Ja, så sluttede ca. 1030 nats eventyr i Arabien, for at et nyt kunne starte i Kolind, Djurslands hovedstad - undtagen hvis du spørger dem fra Ryomgård.....

Efter et par måneder i flytte ind-rod og nye rutiner er vi nu faldet på plads i vores nye hverdag. Børnene er startet i deres nye skoler/gymnasie, og vi er startet i hvert vores nye job. Det er selvfølgelig lidt hårdt, men det går faktisk rigtig godt. Børnene har vi kun hørt pæne ord om, dvs. Christian hører vi ikke så meget om, vi skal lige vænne os til at der ikke er den samme lærer-forældrekontakt på gymnasiet som i folkeskolen.

Vi har haft lærer-elev-forældre samtaler med begge pigerne, og det gik rigtig godt. Isabella e r faldet så godt til, at lærerne somme tider glemmer at hun er "ny", så det er jo et godt tegn. Hun er startet på håndbold i den lokale sportsklub, og er også ivrig tilskuer, når drengene spiller - det er ligemeget hvad de spiller, håndbold eller fodbold, og hvornår og hvor, bare de spiller, og Isabella må heppe på dem.

Cathrine er også kommet godt ind i det "danske", selv om hun ikke altid lige kan huske/kende Æ,Ø og Å. Det skal nok komme, og hun læser allerede næsten lige så godt dansk som engelsk. Og så kan hun jo imponere lærerne med hendes kundskaber fra Dubai....
Hun er også startet i SFO 1/9, og her er hun nogen gange svær at få hjem fra, så det er da et godt tegn.

Elizabeth er jo også kommet ud i det pulserende arbejdsliv igen, det skal hun jo også lige vænne sig til. Hun er meget glad for arbejdet, selv om hun følte sig lidt alene d. 1/10, da hendes kollega og "mentor" stoppede. Nu er Elizabeth den "gamle", som forventes at vide alt. Nå, men det er jo bare en udfordring.

Jeg er også ved at falde til i mit nye job, og jeg har nydt at komme hjem hver dag efter arbejde, istedet for at sidde på et hotel i et naboland og savne min familie. Jeg skal dog ud og rejse i november - 9 dage til Barcelona på seminar. Det er nok til at klare.

Nå, nu skal Cathrine og jeg en tur ned til Kolind å, så hun kan få slået fisen fra sig. Til næste gang.....

Hej alle,

Så nærmer tiden sig for at vi igen flytter til Danmark - vi er så småt begyndt at sælge ud af de ting vi ikke vil have med hjem. Vi har solgt komfuret, køleskabet, opvaskemaskinen og vandkøleren i køkkenet - men mangler stadig at finde en køber til vores bil.
Som du kan se ud fra det vedhæftede billede her på siden, har der været afholdt dansk gallafest her i Dubai d. 23. maj - det var en god fest med masser af glade mennesker i gallatøj. I år havde vi også fornøjelsen af at have René Diff med til festen (som privatperson!!) - da han prikkede Gitte på armen og spurgte hende om de ikke havde set hinanden før! - svarede hun fuldstændig resolut - nej det tror jeg ikke - men da hun fik tænkt sig om, så blev hun alligevel enig med sig selv om at hun jo nok egentlig havde set ham før ! - men hvor var det nu lige det var???..... - nåh, ja, sagde hun så - "Du hedder da René Puff og og har sunget i "Sound of Seduction"! ikk` ???? - nå, ja, men det er jo også længe siden Aqua var kendte!!!!!! - ikk´ Gitte????.
Nå, men hyggelig fest - hvor jeg præsterede at tage livet af vores digitalkamera, da det faldt under taxaen da vi stod ud af den! - så han kørte det over - ! - nå, men sådan kan det gå kl. 3.00 om morgenen!!!.

Christian og Isabella er ved at gøre sig klar til deres eksaminer i næste uge - selv om Christian jo er blevet optaget på Gymnasiet derhjemme - er vi da blevet enige om at man skal gøre det så godt som man kan!!! - de klarer det nu meget godt ! - selvom der må være mange tanker der suser rundt i deres hoveder i øjeblikket ! - eksamen, flytte til Danmark, undvære vennerne hernede og starte i nye skoler! - men de er nogle dejlige  børn og som både Christian og Isabella siger - "vi har jo hele tiden vidst at det kun var i 3 år !! - men 3 år lyder af meget inden man begynder - men tiden er jo simpelthenne fløjet af sted mens vi har været her."
I Cathrines klasse har de lavet et arrangement i forbindelse med mors dag - dejlig overraskelse med massage til mødrerne og  en fin dronningekrone til mødrene og nogle små fine gaver! - det var en hyggelig eftermiddag, og det er dejligt at se hvor meget børnene går op i at lave disse overraskelser.
I forrige weekend var både Tommy og jeg ude at suse hver for sig. Vi holdte polterabend for Gitte om fredagen og mændene holdte for Michael om lørdagen. Om fredagen mødtes vi hos Louise - Gitte troede hun skulle til brunch - men blev overrasket af 10 tossede tøser ! - derefter kørte vi til Dubai Dance studio - hvor vi fik et kursus i mavedans med tørklæder og fine billeder, hvor vi var klædt ud som fine araberpiger. Det er faktisk ret hårdt at danse mavedans - både for armene men også for mavemusklerne - men egentlig også for grinemusklerne - det så i hverttilfælde sjovt ud en gang i mellem. Efter danselektionen kørte vi til Fairmont hotel til Champagne brunch - det var helt vildt overdådigt, hvor vi havde fornøjelsen af at spise lækker mad og drikke  Moét champagne i 3 timer.
Tommy var af sted om lørdagen - de var ude at sejle i en fin yacht - rundt om Burj Al Arab og palmerne - mens de nød en kold øl og dem der turde fik en tur i de blå bølger!! - efterfølgende var de inde på Mina Seyahi for at spise brunch og for at drikke lidt mere øl - den var vist omkring 18.00 før vi fik Tommy hjem igen - han var ikke sulten - eller tørsdig for den sags skyld :-) - men han var træt og meget rød i hovedet.

I denne weekend har vi slappet af og været i klubben med børnene - det var dejligt at bade og slappe af. Efterhånden er temperaturen hernede ved at være oppe over de 40 grader hver dag - men det er ikke så meget varmen der gør det næsten uudholdeligt at være udenfor - det er fugtigheden - de seneste par uger har den været oppe over 75 hele tiden - og nogle dage skal man virkelig tage tilløb, bare for at kunne holde til at gå ud til bilen.
Det var sjovt i klubben i går - Tommy sad og kikkede rundt på gæstene  - så sagde han pludselig - var det her nu et sted folk var på ferie - ja, så ville det være nemt at se hviem der lige var kommet og hvem der snart skulle hjem - ud fra hvilken farve de havde fået ! - men det kan man ikke hernede - her er de fleste menneker i klubben "hvide" - det er for varmt i solen hele tiden!! -

Christian skal spille afslutningskoncert på skolen i aften - desværre kan jeg ikke komme med, da jeg skal til Dame balut for sidste gang!! - jeg har spurgt Christian omd et var OK at det var Tommy og pigerne, som tog ind for at høre ham spille - men han svarede- "du har jo hørt mig spille 1000 gange mor - det var jo noget andet, hvis du aldrig havde hørt det!!" det har han jo ret i - han er dygtig og meget engageret i at spille musik - det håber vi han bliver ved med.

Hej fra Dubai,

Så er det vist igen blevet tid til at skrive på hjemmesiden -
Nu har telefonselskabet endelig gjort alvor af deres "trusler" gennem de år vi har boet her i Dubai - de har lukket for SKYPE telefoni - hvilket betyder at vi nu ikke længere har mulighed for at ringe billigt hjem til Danmark!!  - og det heller ikke er muligt at ringe til os via Skype!! - Nå, vi vidste det måtte komme - men de kunne da lige have ventet til vi var hjemme i Danmark igen ikk???. Nå, men ellers går det bare derudaf med at få de sidste oplevelser inden for frakken, inden vi igen skal slå rødder i Danmark. I fredags var vi på familietur (hvis man kan kalde det det, når halvdelen af familien mangler - Christian og Isabella ville hellere være sammen med deres venner end bruge en hel dag i bilen, sammen med os. Vi kørte en tur til Al Ain - en køretur på 1 1/2 time hver vej og vi valgte at køre ind gennem byen for at se hvor forskellig den er fra Dubai (Tommy har været der flere gange - men det havde vi andre jo ikke!) - Vi var en tur i Zoo og det var en positiv oplevelse. Der er en Zoo her i Dubai også,  men vi har hørt en masse grimt om den - hvordan dyrene ikke har ordentlige forhold og i det hele taget ikke har det godt - så vi har faktisk aldrig været der - men Al Ain Zoo er anderledes - det er mere en dyrepark, men store åbne reservater til dyrene og det er nemt at se at de har det godt. Det var meget varmt, da vi var der, og derfor var der mange af dyrene som så lidt dovne ud - men heldigvis havde de allesammen adgang til vand og rigeligt mad, kunne vi se - og aberne havde lavet en lille leg ud af at holde temperaturen nede!! - Cathrine var ikke til at drive væk fra abeburene - men der var rigtig mange sjove og anderledes dyr at se på, end dem man normalt ville se i en dansk Zoo - bla. nogle rigtig flotte gazeller og Oryxer (som engang var alm. dyr som man kunne se i ørkenen her i UAE - men som nu kun findes i Zoo) . jeg har dog læst om nogle forskellige forsøg - hvor man igen ville prøve at få disse dyr til at yngle i naturen.

