden vil dække mere en 145 millioner kvadratmeter og det vil kræve en investering på mere en 6.8 milliarder dirhams. den vil være bygget op af 14 forskellige temaparker - Faraos temapark, Gigantisk verden, Kids world, Rum og teknologi verden, et rum hotel, Turisme park, Film verden, Ørken temapark, Sneverden, Flyvningens verden, Vandlande, Slots-og borgland, og til sidst, men ikke mindst et Arabisk temaland.
Eco - Turisme World En naturlig verden, som vil teage udgangspunkt i det vidunderlige og naturlige ved vores egen verden. Eco-turism world vil tage udgangspunkt i en række natur og ørken baserede attraktioner, som vil være integreret i den omkringliggende natur. Der vil være forskellige eksperimenter, som vil køre på forskellige tidspunkter. Man påtænker at lave et dinosaurland - med store livagtige dinosaur robotter vil bebo deres egen verden. Det vil føles som at være skudt tilbage til dinosauer tiden med lugte, lyde og livagtige synsindtryk fra dinosauernes verden. Eco-turism World vil dække et areat på mere end 806 millioner kvadratmeter og kræve en investering på mere en 4.2 milliarder dirhams. Der vil være 12 projekter i dette land. (Petting Zoo, Dyreverden, BioVerden, Sand dune Hotel, Sandstone Villas og Camping verden, desuden vil der være en Ørken safari verden.
Der skal naturligvis også være plads til lidt handl og glamour - Det er vel Dubai det her:
Themed Leisure and Vacation World En afslappende verden, som vil tage udgangspunkt i well-being. Denne verden vil være designet til at tage sig af det voksende behov for at slappe af og koble fra - måske opleve en lille snydeferie. Her vil du kunne finde hoteller, resorts, Wellnes steder og store Spa resorts. Der vil være indtil flere fitness og stress mangement faciliteter. Du vil kunne opleve hele verden, uden nogensinde at have forladt Dubai. Themed Leisure and Vacation World vil dække ca 311 millioner kvadratmeter og kræve en investering på metre en d3,6 milliarder dirhams. Der vil være 4 projekter i denne verden. Andalusien Resort og spa, Kvinde verden, Wonder world og Ferie verden.
Retail and Entertainment world At have mulighed for at tage på shoppingture når man er på ferie er noget som rigtig mange mennesker godt kan lide. Det faktum har man udnyttet her i Retail og Entertainment verdenen. Der vil være et kæmpe udvalg af butikker og store modecentre. Det vil være muligt for alle at følge med, da der naturligvis også vil være almindelige discountbutikker. Det er selvfølgelig også her at det størtste shoppingcenter i verden vil blive bygget - nemlig Mall of Arabia. Der vil også være underholdning i lange baner, heriblandt også shows og liveoplevelse. Du vil kunne finde restauranter fra hele verden og alle slags fastfood kæder. Denne verden vil dække mere en 6 millioner kvadratmeter og koste ca 2,4 milliarder dirhams. Der vil være 4 projekter - The towers, Dubai Walk, Virtuel games World og Teen World.
Dubai Sports City er en bydel, som vil fokusere på sport på sundhed og en aktiv livsstil for dig og din familie. Der vil være restauranter, caféer, Indkøbscentre, hoteller, parker og forskellige familieaktiviteter. Der vil jævnligt være store happenings i området . Dubai Sports City vil være en by i byen, med skoler, hospitaler og tilmed eget brandvæsenog store skyskrabere og luxus villaer. Der vil være sportsbaner til så godt som alle sportsgrene. Der vil vore en stor plantage og et kæmpe ridecenter. Ridecentret vil bestå af 4 store polobaner, store grønne arealer, som hestene kan græsse på. Der vil være store baner til showridning og konkurrenceridning. Der vil desuden være en stor Cross Country hestebane - med grøfter, bakker og andre forhindringer, Sports City-station komplekset vil have 4 forskellige arenaer, som kan bruges til alle former for boldspil. Der vil være seperate baner til Cricket, hockey, basketball, indendørs, såvel som udendørsbaner. der vil være volleyball- baner, netball og baner til alle former for boldspil. Som kronen på værket, vil der være et Stadium udendørs der vil være stort nok til Amerikansk fodbold, rugby, og track and field (løb). Når sports City er bygget færdig vil det dække over 354 millioner kvadratmeter. For at kunne forstå hvor stort dette projekt egentlig er - har jeg lavet denne liste:
18 hullers championship golfbane Et stort verdens anerkendt sports trænings academy Cricket Academy Tennis Academy Golf a Academy Fodbold academ Stor indendørs multipurpose stadium Stor udendørs multipurpose stadium Cricket stadium Omfattende grønne områder til fri afbenyttelse Beboelse ned til vandet kanaler og søer Store skyskrabere Luxux villaer Store klubhuse Spa og sundhedsklubber Et omfattende stisystem ved de grønne arealer Flere store swimming pools Shopping Centre Multiplex biografer Caféer og restauranter Hoteller Forlystelsescentre Skoler, parker og sygehuse Store træningscentre til alle former for sport Store spillehaller Løb, jocking og cykelbaner
Sports City vil være en del af det store projekt, som hedder Dubailand. Du kan læse mere om det projekt her over. Sports City og "outdoor world" vil koste ca. 2,5 milliarder amerikanske dollars at færdigbygge. Når det står færdig vil der være 5 store projekter i ét. Sports City, Ekstrem Sports World, Racing World, Polo World og golf World, der vil desuden være et autodrome og en stor business Park.