Vi var en tur på Jebel Hafeet bjerg (hvilket er det højeste punkt her i UAE) - det var en dejlig køretur - og dejligt at temperaturen faldt i takt med at vi kom højere og højere op. De har været smarte nok til at lave en fin bred vej hele vejen op ad bjerget - så alle, inklusive alm. biler kan komme helt op på toppen!!! - På toppen var der massevis af mennesker og der var sågar nogle unge mænd, som spillede musik og dansede!!! - vi ved ikke helt hvorfor, men de så ud til at hygge sig.

Al Ain by er en "sjov" by - jeg har aldrig været i en by med så mange rundkørsler - og ikke bare alm. rundkørsler - man har gjort rigtig meget ud af dem, med fine skulpturer og flotte springvand - jeg har taget nogle fine billeder af nogle af dem - som du kan se under punktet "se og klik". Desuden var der nogle sjove detaljer også bla. har man en "Subway" i Al Ain - men det er ikke en subway, som vi kender det fra London eller fra USA - nej, der står godt nok "Subway" på skiltene som viser vej - men egentlig er det tunéller for gående - således at man kan gå fra den ene side af vej til den anden.
Vi så også nogle sjove skilte - bla. et skilt som viser vej til nogle "Turist attraktioner" - der står bare ikke hvilke!! - på skiltet står bare "tourist attractions"!!!! - og på andre skilte står der "andre turist attrationer" - men så har man da også dækket sig ind.

Nu er der ikke længe til sommerferien - jeg tror også at børnene er ved at trænge til en pause fra skolen - den eneste af de tre, som ikke ser træt ud efterhånden er Cathrine - hun læser efterhånden så godt på engelsk, at man ikke skulle tro hun nogensinde ikke kunne læse.  Hun kan læse aviser, bøger, blade og tager svære ord som en udfordring. Hun er efterhådnen også ved at have ret godt fat i hvordan man staver - men nogen gangegår det bedrer end andre. Christian og Isabella er midt i en eksamenstid - det er hård for dem - men det er samtig rigtig dejligt at se hvordan de klør på begge to.

Hej igen,

Ja, så kunne det endelig blive til noget med at få skrevet på hjemmesiden igen. Undskyldninger er der såmænd nok af, men marts og april har været travle måneder med konfirmation og gæster. Vi er nu lige vendt hjem til Dubai igen, efter et kort, men meget produktivt, besøg i Danmark. Christian er blevet optaget på Grenå Gymnasiums IB linie, hvilket han er utrolig glad for. IB linien er en 2 årig gymnasie uddannelse, hvor al undervisning foregår på engelsk - man kan kun blive optaget på denne linie, hvis man har gået på en international skole, og har fået anbefalinger der siger at man vil være blevet optaget på IB på denne skole. Christian har nogle meget flotte udtalelser fra alle hans lærere på Dubai American Academy, som alle har anbefalet ham.

Nå, men besøget i Danmark var produktivt på andre måder også - vi har endelig fundet et dejligt hus, som vi nu er ved at forhandle os frem til en pris på og det ser ud som om det bliver der vi slår os ned, når vi vender hjem her til sommer. Jeg skal selvfølgelig nok lægge nogle billeder her på siden af huset når alting er faldet på plads.

Isabellas konfirmation var  jo i marts måned. Hun havde en fantastisk dag, som jeg er sikker på hun vil se tilbage på med glæde. Hun er meget overvældet over alle de søde mennesker, som har tænkt på hende på hendes store dag, og sendt hende en opmærksomhed - jeg håber alle har modtaget deres takkekort, som Isabella selv har været med til at lave.
Det har været en spændende proces at få Isabella konfirmeret herned i Dubai. Det var jo, som tidligere omtalt, en skandinavisk højtidelighed i kirken, hvilket var spændende og som gjorde os meget opmærksomme på at Norge, Sverige og Danmark er meget ens på mange måder, men sandelig også meget forskellige. I det hele taget var selve processen og konfirmationsforberedelsen en stor oplevelse for Isabella, og hun har lært en masse spændende mennesker at kende.
Det var dejligt at kunne give hende en anderledes konfirmation, og det var skønt at kunne sidde ude i haven hele aftenen. Vi havde besluttet at bestille al maden udefra. Det kom fra et hotel her i Dubai, og vi havde ligeledes bestilt tjenere til borddækning og selv sådan en lille ting som blomsterdekorationer kom de med. Vi havde også bestilt folk til at stå i køkkenet og sørge for opvask og oprydning.
Det var dejligt at se hvordan de var meget opmærksomme på små detaljer, så som da de fandt ud af at Isabellas yndlingsfarve er grøn - jamen så var lyset under buffetten selvfølgelig grønt. Jeg har tænkt på at det var lidt underligt at vi ikke havde Solveig og Per til at servere og stå i køkkenet, det har de ellers gjort både til vores bryllup og til Christians konfirmation - og det håber jeg i ved hvor taknemmelige vi er for.
Samtidig med konfirmationen havde vi jo besøg hjemmefra Danmark. Det var dejligt endelig at kunne være sammen med familie og venner igen. Michael og Anke og alle deres søde børn var på besøg her i Dubai for første gang. Vi håber I havde en god ferie hernede, og fik set noget af alt det i gerne ville. Vi er glade for at I synes det var dejligt at bo hos Lone og Henrik mens I var har - selv om vi nok helst ville have haft at I boede her, men dette var en god løsning, når pladsen nu engang manglede. Vi glæder os til at se endnu mere til jer, når vi kommer tilbage til Danmark. Vi var dog på nogle gode ture sammen, bla. til Children City, hvor alle børn - store som små fik moret sig -  og fik da også spist noget godt mad sammen.
Mor og far og Erik og Dea var hernede i forbindelse med konfirmationen. Det var dejligt at have dem på besøg igen, og vi fik da også hygget i haven igen.
Vi var på nogle spændende udflugter sammen. Dagen efter konfirmationen var vi i Abu Dhabi for at se den store moské de lige har bygget færdig. Den er kæmpestor og efter sigende er der plads nok til at 40.000 mennesker kan bede derinde på samme tid. For at kunne nå det hele, skulle vi køre herfra allerede kl. 9.00 - meget tidligt, når man er kommet sent i seng aftenen før. Men det var et meget spændende besøg - på det vedhæftede billede, kan I se hvor fine vi (mor, Dea og jeg) da vi skulle have abaya på for at måtte komme in i moskéen. Sheik Zayed Moskéen er meget imponerende - den er helt hvid, med indlæg af marmor og ædelstene alle vejene og alt er i overdimensioneret størrelse. Den er bygget til ære for den afdøde sheik Zayed, som døde lige inden vi kom hertil i 2005.

Erik og Dea skulle desværre hjem allerede om mandagen, så det var ikke så meget vi nåede at se til dem, men ud over at se dem på selve konfirmationsdagen, var de herude til grill og hygge nogle aftener og fik desuden en masse tid på stranden, hvor de rigtig kunne slappe af. Desuden var vi på besøg i Bur Dubai og spiste til aften på en rigtig arabisk restaurant - Erik og Deas yndligs restaurant her i Dubai. Det var lækker mad og spændende at sidde helt ude ved chreeken og se på abraer og livet i souken.
Mor og far og hele familien var på en god bustur rundt her i Dubai med "Tour Dubai" - hvilket er et selskab som her købt en masse dobbeltdækker busser fra England og så har lavet et sightseeing firma her i Dubai. Vi brugte en hel dag- og blev frygtelig beskidte og sandblæste - men vi lærte meget og så endnu mere.
Det var sjovt at have besøg - og denne gang var det spændende at kunne vise dem et andet Dubai end det de så da de var her i forbindelse med min 40 års fødselsdag. De så den anden side - ikke de fine dyre hoteller og det prangende liv hernede - men derimod souker - abraer og livet i de små gader. Vi var ude at spise på nogle helt andre restauranter end sidst de var hernede - og det var sjovt. Der findes jo ingen byer i hele verden hvor alt kun er godt. Her i Dubai er der mindst ligeså meget skidt og folk som lever i fattigdom, som der er store prangende hoteller, flotte biler og kæmpe store villaer.

Det er sjovt, -  jo mere tiden nærmer sig for vores hjemrejse, jo mere kan vi alle mærke, at nu er vi klar til at komme hjem. Der er mange ting her som er dejligt, men der er også mange ting som man bare efterhånden bliver træt af at læse og høre om. En simpel ting som når man læser avisen - skal man lige huske at det ikke er en fri presse man har hernede, og det giver sig bla. udtryk ved at der aldrig bliver skrevet noget negativt om samfundet eller om kongefamilien hernede. Man bruger meget tid på at rose de rige og de fine, men knap så meget tid på at tage fat på samfundets egentlige problemer.
Bla. læste jeg en grim historie i avisen den anden dag. En lille dreng på 4 år går ind i en skolebus - man han bliver glemt og det ender desværre med at han bliver fundet i bussen om eftermiddagen, dybt bevidstløs og dør desværre senere på hospitalet. Det er ikke første gang vi har læst grusomme historie som denne i avisen. Hvordan kan det ske???? - hvorfor er der ingen der checker bussen og hvorfor er der ingen reaktion fra skolen. Der har været flere at disse episoder og også forældre som har kørt børn ihjel i skolegården.
Men der er andre ting som efterhånden er ved at gå mig på - I går kunne jeg læse i avisen at 2 rengøringsassistenter (unge mænd) - fandt en pose med flere millioner dirhams i kontanter og blanko checks (hvorfor har man bare dem i en alm. plastikpose og hvorfor har man dem med ind på en burgerbar???????????) - men de var 2 ærlige unge mænd og gik op for at aflevere posen til deres foresatte med fuld indhold. Som belønning fik de et gavekort på 1.500 dirhams!????? - ikke engang kontanter, som de ville have kunnet bruge eller kunne have sendt hjem til familien, men et gavekort ?? - og hvad der det for et latterligt lille beløb i forhold til hvad de fandt???? - Så vidt jeg ved er det normalt at få omkr. 10% af det beløb du har fundet. Men det kan lade sig gøre forde de mennesker der fandt pengene regnes for mindre værd end andre mennesker her i dette samfund. Det var skrevet som en lille notits i avisen - men havde det været en lokal der havde fundet pengene og afleveret dem igen - så havde det været slået stort op.

Alle 3 børn har fået karaktere igen - de er flotte igen - og det siger noget om hvor godt de alle trives på skolen.
I dag er Cathrine hjemme fra skole - hun har vist fået noget omgangssyge - det var trælst igår, men det går lidt bedre i dag. Lige nu ligger hun og sover på sofaen.

Februar har været en travl måned - Cathrine har holdt fødselsdag - og er endelig blevet 6 år, som hun nu kan sige det - det er sjovt for både Tommy og jeg er enige om, at nu er hun ikke lille mere - vi kan ikke sige "vores lille datter  nu er det vist noget med "vores yngste datter" - det er lige som om at det skiller ved 6 år. Vi fejrede selvfølgelig hendes fødselsdag på dagen - men d. 16. februar holdte vi fødselsdagsfest for hende for pigerne fra hendes klasse og de små veninder hun har her på vejen. For at prøve noget nyt, havde vi engageret en tryllekunstner til at komme og underholde i en times tid! - børnene synes simpelthen det var hylende morsomt - det gjorde vi andre for den sags skyld også. Hun var rigtig god til at inddrage alle børnene i de ting der foregik på scenen - men hele tiden med Cathrine som midtpunkt! - det var sjovt at se at Cathrine nød det i fulde drag - hun kunne svinge med en tryllestav og vupti så kunne hun trylle en lille hundehvalp frem - eller ved at svinge med staven og tage alt farven fra hendes små veninders fine kjoler, kunne hun male en sjov klovn - uden at bruge en pensel!!! - det var sjovt at se børnenes overraskede ansigter.
Cathrine fik en trampolin i fødselsdagsgave af Mormor og morfar, Erik og Dea og en lille smule fra os! - men ud over det fik hun tøj og bøger og spil til computeren! - hun nød at holde fødselsdag.

Til Tommys fødselsdag havde vi inviteret nogle venner til grill og hygge om aftenen - det var en dejlig aften, med oksesteg på webergrillen og en masse rødvin. Vi hyggede og havde en dejlig aften - det var bare synd for Tommy, at han var så træt efter et par hårde dage - at han havde svært ved at holde sig vågen, da han først fik sig sat stille med en stor cognac.

Efterhånden er forberedelserne til konfirmationen ved at tage form - vi har fået syet en rigtig flot kjole til Isabella nede hos en rigtig god skrædder i Satwa! - hun ser ud som en engel - nu mangler vi bare at finde nogle små søde sandaler eller sko til hende. Hun glæder sig til dagen - det kan jeg godt forstå, det er dejligt at være teenager og så få en hel dag med opmærksomhed. Tommy har bestilt en flot stor limousine til at køre hende til og fra kirken (men det ved hun bare ikke! ) - men vi glæder os til at se hende i hovedet, når vi skal af sted.
Der er en ting vi kan være sikre på, det er er at det nok skal blive godt vejr på selve dage - hvilket er godt, da vi har bestilt barbecue.

Alle børnene har fået karaktere igen, efter afslutningen på 1 semester i skolen (et skoleår er delt op i 2 semestre og det første er gået nu) - Christian og Isabella har igen fået rigtig flotte karaktere og Isabella er igen kommet på Honour Roll - det vil sige at hendes gennemsnit er blandt skolens højeste for hendes årgang. Christian var 0,2 point fra at komme på Honour Roll for High School, men har alligevel fået så flotte karaktere at Tommy igen måtte ryste om med en kontant bonus. Det kan man så  mene om hvad man vil, men vi har fundet ud af, at det virker på vores teenagere her i huset! - jeg tror desværre også efterhånden at mors kys og kram ikke falder i så god jord mere!! - så  Tommy må pænt udbetale kontanter, når de kommer med flotte karaktere - men det har han nu heler ikke noget imod.

Cathrine har fået gipsen helt af armen nu - da hun fik den første gips af i januar, fik hun noget andet gips på - noget som lægen kaldte "memory gips" - en gips som bestod af en gipsplade som var foldet rundt om armen og holdt fast med elastikbind, og det skulle få hende til at huske på ikke at hænge i armen eller støde fra med den. Da vi var til kontrol d. 6. februar fik hun gipsen helt af - og har siden da kun gået med elastikbind, når hun skulle på legepladsen og lege vild. Vi har forsøgsvis ikke været så strikse med at komme det på mere, da vi kan se at det går godt nu. Vi skal ikke til kontrol på hospitalet mere og man kan se at hun bruger armen på samme måde som hun gjorde før hun brækkede den.

Vi har lige haft en ugestid med daglige sandstorme og blæst, som kom ind fra ørkenen - I tidligere nyhedsbreve har jeg fortalt om shamalvinde - det er så fint sand at det kan komme ind alle steder - selv ind i en aflåst bil. Man kan mærke det på rattet om morgenen, hvis der har været sandstorm om natten. Man lærer hurtigt at man skal tage vasketøjet ind om natten også - selvom man ikke kan se sandet i tøjet, så kan man lugte det - især når man står og stryger det. Men som man siger, det man ikke dør af, det bliver man klogere af - så jeg her tit måttet starte vaskemaskinen igen - for at få skyllet sandet ud.

Nå, men så kan man vel heler ikke komme uden om at skulle snakke en smule om De danske Muhammad tegninger!!!! - vi er begge enige om at de danske aviser har gjort det eneste rigtige ved at offentliggøre billederne igen - men det mener pressen ikke hernede. Så sent som her til morgen kunne jeg læse i avisen (Gulf News) at man nu i Sudan påtænker at smide alle danske nødhjælps organisationer ud af landet!!! - det er da en katastrofe af rang!!!  - som viser lidt om hvor virkelighedsfjerne nogle regeringer kan være!. Hernede er man heler ikke i tvivl om at alle de optøjer der har været derhjemme over den sidste måned, er muslimer i danmark som vil "hævne sig" - eller bare vil give resten af den muslimske verden ret i sine synspunkter!! - jeg kommer i tvivl, for når jeg læser JP og ekstrabladet på nettet - lyder det som om at flere af tingene slet ikke har noget med religion at gøre - men måske mere som nogle "utilpassede unge" som ser deres snit til at lave ballade. Jeg mener at have læst at mange af de unge mennesker er meget unge!! - 10 - 13 år og jeg ved ikke helt om jeg tror på at de er politisk interessede i den alder.

Kære alle.

Ja, så er januar næsten gået - tiden går hurtig, når man har det sjovt - er det ikke sådan man siger.
Vi har travlt i familien i disse dage - Christian går til eksamen og alt afhængig af hvilket fag han er oppe i, så ændres hans humør tilsvarende! - heldigvis, for både ham og os, er han en klog dreng, som bestemt ikke er tabt bag en vogn. Det går rigtig godt - han har været oppe i matematik (trigonometri) og engelsk, idag var han oppe i historie og fysik og kemi - de kører hårdt på, med 2 eksamener om dagen! - så i aften har han fået lov til at rase lidt ud sammen med kammeraterne (hans næste eksamen er først på mandag! - så det går nok).

Cathrine har haft "bug day" i dag - en dag hvor alle børnene i hendes årgang har været klædt ud som insekter og kryb (her kan du se at Cathrine valgte at komme i skole som en myre!). Dagen er en fest for børnene, hvor de afslutter et stort emne de har haft om planter og insekter - de har lært en hel masse og de har haft det sjovt samtidig! - det er utroligt hvad hun ved om insekter og planter nu - men børn er skønne - de er som små svampe, der opsuger alt omkring dem - de lærer hele tiden og det er egentligt fantastisk, når man tager lidt tid til at tænke over det.
Hun er blevet rigtig dygtig til at læse - selv på dansk går det rigtig godt - bortset fra når hun møder et ord der indeholder enten æ, ø eller å - hun bliver ved med at påstå, at det ikke er nogle rigtige bogstaver!!!.
Til hendes fødselsdag har vi bestilt en tryllekunstner, som kommer og underholder i en times tid - de bliver ca. 10 piger og 1 dreng (Mathias - fra hendes klasse)! - det bliver dejligt at se hende i ansigtet, når de skal se trylleshowet. Det lyder som om tryllekunstneren er meget professionel, med egen hjemmeside og hun kommer selv med baggrundstæppe og musik og dyr, som hun bruger i showet.
Isabella er så småt begyndt at glæde sig til hendes konfirmation - vi skal til skrædderen i næste weekend - vi starter med at få taget mål til kjolen, og finde stoffet - så må vi se hvad det ender med. Det er forholdsvis billigt at få syet tøj hernede, så hun har jo store planer. Vi har efterhånden fået styr på en del ting til konfirmationen - så må vi se hvordan det bliver at fejre konfirmation i udlandet. Isabella har fået lov til at invitere nogle af hendes veninder med til festen - det bliver da sjovt for hende at vise dem hvordan vi gør i Danmark. I det hele taget er det jo sjovt, at vi bliver konfirmerede - da det egentlig er en katolsk tradition - men det er jeg sikker på at Isabella er fuldstændig ligeglad med - hun glæder sig til at være i centrum på selve dagen - og hun glæder sig til at se hendes gæster.