Burj Dubai, der allerede er den højeste bygning i Mellemøsten og Europa, har nu sat en ny rekord for antallet af etager. Den har nu hele 120 etager og er 422,5 meter høj. Det officiele tal på hvor højt Burj Dubai bliver er 808 meter - men den rigtige højde, er en hemmelighed.
Når den er færdig vil Burj Dubai være den højeste bygning i verden i alle fire kategorier: spirhøjde, højeste benyttet etage, loftshøjde og tophøjde.
Bygningen er designet af det Chicago-baserede Skidmore, Owings & Merrill (SOM), og er konstrueret af skyskraber-eksperterne i Sydkoreas Samsung Corporation. Turner Construction International tager sig af projekt og byggeri. Da man startede designprocessen vedrørende Burj Dubai - var det vigigt at det skulle være et moderne byggeri, som kunne måle sig med andre smukke bygningsværker i hele verden. Man har taget udgangspunkt i det moderne, men designet er også inspireret af en meget smuk ørkenblomst, som er almindelig her i regionen. Dette er grunden til at bygningen ser ud som om den folder sig ud. Samtidig har bygningen også en svag indflydelse af islamisk tradition, hvilket man kan se ved at stille sig meget tæt ved bygningen og så kikke op, hverved kan man se at de forskellige etager nedefra har samme form som "løgkuplerne" på meget traditionelt islamisk arkitektur. Når hele området og bygningen er færdig, vil den hvile på en ø midt i en stor sø, med udsigt til en stor park.
Til sidst kan nævnes, at Danmarks højeste bygning er Amtssygehuset i Herlev, der når en højde af 120 meter. Der er dog planer om at bygge et højhus på havnen i Esbjerg, der skal blive 125 meter. Storebæltsbroen er 254 meter høj. Hvis du synes at Burj Al Arab er en høj bygning, kan jeg fortælle dig at den faktisk "kun" er 321 meter høj.
Dette billede er selvfølgelig kun en computer gengivelse - men det giver et meget fint indtryk af hvor enormt et projekt det er.
Arbejdet med den nye metro er nu begyndt i Dubai. Planerne til metroen blev egentlig lagt under lederen af Dubai, sheikh Mohammed bin Rashid Al Maktoum - som forudså, allerede for flere år siden, at antallet af turister og besøgende til Dubai ville stige stødt. Man forudseer at i 2010 vil der komme ca. 15 millioner besøgende her i byen om året. Man forudseer ligeledes at i 2017 vil der være ca. 3 millioner indbyggere her i byen. I øjeblikket er der ca. 1,2 millioner indbyggere. Allerede nu er der tidspunkter på dagen hvor vi ikke begiver os ud på motorvejen, Sheikh Zayed Road, og andre store veje - på grund af trafik. Man arbejder i øjeblikket hårdt på at færdiggøre de første 35 kilometeraf Dubai metrosytem. Man anslår at ugifterne til denne første etape vil løbe op i ca. 15,5 milliarder DHS eller det der svarer til $ 4,2 milliarder. Første fase skal stå klar 2009 - ud fra denne første fase, vil man herefter bygge anden fase ( som man i øjeblikekt regner med vil være to ekstra linier - blå og lilla. Man håber på, at den anden fase af byggeriet kan stå færdig med udgangen af 2010. Når hele byggeriet står færdig regner man gennemsnitlig med at kunne fragte 1,2 milllioner passagerer pr. dag - hvilket svarer til 27,000 passagerer pr. time i hver af de 4 linier man bygger. De fire linier er: Rød, 50 kilometer fra Jebel Ali Port til American University i Dubai, Grøn, 20 kilometer, med 22 stationer - fra festival City til Dubai lufthavn, terminal 1 og 3, Blå, 47 kilometer langs Emirates Road - og Lilla, 49 kilometer langs Al Khail Road - ) Der vil blive bygget 99 tog med hver 5 vogne - der vil være plads til 400 passagere i hvert tog og hvert tog vil være 75 meter langt.
Når hele Dubai metro system er færdigt - vil det være 70 kilometer skinner, 42 stationer ( inklusiv 9 undergrundsstationer) - man forudseer at metroen vil tage ca. 12% af den daglige trafik i Dubai. Der vil være taxi stationer og store parkeringspladser (park-and-ride) til at gøre det nemmere for folk at komme fra og til metroen. Dertil bygger man mange gangbroer og ventilerede busstoppesteder - der vil være busservice til at køre folk til deres ønksede metrostop.
Det ser ud som om det bliver godt, når det er færdigt.
|
|
 |
|
|
|