Nu er vejret igen blevet rigtig dejligt hernede i Dubai - vi har godt nok stadigvæk kun ca. 14 grader om morgenen, men i løbet af dagen kan temperaturen sagtens snige sig op på 26 - 30 grader. Det er hyggeligt at side ude i haven om eftermiddagen og nyde vores eftermiddagskaffe efter jeg har hentet børnene fra skole. Det er svært at holde skoene på Cathrines fødder, med det resultat at hun selvfølgelig er begyndt at hoste!!! - Meteorologerne har desværre lovet dårligere vejr her i Weekenden - med stærke vinde fra ørkenen - så der bliver noget at gøre rent bagefter - sandet er simpelthen så fint, at det kan komme ind alle steder.

D. 6. februar skal vi til kontrol på hospitalet med Cathrines arm - det går fremad, men den ene knogle er stadig ikke helt så "helet" som lægen gerne ville have haft den var - så nu må vi se - hvis ikke hun får det af i denne omgang - må vi bare vente lidt længere tid. Heldigvis er armen helet uden men, dvs. hun kan bruge den og dreje armen helt uden smerter og det er det vigtigste - tiden er bare noget der går!!!!
 

Kære alle,

Vel ankommet fra Danmark, efter en dejlig "våd" juleferie - er vi igen klar til at takle hverdagen - De store børn har ekstra travlt her i sidste halvdel af januar, da det igen er blevet eksamenstid. Christian har 6 eksamener, som han skal takle, men han ser meget afslappet ud, og når man spørger ham om han har styr på tingene, får man det standard teenager svar, som vi alle er blevet så vandt til at høre - "ja, ja, mor - selvfølgelig har jeg styr på det! - ellers skal jeg nok sige noget!!!" - men med de karaktere som både Christian og Isabella er i stand til at trække hjem, ser det nu heler ikke ud til at vi har noget at bekymre os om lige nu.

2008 er godt i gang og dagene flyver af sted. Vi har i øjeblikket frygteligt vejr her i Dubai. Det regner og blæser - og det har det gjort i den sidste uges tid. Heldigvis er temperaturen ca. 19 grader om dagen og ca. 12 grader om aftenen (hvilket sjovt nok kan føles koldt!!). I dag har vi været på hospitalet for at få checket Cathrines brækkede arm. Det var en frygtelig køretur - normalt ville det tage ca. 30 min. at køre fra skolen og ud på det amerikanske hospital, men på grund af regnen tog det ca. 2 timer. Da vi endelig ankom på hospitalet fik vi at vide at lægen ikke kunne komme frem, men at vi var velkomne til at vente indtil de vidste mere. Efter ca. 30 min. fik vi udleveret den seddel vi skulle bruge, for at komme ind på røntgen afdelingen - der var der selvfølgelig også kø - folk med buler i hovedet og brækkede lemmer i lange baner. Da vi endelig havde fået taget røntgen billedet, var lægen også dukket op. Lægen kikkede på billederne og heldigvis var han enig i, at det var på tide at gibsen kom af. Så frem med saven og efter ca. 5. min. var Cathrines arm igen fri. Den er tyndere rødere end normalt, men det er vist bare et spørgsmål om tid. Hun har dog fået en anden slags gips på, som skal sidde på de næste 3 uger, da den ene knogle ikke var vokset helt så meget sammen, som lægen ønskede. På denne måde, har vi også styr på hende lidt endnu.

Mange veje er blevet lukket i løbet af dagen og mange steder var der vandpytter på størrelse med "vandland". I går var præsident Bush i byen - hvilket betød at man havde lukket mange store veje (inkl. motorvejen, som går tværs igennem Dubai) - hvilket reelt set betød, at man havde delt byen i to halvdele, uden mulighed for at komme frem eller tilbage i de timer det tog præsidenten at se Burj Al Arab og de andre store hoteller nede på Beach Road. Vi var dog blevet gjort opmærksomme på, at man ville lukke Dubai ned, men som sædvanlig var der mange mennesker, som af en eller anden årsag mente at de var undtaget fra reglerne, og alligevel skulle ud at køre. Resultatet var at mange mennesker var "fanget" i lang tid på veje eller indfaldsveje - og flere havde enddog ikke andre muligheder end at lade bilen stå og så gå resten af vejen. For god ordens skyld, skal det da også lige siges at politiet havde lukket flere veje end vi først var blevet gjort opmærksomme på - hvilket jeg fandt ud af, da jeg pludselig ikke kunne hente Christian nede hos en ven - det var umuligt at komme over på den anden side af motorvejen - der var fine politispærringer ved alle afkørsler. Christian blev nødt til at blive hos hans ven i nogle timer - indtil man igen havde åbnet vejene - men jeg tror nu ikke at han synes det var helt så træls som han mor syntes.
Vi har lige modtaget en SMS fra børnenes skole, om at de har fri i morgen. Det er nu alligevel lidt sjovt - det der med mobiltelefoner og Dubai - det er meget svært at fungere uden en mobiltelefon hernede - de vil hellere kontakte dig med en SMS end de vil ringe hjem til dig. Nå, men børnene har fri fra skole i morgen fordi det regner!!!! - ja, det er helt rigtigt - skolen er utæt (hvilket der ikke er noget usædvanligt i hernede - måden de bygger på er slet ikke i stand til at tage de vandmasser som der vælter ned fra himlen i disse dage). De er heller ikke særligt gode til at sørge for at der er kloarker nok og slet ikke til at sørge for at de er i stand til at tage mere end bare lige det vand, som kan rende ned i kloarkerne, når folk får vasket deres biler. Isabella fortalte, at de faktisk gik i vand til midt på benet nogle steder på skolen i dag, og at der kom vand ind af mange af vinduerne. - så de store vandpumper skal i gang, for at få tørlagt skolen igen.
Børnene havde også fri fra skole i går, hvilket var en del af at Dubai blev lukket ned, fordi vi havde fint besøg fra USA. Cathrine kommer så kun i skole i 2 dage i denne uge - men sådan kan det jo gå - men sjovt nok, synes hun ikke at det er dejligt at have fri fra skole, hun kan nemlig godt lide at gå i skole - og så var der vist lige noget med en arm der skulle vises frem - tror jeg (er det ikke også først når børn
 bliver teenagere, at de begynder at synes skolen er træls?).
Jeg havde forøvrigt en sjov oplevelse med Cathrine i dag i bilen - da vi kom kørende og trafikken og regnen var rigtig møj træls, sad vi og lyttede til musikken i radioen - vi hørte "it´s a kind of Magic med Queen - Catrine sad og rokkede til musikken mens foden vippede i takt - lige pludselig spurgte hun om, hvem det var der sang sangen! - "det er Queen skat" svarede jeg - "Nå", svarede Cathrine "da jeg hørte Dronningens nytårstale nede hos farfar, da lød hun da ikke som en mand"!!!!! - Ja, se det synes jeg er humor - Cathrine tænker jo ikke så meget over om ordene er danske eller engelske.

Kære alle,

Så blev det december -
Glædelig jul og godt nytår til jer allesammen - ønskes af alle os her i Dubai.

D. 28. november brækkede Cathrine armen 2 steder - hun faldt ned fra et legestativ på skolens legeplads. Da jeg kom op til sygeplejerskernes kontor på skolen, fik jeg et chok, armen var total deform og der var store blå mærker og hævelser under albuen - jeg kunne ikke holde tårerne tilbage, det så simpelthen så træls ud og der lå Cathrine og var så sej!!! - det eneste hun sagde til mig var " mor, jeg kan altså ikke li´at se på min arm den ser mærkelig ud!!!" - hun siger, at hun hørte da den sagde knæk - sygeplejerskerne siger, at det er meget almindeligt at børn hører når deres knogler brækker!!! - jamen dog! - jeg synes det lyder vildt. Nå, men vi måtte af sted til hospitalet og have taget røntgenbilleder (ikke for at finde ud af om armen var brækket, men mere for at finde ud af hvor slemt det var) - begge knogler i underarmen er brækket og det var dem der stak ud mod huden!!!. Nå, men 6 - 8 uger i gips og så skulle den være fin igen, siger de kloge læger på det amerikanske hospital her i Dubai. Det er en underlig fornemmelse, når man stor på skadestuen med sit barn og venter på at hun skal videre i systemet, når der så kommer en lille bogholder og siger "vær venlig at indsætte et depositum på dhs. 10.000 før vi kan gå videre i systemet. Det er på sådan nogle tidspunkter man sætter pris på systemet i Danmark - det virker knap så koldt. Men det var bestemt ikke for at sygeplejerskerne og lægerne ikke var søde på sygehuset - Cathrine blev behandlet som en lille prinsesse, mens vi var på sygehuset - så det var bestemt en positiv oplevelse.

Nu glæder vi os til at komme på juleferie og se til familien derhjemme.

Hvis du ikke allerede har set det, er børnenes ønskelister lagt ind under et punkt her på hjemmesiden - du kan finde det ved at se på oversigten til venstre.

Kære alle,

Tiden flyver - men hvor flyver den mon hen, som Cathrine plejer at sige. November lakker mod enden og julen står for døren - og en masse andre floskler, som man kan bruge, når man, som jeg, har lidt svært ved at følge med en gang i mellem. Børnene siger til mig, at det er fordi jeg er ved at blive gammel, men jeg ved ikke rigtig....

I går spillede Christian til sin første koncert med hans nye band. De er nogle knejter, som er gået sammen og har formet et band, som de kalder - Frontline. De har holdt prøver for nye potentielle medlemmer, og senest fik de ansat en pige, som hedder Jasmin som sanger i bandet. De spiller mest kopisange - men er efterhånden også ved at gerne ville spille noget de selv har skrevet. Det er hyggeligt, når man kommer ind på værelset og de alle sidder med næsen begravet i computeren for at skrive deres musik ind - de skal øve, det er da klart - og så er det at man godt kan høre, at man er blevet ældre - det er ikke alt der lyder lige godt, men nu er jeg jo også fra en generation, hvor vi gerne ville høre ordene!!!. Christian er ellers godt klar over hvad jeg godt kan lide, og kalder tit på mig, så jeg lige kan høre noget"fedt" han har skrevet - det er dejligt at have børn!!!!.
D. 19. november spillede han koncert med high School Bandet på hans skole - han spiller i trommesektionen, og det var dejligt at se hvor meget han gik op i det. Bandet er forøvrigt rigtig dygtigt, de spiller både klassiske musikstykker, men også medlyer over populær musik. Bla. Queen, Abba og temamusik fra populære film.
Isabella har rigtig travlt i øjeblikket - med at være teen-ager - hun bruger rigtig meget til at hænge ud med veninderne, så jeg kører hende gladeligt rundt i hele Dubai, så de kan shoppe og holde sleep-over hos hinanden. Hun har lige fået en ny veninde, som hedder Candice (hun kommer fra Chile og er en rigtig sød pige) - Isabella har inviteret hende og en anden pige fra Syd Afrika med til sin konfirmation, de synes begge det er meget spændende, de har aldrig hørt om en konfirmation før. Forøvrigt bor Candice ude på den store Palm Jumeirah - så det var spændende første gang jeg skulle køre Isabella ud til hende. Folk er så småt ved at flytte ind på palmen, men hotellerne og alle indkøbssteder og restauranter er slet ikke færdige endnu. Husene er flotte og alle sammen meget forskellige, så det er meget interessant at køre rundt derude.
Cathrine har travlt med at være en pige på 5 år - hun leger og hygger sig med alle hendes små veninder her på vejen. Det er forøvrigt sjovt, for Cathrine elsker at gå i skole, hun er altid glad og livlig, når hun bliver vækket om morgenen, og glæder sig til en ny dag i skolen. Hun elsker at lave lektier - så meget endda, at jeg nogle gange må opfinde nogle lektier til hende, så hun kan vise det oppe i skolen. Hun får ekstraopgaver for til hver week-end og det er noget af det hun er helt vild med. Hun kan læse små bøger nu - og matematik er bestemt heller ikke noget problem for hende - nogle gange keder hun sig lidt i skolen når hun synes de andre er lidt for langsomme. Det er forøvrigt sjovt at tænke på, at lige nu kan Cathrine ikke få nok af lærdom og skole og det er svært at få hende til at stoppe, når hun først er gået igang med at lave lektier. Når hun så bliver teen-ager bliver det fuldstændig modsat, så bliver hun sur og gnaven om morgenen, eller i hvert tilfælde stille - hun bliver svær at drive til at lave lektier og det med skolen bliver i hvert tilfælde rigtig kedeligt!! - med mindre man er så heldig at man har en fantastisk lærer (hvordan man så end definerer det).

Vi havde en meget sjov (meget arabisk) oplevelse da vi skulle have bilen genregistreret og synet.
Da vi stod på færdselspolitistationen (her har man nemlig forskellige politistationer alt efter hvad det drejer sig om) - og bilen skulle synes, ventede Tommy og jeg på at det blev vores tur. Damen ved skranken kaldte os over til sig, hvorefter hun sagde "your car is blokked sir" - Vi forstod ikke rigtig hvad hun mente!! - så Tommy svarede " no, no, you mean my car is black!!" - men det var bestemt ikke det hun mente - vi skulle gå over på bødekontoret, hvis vi gerne ville have bilen "unblokked" som hun sagde. Mens vi gik over på bødekontoret, havde vi travlt med at beskylde hinanden for at have fået en fartbøde uden at være klar over det - for hvad ellers kunne det være!! - spurgte vi hinanden!!!. Da vi kom derover sad der en lille, doven, tyk og meget arabisk udseende lokal politibetjent, som kikkede på Tommy og sagde " your car is blokked for 7 days"" - hvilket betød at politiet ikke ville lade os få bilen med hjem!!! - men hvorfor mon, - vi spurgte begge den "venligt udseende" herre, som kunne fortælle os, at der var en ny lov, som lige var trådt i kraft (som gjorde det muligt for politiet at konfiskere biler i forbindelse med trafikforseelser) - og den var skyld i at de havde valgt at blokkere vores bil. Vi forstod stadig ikke rigtig, for hvordan kan man bare bestemme sig for at blokke en bil ???? - men det kunne han jo godt lige forklare for os - Det drejer sig om en bøde, som en vis person fik for over 2 måneder siden, og som i øvrigt er blevet betalt for længe siden!! - ja, jeg ved ikke helt hvem det dog kan være - men denne nye lov, viste sig så lige at gælde med tilbage virkende kraft!! - men hvor langt tilbage??, det var der ikke nogen der kunne svare på - svaret vi fik var " det er ikke os der træffer beslutningerne, det er systemet!!!. Men alt var dog ikke så sort, sagde manden pludseligt til os - I kan også vælge at betale 710 dhs - så må I gerne tage bilen med hjem. Vi prøvede meget ihærdigt at fortælle dem - vi gik endda ind til chefen for færdelspolitiet, at man da ikke bare kan beslutte sig for at en ny lov skal gælde med tilbagevirkende kræft - og så oven i købet 2 måneder!!! - men der var ikke noget at gøre - "systemet" havde bestemt at sådan var det. Så Tommy måtte betale 710 dhs, ud over de 410 dhs han havde betalt for at betale bøden - og jeg har stadig 6 sorte point på mit kørekort. (det er ellers godt betalt for at køre på sandet!!!).

Nå, men heldigvis har vi da også haft en meget spændende oplevelse sidst Tommy var hjemme - vi var ude på en overraskelse, som Tommy havde arrangeret. Alle havde fået at vide at d. 9. november kunne man ikke lave andre planer - det eneste der var muligt, var at være sammen med sin familie. Alle accepterede, uden for mange protester - selv Christian!!!! - men det var også det hele værd for alle børnene, og så sandelig også for de voksne - vi var ude i ørkenen for at se JUMANA - secret of the desert!!! - hvilket kan oversættes til JUMANA - ørkenens hemmelighed!.
jeg har sat et link ind - så du kan se med egne øjne, hvor fantastisk det var. Det var forbudt at tage billeder under stykket -

http://www.alsahra.com/jumanahome.htm

Det er et eventyr fyldt med prinsesser og prinser og onde troldmænd og smukke havfruer og gammel arabisk legende. Det er fuldt af dansenumre og akrobatiske numre og der er flere levende dyr med i stykket også. Scenen er bygget op som et amfiteater og den ligger i en arabisk landsby, som er bygget i gammel traditionel stil, og der er overhovedet ingen elektrisk lys. Alt lys er med små arabiske lamper og fakler, hvilket giver en fantastisk stemning. Stykket spilles kun om aftenen - sikket får at få så optimal en oplevelse, som muligt. Før stykket kan man spise på en af de 3 restauranter i landsbyen og få sig en ridetur på en kamel - eller købe nogle souvenirs i de små souks.
Omar Sheif lægger stemme til fortællingen om de to prinser som går så grueligt meget igennem for at befri den smukke prinsesse. Brugen af vand, som lærred og baggrund og pyrotechnic og laserlys er fantastisk. Der er ildsøjler og dansende vand - og fyrværkeri til den helt store guldmedalje. Tingenen foregår tit i flere forskellige dimensioner og det kan være svært at følge helt med i alt det spændende der foregår. Kort sagt er stykket fantastisk. Vi glæder os meget til at tage jer med derud, når I kommer på besøg.

Kære alle,

Her står så den lille pige med svovlstikkerne og en rigtig farlig heks - Isabella og Cathrine på vej i skole d. 31. oktober (en af de eneste dage det er tilladt at gå i skole uden skole uniform). Vi var ude for at "trick and treate" om aftenen - Isabella gik sammen med nogle store tøser hun kender fra skolen og Cathrine gik sammen med hendes lille veninde her fra vejen, som hedder Daniella (du kan se hende på forsiden af denne hjemmeside). Christian var hjemme for at lave lektier (og så tror jeg også han er blevet for stor til den slags nu) - han sagde han var lige ved at få stress af at åbne døren, når børnene ringede på for at få noget slik.

Arrangementet på konsulatet, hvor vi fik mulighed for at se og høre Jens Gaardbo, var udemærket, selvom det var kortere end jeg lige havde forventet - han talte i ca. 1/2 time og blev så til et glas champagne eller to. Det sjoveste ved arrangementet var at der blev serveret små rugbrødsmadder, som en delikatesse sammen med champagnen - det har jeg trods alt aldrig set før - men her er det ikke almindelig at få rugbrød, så vi nød det i fulde drag.

Temperaturen er faldret ret drastisk er på det sidste - nu er der ca. 22 grader om morgenen, og om eftermiddagen når temperaturen sjældent op på mere end 30. Det er dejligt - og selvfølgelig også med til at vi bruger meget mere tid udenfor - vi er i poolen og på legepladsen hver dag nu - vi spiser også i haven om aftenen, når vi har lyst - selvom det mest er når Tommy er hjemme. Her i november måned ser vi ham kun i 4 dage - hvilket ikke er meget, synes vi, jeg kan også høre på ham at han lyder træt.

Cathrine har været med i et projekt i skolen, hvor hun har arbejdet sammen med 3 kvinder fra "Dubai Womens College" - de er ved at uddanne sig til lærer og skulle derfor ud i praktik i nogle dage. De havde selv valgt Dubai American Academy, fordi det er en fantastisk skole, syntes de - det gør vi forøvrigt også. Cathrine meldte sig frivilligt til at arbejde sammen med pigerne om et projekt - resultatet kan du se under punktet "se og klik" på denne hjemmeside - en rigtig flot raket.

Det er sjovt som vi oplever mange forskellige kulturer ved at bo her i Dubai - for en måned siden fejrede vi Ramadanen - så blev det Halloween - og nu er det højtiden Diwali (en indisk højtid, hvor man fejre familien og hjemmet (men den bliver ikke dyrket så meget her i det område hvor vi bor, men mest i den indiske befolkningsgruppe.

I øjeblikket er der en stor debat i medierne hernede omkring kvinder der bærer slør og tørklæde - jeg tror nok at den udsprang af noget som Cherie Blair fik sagt i en, tydeligvis forkert forsamling, men det hun sagde var noget i retningen af at hvis man gik med slør, så var det fordi man var undertrykt. - det fik mig til at tænke!!! - sådan sagde jeg også før vi flyttede herned, men det er bare ikke så enkelt, egentlig tror jeg ikke man kan diskutere denne sag generelt, for den vil altid være meget individuel for den enkelte kvinder der bærer slør - men i store træk, tror jeg det er vigtigt at se på hvilket land kvinden kommer fra. Det lyder måske skørt, men kommer hun her fra UAE, har hun højest sandsynligt selv valgt at gå med det - og går med det fordi det er tradition og hendes mor og  mormor gjorde det samme. Men kommer hun derimod fra Indonesien, Pakistan eller Afghanistan er sandsynligheden for at hun er tvunget til at gå med det meget stor. Spørgsmålet er så igen, hvad så med de muslimske kvinder som bor i Danmark og vælger at gå med tørklæde??? - igen tror jeg det har noget at gøre med hvor de kommer fra!!! - og mange af disse kvinder gør det også som en direkte modsætning til det de ser i den vestlige kultur, hvor nogle steder, jeg skal nok lade være med at skrive hvor, men de af jer der kender mig, ved udemærket hvilket land jeg taler om, er det ved at være normalt at gå i så lidt tøj som muligt - også selv om man måske slet ikke har figuren eller alderen til det. Det er en spændende diskussion, men også meget svær, for efter vi er flyttet til et muslimsk land, har jeg lært rigtig meget om denne kultur og ikke alting er så sort og hvidt som vi gerne vil gøre det til. Hvilket igen er interessant - for hvis to mennesker gerne vil diskutere - men har to forskellige udgangspunkter - er det så reelt set muligt at gennemføre sådan en diskussion, med det resultat at man i hvert tilfælde forstår hinanden??? - det tror jeg ikke!!!:

Nå, men i aften skal vi til halloweenfest på skolen, Cathrine glæder sig og har allerede skriftet til hendes kostume - nu vil hun gerne være en fe - hun var en heks i skolen og en prinsesse da hun var ude at "trick and"treate" - så nu vil hun gerne var en fe - heldigvis er det stadig varmt nok til at hun kan rende rundt i et lille bitte kostume - det skal nok blive hyggeligt i aften - så i aften, når vi kommer tilbage er det en lille pige, som er meget træt tror jeg.

Hej derhjemme

Så blev det d. 20. oktober igen - min fødselsdag!! - hvad er det nu lige man siger?? - det er lige meget hvad der står på dåbsattesten, man er kun så gammel som man føler sig?? - nej, pjat - jeg har haft en rigtig hyggelig dag med søde gæster til brunch og nogle dejlige søde børn, som alle har gjort hvad de kunne for at vi skulle have en hyggelig dag. Her til aften var børnene og jeg i klubben for at spise aftensmad! - det var hyggeligt og det var dejligt ikke at skulle stå i køkkenet. Tommy kommer desværre først hjem her i nat - men han har selvfølgelig sørget for at sende blomster til sin hustru - det sjove var at de kom her til aften kl. 9. Dubai tid - og da jeg ringede til ham for at takke for blomsterne, blev han nærmest helt forvirret - han havde nemlig bedt om at de skulle leveret i formiddags, men sådan er det her i denne del af verden - du for ikke hvad du bér om, men derimod hvad andre synes du skal have. Sådan var det også den anden dag, da jeg kørte til Satwa for at hente nogle gardiner jeg havde bestilt til Cathrines værelse. Jeg havde bedt om at få 2 gardiner - 1 til hvert vindue (da vinduerne i hendes værelse ikke er særligt store - synes jeg det ville se bedst ud med to gardiner - som man kunne lukke ved at trække dem mod hinanden) - dette havde jeg selvfølgelig forklaret i butikken - de havde målene og jeg stod og så på at manden skrev ned i sin bog, at der skulle laves 2 gardiner med disse mål. Alligevel ringede de så fra butikken i søndags for at spørge om det nu også var 2 gardiner - og dette bekræftede jeg således. Da jeg stod i butikken i onsdags var det dog ikke 2 gardiner jeg hentede, men derimod 4 - min pointe i denne historie er bare denne - hernede for du ikke hvad du bér om, men derimod hvad andre synes du skal have - men jeg fik en god pris på de 4 gardiner og nu hænger de så i Cathrines værelse! - det ser ok ud - så jeg jeg fik et ok resultat til en fin pris (jeg har nemlig lært - af at bo her i denne del af verden - at der er nogle kampe der er værd at tage! og så er der andre det ikke kan betale sig at hidse sig op over!!!).
Det er sjovt som tiden synes at flyve af sted - for et år siden i dag var vi på Burj Al Arab til frokost, hvor jeg fik mit livs overraskelse med alle de søde mennesker som var mødt op!!! - og om aftenen var vi i ørkenen til grill og overnatning! - måske er det bare fordi jeg er ved at blive gammel - jeg synes ikke at det gik så hurtigt i gamle dag! - men det er dejligt at have nogle dejlige minder!!!!

Børnene skal starte i skole igen i morgen - de har lige haft efterårsferie (hernede hedder det bare Eid - afslutningen på ramadan måneden) - det bliver hårdt for dem, tror jeg - nu skal det oven i købet også starte tidligere end de har startet hele sidste måned, hvor de startede 8.30 - i morgen er det lige på og hårdt igen kl. 7.45 - 14.45 (så de bliver nok trætte i morgen aften) - Cathrine glæder sig til at komme i skole igen - og det tror jeg som sådan også at Isabella gør - de kan bedst lide at der er struktur på hverdagen begge to - det er noget andet med Christian - han er blevet rigtig teenager, med fester og gang i den hele tiden!!! - her i ferien har han nærmest ikke været hjemme (han har været til århundredets fest - hvor forældrende havde lejet et hus til de unge mennesker og der var vagter på dørene og mad og drikke var bestilt udefra! - man blev inviteret til festen med en hemmelig sms, som skulle vises for at man måtte komme forbi vagterne!! - så det var jo helt vildt synes han. Han fik lov til at komme med - selvom de fleste til festen var 18 år! - hele Christians ferie er ellers gået med at skrive musik og øve sammen med hans nye band! - jeg må indrømme, at de er meget dygtige og går vældig meget op i at være sammen og skriver også selv deres musik!!! - det bliver spændende at høre deres band, som skal spille til skolekoncert d. 19. november og d. 21. november er der "Battle of the Bands" på skolen, hvor amatør bands (elever som går på skolen) - skal konkurrere om hvem der har skrevet den bedste sang.
Isabella var til præst igen i dag - det er nogle lange lørdage - men de unge mennesker hygger sig sammen. De starter kl. 13 og er færdige ca. kl.18. - men så er det til gængæld ikke hver lørdag de skal derind.

Eid Mubarak

d. 12. oktober 2007 var første dag i Eid (typisk 3 dages ferie) for muslimer - det vil sige den dag de må bryde fasten (Ramadanen) - det er en dag som står i familiens tegn og man bruger typisk dagen på at tage på familiebesøg  (typisk tager kvinderne på besøg om formiddagen og mændende kan hengive sig i bøn imens - om eftermiddagen er det så mændenes tur til at tage på besøg hos familie og venner) og det er meget almindeligt at man udveksler gaver ved disse besøg. Gaverne er typisk legetøj eller tøj til børnene og slik eller parfume. Kvinderne for smykker og mændende kan godt lige at få parfume!!!. I dagene op til den første dag i Eid, har man brugt lang tid på forberedelserne - man har købt gaver, nyt tøj og mange kvinder får lavet Henna-tatoveringer på hænder og fødder, man laver mad i lange baner og pynter husene med lange lyskæder. I Eid ferien er der rigtig mange familier, som tager til en af de mange parker her i Dubai, for at grille og hygge med medbragt mad, de leger lege (typisk traditionelle lege) - og hygger og snakker til langt ud på natten. 
Eid symbolisere en ny begyndelse for muslimer - det er i princippet en rar tanke, at tænke sig at være i stand til at slå en streg over gammel nag eller ufred, og simpelthen starte på en frisk og mene det. 

For børnene betyder det, at de i øjeblikket har ferie i en hel uge - det ville vel egentlig svare til efterårsferie hjemme i Danmark. De havde sidste skoledag onsdag d. 10. oktober og skal starte igen d. 21. oktober. Det skal nok blive hårdt for dem at komme i gang igen - hele ramadanen har de mødt i skole kl. 8.30 og været færdige kl. 13.45 - så det var jo en kort dag for dem alle. Nu er ramadanen så slut og de skal til at tilbage til virkeligheden igen. Skoledagen starter nu kl. 7.45 og de er først færdige kl. 14.45 - så mon ikke jeg har nogle trætte børn de første par dage?. 
I onsdags var der sandstorm (shamalvindene fra ørkenen) - det var ikke særligt sjovt (specielt ikke fordi børnene og jeg lige havde brugt tirsdag eftermiddag på at vaske og pudse bilen) - sandstorme kan komme uden varsel - lige pludselig er luften tyk af sand, og det er så fint at det kan komme ind alle vegne.
Det kan godt være lidt irriterende hvis man lige har hængt vasketøj ud - og ikke er hjemme når det begynder at blæse op!!!.
D. 16. oktober skal jeg ud på pigeaften på det danske konsulat her i Dubai - det bliver en hyggelig aften, hvor vi får selskab af Jens Gaardbo!! -så det skulle gerne blive en spændende aften. Vi er tre tøser, som har meldt os til sammen - bla. for at kikke på Jens Gaardbo!!! - men også for at få en hyggelig aften ude, med god mad og tøsehygge.

 

Kære alle,

Oktober er godt igang, og tiden flyver afsted, som sædvanlig. Der er sket rigtig meget, siden jeg sidst har været inde for at opdatere hjemmesiden. Isabella har fået briller, som hun skal bruge i skolen - det har været svært for hende at se tavlen (og i særdeleshed se om der stod 8 eller 0) - da vi tog hende med ned til en optiker for at få lavet en synstest, opdagede vi faktisk at hun har en bygningsfejl på højre øje, som venstre øje så har prøvet at kompensere for - med det resultat at øjet er blevet overanstrængt. Nu har hun fået nogle rigtig flotte sorte og hvide designer briller, som får hende til at se ældre ud - men stadig rigtig flot og lige så smuk som hun plejer.

Lørdag d. 29. september var vi til informationsmøde vedr. konfirmationsforberedelse her i Dubai for 7. klasses elever. Isabella er nu blevet tilmeldt til undervisning 2 gange hver måned, som begge gangene falder på en lørdag. Hun er afsted første gang i dag. Kirken er den Norske Sømandskirke, som I kan se på det lille billede ved teksten. Hun glædede sig til at komme afsted - men hun så også lidt skræmt ud da jeg skulle køre igen. Hun bliver hentet af Christians mor (en dansk dreng - som også går til konfirmationsundervisning) - men hun skal jo kunne klare sig selv, så det skal jo nok gå. Det er et meget hyggeligt arrangement de har lavet for de unge mennesker - der vil hver gang være en gudstjeneste og undervisning og man slutter dagen af med fælles grill i haven. Der er både danskere, svenskere og nordmænd meldt til undervisning, så en stor del af den første tid kommer til at gå med at lære hinanden at kende og med at øve sig i at forstå hinanden.
Isabella kan godt forstå nordmændende, men det kniber lidt med at forstå svensk! - de skal lave nogle forskellige gruppeaktiviteter for at lære hinanden at kende - og skal også på ture ud i ørkenen, med overnatning og fælles madlavning - det er lidt anderledes end en konfirmationsforberedelse hjemme i Danmark.
Nå, men så har jeg jo også haft mit første møde med Dubai Politi - jeg har præsteret at køre på sandet, og har fået en bøde på 600 kr. + 6 "Black Points" på mit kørekort (hvilket svarer til klip i kørekortet) - man må højest få 24 Black Points. Det jeg gjorde bliver betegnet som at køre i nødsporet - men i realitetet er et et stort bart sandområde som ligger lige op til en ved, som ender i et trælst kryds. Grunden til at jeg lige pludselig er begyndt at køre anderledes end jeg plejer, var at den dag havde Christian ringet til mig, at jeg skulle komme og hente ham - han var kommet til skade inde på skolen. Som den bekymrede mor jeg jo er - skyndte jeg mig ud i bilen og mødte en rigitg lang kø af biler - da jeg jo alligevel skulle til højre længe oppe i krydset - valgte jeg at køre ud i sandet og op langs køen !!!- der stod politiet! - han var ligeglad med at Christian var kommet til skade med sit ben - han tog mit kørekort og skulle så lige stoppe 20 andre biler inden han gad at skrive min bøde!!! - det er ikke så meget det at jeg kulle have en bøde, som jeg synes er latterligt - det er mere det,a t han stikker mig et stykke papir hvor alt står på arabisk! - det er der vel ikke noget usædvanligt i tænker du nu! - får du en bøde i Danmark, vil den vel også stå på dansk! - ja, det tror jeg også, men nu har jeg jo gået til arabisk hernede og jeg kunne læse noget af det! - mit kørekort nr. datoen jeg blev stoppet, bilens nummerplade og at bilen ejer er Tommy - men ingen steder på bøden stod hvor stor den var !!! - det synes jeg er latterligt! - nå, men vi fandt ud af at den var på ca. 600 kr. og kunne så betale (endda over nettet!! - næda  hvor vildt!!).
Nå, nok om bøder og Dubai politi - vi har lige sagt farvel til Tommy idag - så blev det tid til at han skulle rejse igen. Han kommer hjem til Dubai igen d. 20. oktober om natten - så det var så den fødselsdag i år!! - men, som han rigtig nok siger - jeg har jo fået min gave! - den fik jeg jo under vores sommerferie i Danmark - en smuk Georg Jensen ring i marguritte design - den er også rigtg flot.
 

Ramadan Kareem!

Det er den hilsen du hører hele tiden lige nu i den muslimske del af verden. Ramadanen startede d. 13. september og forventes at vare indtil d. 12. oktober!.
For os betyder det ikke den store forskel, anden end at børnene skal starte i skole kl. 8.30 istedet for kl. 7.45 og de slutter kl. 13.45 stedet for kl. 14.45. Vi må ikke spise eller drikke i offentlighed og alle restauranter og cafeer er lukkede om dagen - de åbner igen efter solnedgang og efter sigende har de fleste restauranter kronede dage her i løbet af ramadanen. Men for ca. 2 milliarder muslimer rundt omkring i verden er det en meget væsentlig årlig tilbage vendende begivenhed. Det er den niende måned i den muslimske kalender, og det er nu de faster i en måned - de må ikke spise eller drikke før månen kan ses på himlen - så det er noget af en prøvelse i et land, hvor der typisk er 42 grader udenfor lige i øjeblikket. Det er svært for dem at vedholde en normal arbejdsdag, derfor er arbejdsdagen kortere end normalt i denne måned. Skolebørnene for tidligere fri (hvilket de ikke brokker sig over) og alt er rimeligt stille og roligt indtil ca. kl. 18.30 - hvor de må bryde fasten og hvor de lige pludselig får meget travlt med at komme enten hjem til familien eller ud på en restaurant hvor de endelig kan få noget at spise og drikke. Jeg læste i avisen den anden dag, at man ville frabede og fraråde alle ikke muslimer til at sætte sig ud i sin bil ved denne tid, da det kan blive farligt at stille sig i vejen for en mand der skal hjem og have noget at drikke - det kan der da være noget om - så vi holder os hjemme.
Ramadanen er den 3. søjle i Islam. Der findes 5 søjler, som er grundstenen i Islam - kort fortalt er det:
1. Du skal erkende der ikke er andre guder end Allah
2. Du skal bede 5 gange om dagen
3. Du skal faste hvert år i den niende måned - bortset fra hvis     du er syg eller ammer.
4. Du skal betale skat ( eller det der svarer til at give til vel-
    gørenhed.
5. Du skal, en gang i dit liv, tage på pilgrimsfærd til Mekkah 
    (det der hedder haj).

Når muslimerne fejrer, at de har overstået ramadanen, gør de det med en fest som varer i tre dage og som hedder "Eid Al Fitr" - det er en stor fest for familien, hvor man giver og modtger gaver og hygger sig i familien skød. For mig at se er det lidt ligesom juleaften - men det er da også bare rimeligt at man skal have lov til at have det lidt godt - efter man har "lidt" i en hel måned".
"Eid Al Adha" er den fest man fejre i forbindelse med sin pilgrimsfærd - eller det vil sige, alle fejre den - og den kendes ved at være den fest, hvor man giver ofringer (efter profeten Ibrahim, som var villig til at ofre sin egen søn) - det lyder lidt som noget jeg har hørt i kirken før - hvad var det nu lige det var????? - nå, men i hvertfald fejre man denne fest ved at slagte dyr og give til de fattige. I virkeligheden er det ved denne lejlighed, at man virkelig kan se at vi tænker meget forskelligt. Sidste år, lige omkring denne højtid var vi ude at køre en tur for at finde kilderne i Hatta, som vi havde hørt skulle være meget smukke (du kan også læse om turen et andet sted på denne hjemmeside) - det var svært for os at finde søerne - men det var meget let at finde de steder ude i naturen, hvor almindelige mennesker synes de lige havde lyst til at slagte et dyr, og så lige lade hoved, klove og indvolde ligge og flyde. Der var en som engang fortalte mig, at det er gammel tradition, når de lader indmaden ligge! - det skulle være så dyrene i naturen havde noget at spise! - fin tanke! - hvis det da ikke lige var for at de samtidig lige sviner rundt med affald og poser og andre ting, de ikke lige gad samle op. 

Børnene har travlt i skolen i tiden  - der er stile og opgaver, som skal afleveres hele tiden - og nogle meget grimme lærer som også giver lektier for i weekenden.
I næste uge er der forældremøde i alle 3 børns klasser - det er da også hyggeligt - og måden det er skruet sammen på er egentligt godt - man skal følge sit barns skoleskema (bortset fra at timerne kun er ca 15 min. lange) - men det giver et godt indtryk af hvad de lærer i skolen synes jeg. Tommy er ikke hjemme lige i tiden  - det var han heler ikke sidste år, da disse møder fandt sted - så jeg var af sted 3 aftner i træk i 3 timer ad gangen! - men hvad gør man ikke for sine børn!! - bortset fra det, ved jeg at han gerne ville have været med - men sådan er det jo sommetider, I år skal jeg også fejre min fødselsdag alene sammen med børnene! - men hvad´det skal nok blive hyggeligt.

Billedet: Cathrine og fætter Malte.


Så er september godt i gang - og med det selvfølgelig også skolen. Alle børnene er kommet i nogle dejlige klasser med søde børn og nogle rigtig gode lærer. Cathrine er kommet i klasse med hendes rigtig gode veninde Noor (som hun også gik i klasse med sidste år - og en rigtig sød pige hun kendte fra sidste år også, som hedder Sofia). Desuden er der starten en ny dansk dreng i klassen, han hedder Mathias og Cathrine er rigtig sød til at hjælpe ham og vise ham rundt. Hendes lærer er Ms. Katie (hende havde jeg bedt om at få - hun bor på samme vej som os og kommer fra Canada. Hun er meget mild og sød og virker som om hun allerede nu har et rigtig godt tag på børnene.
Isabella er færdig med at få ekstra undervisning i dansk - hun har efterhånden et rigtig flot ordforråd, både skriftlig og mundtligt. - så i år er hun startet på spansk - indtil videre synes hun det er utroligt spændende, men de teenagere kan jo ændre mening 3 gange om dagen. Hun synes det er sjovt og har faktisk allerede lært rigtig meget (mest høflighedsfraser - men hendes udtale er rigtig flot).
Christian er jo lige startet i 10. klasse - med dobbeltfag i matematik - det er han helt vild med, det er dejligt at se ham udfordret og glad - selvom han ikke var helt tilfreds med at han fik lektier for på første skoledag i engelsk - men som vi talte om den anden dag, er det jo nu kravene og ansvaret kommer!.
I går tabte Cathrine sin første tand - en fortand i undermunden - hun har haft en meget løs tand i et par dage - og i går efter aftensmaden sad hun og rokkede lidt med den - vupti, så var den røget ud. Tommy spurgte hende et par gange, om hun ikke ville have at han lige hjalp hende lidt, men nej, det ville hun selv gøre sagde hun. Da hun skulle i seng i går aftes lagde vi tanden under hovedpuden i en særlig lille "tand-fe pose" - (posen købte vi før sommerferien sammen med en bog om tandféen, - det var heldigt. Da Cathrine vågnede i morges var hun nem at få op! - hun skulle jo lige se om tandféen havde husket hende! - og minsandten om der ikke var kommet penge i posen i stedet for tanden!. Da hun kom i skole i morges var det første hun gjorde, at løbe hen til hendes lærer for at vise hende hvad der var sket - og da timen startede fik hun lov til at fortælle det til de andre børn. Det har længe irriteret hende, at hun ikke snart begyndte at tabe tænder, da mange af hendes små legekammerater begyndte for længe siden. Vi har snakket om, at det ikke er noget man selv kan gøre ved, men at de nok skal falde ud. Det var egentlig også derfor vi købte bogen om tandféen.

Fra 1. oktober har jeg ikke nogen hushjælp mere - det er der flere grunde til! - men det giver mig et ekstra værelse (som vi har tænkt os at bruge til gæsteværelse igen! - men det skal nok lige males og gøres rent først. Med hensyn til oprydning og rengøring, så er jeg sikker på at det skal jeg nok kunne overkomme! (det har jeg da kunnet før!!) men jeg gider simpelthen ikke vaske vinduer - så det for jeg nok en til at komme og gøre!. Haven bliver stadig passet af en rigtig sød havemand, han gør alt hvad han kan for at gøre det så godt som overhovedet muligt - i går klippede han træerne nederst i haven i 40 graders varme (vel at mærke med en luftfugtighed i nærheden af 80%) - Træerne er efterhånden ved at være rigtig høje - så det var lidt af et vovestykke, når han balancerede en fod på stigen og en fod på muren!!.

Der var forøvrigt en rigtig spændende artikel i vores lokale avis her til morgen. Den handler om udviklingen i Dubai over de næste år! - befolkningstilvæksten er fuldstændig enorm og de forskelle byggeprojekter, som er undervejs lige nu, eller som er på tegnebrædtet, er så omfattende at det er svært umiddelbart at se hvor det skal ende. Miljøet hernede betaler en kæmpe pris for udviklingen (eller på nogle områder mangel på udvikling)! - man forudser at der i løbet af de næste år vil bo mere end 4 millioner mennesker her i Dubai - hvilket altså er mere end 3 gange så mange, som der bor her nu. Bare et projekt (Dubailand - som også er beskrevet under punktet "projekter i Dubai") forudser man en befolkning på ca. 2, 5 mill. mennesker. Man forudser at området vil blive besøgt af ca. 200,000 mennesker (sportsudøvere og turister) hver dag!!!!!.I Down town Burj Dubai (som også er beskrevet under punktet "projekter i Dubai" - regner man med at der vil bo ca. 100.000 mennesker. På Palmen (Palm Jebel Ali) og det der kommer til at hedde "Dubai Waterfront" vil der bo ca. én million mennesker! - På Palm Deira og på det der kommer til at hedde"The world" - hvor man har mulighed for at købe sin sit eget land (eller ø) forventer man at der kommer til at på ca. 1.2 mill. mennesker - fuldstændig vilde tal! - det eneste jeg håber er at man samtidig også tænker på at udvide vejnettet og måske satser lidt mere på offentlig trafik. Vi må håbe at Metroen bliver en succes for dem - eller har de da lidt af et problem i fremtiden. Metro projektet er meget spændende - vi kan nærmest se fremskridt fra dag til dag - og i særdeleshed efter vi kom tilbage fra sommerferie. Den bliver dog først helt færdig i 2009 - så den må vi ud at køre i, når vi kommer herned på ferie.
Nå, nu må det vist være nok for denne gang - der skal jo også være noget at skrive om senere.

Ja, så er vi tilbage i Dubai, efter en dejlig sommerferie i Danmark.
Det var dejligt at komme hjem til vore egne ting igen - og ikke skulle finde alt i en kuffert hele tiden. Nu er det bare et spørgsmål om at få fundet alt det som Rehka har proppet ind i skabene igen - og få styr på de planter hun har overvandet (selvfølgelig i en god mening) - Børnene har efterhånden fået gravet deres ting frem igen (det er sjovt, at alt helst skal ind i skabene på deres værelse - selv tapeholdere og blyanter.
Det tog mig også et stykke tid at finde Cathrines cykel, som var placeret i vores pulterrum.

Vi nåede at få en masse fantastiske oplevelser i Danmark, så som da vi var til Palsgaard Sommerspil (Les Miserable) og så med vore egne øjne hvor fantastisk det er. Jon er en fantastisk sanger - han sagde til os inden stykket, at vi skulle huske lommetørklæder, og det skal jeg da lige love for - det var heldigt vejret var godt, så jeg kunne sidde med solbriller på. Christian og Isabella synes det var rigtig spændende at være om bag kulliserne og se hvordan det hele fungerer. Vi var utrolig heldige med vejret, den søndag eftermiddag vi valgte at køre derud. Solen skinnede fra en skyfri himmel i samtlige 4 timer vi var der. Jeg tror faktisk nok, at den farve vi nåede at få i Danmark, fik vi altsammen på denne søndag.
Vi var en tur i Odense Zoo og mens vejret var dårligst var vi en tur på NordsøMuseet - hvilket var utroligt spændende, både for voksne og for børn (der var bla. en fisk, som ikke havde noget navn og som var så underlig, at der var lavet en konkurrence mellem børnene for at give den et navn og man kunne samtidig få lov til at gætte på hvad den levede af og hvorfor den ser så underlig ud - med noget der ligner en pandelygte og en meget markant udstående underkæbe. Vi havde en meget hyggelig tur og købte selvfølgelig fisk med hjem til aftensmad - det smagte dejligt.

For mit vedkommende var det laveste punkt på vores ferie, da Cathrine blev brændt af en bjørneklo lige midt i ansigtet. Jeg var slet ikke klar over hvor stor skade sådan en plante kan lave! - det mærkelige var også, at ifølge alt hvad jeg kan læse mig til på nettet gør det ondt når det sker ( men hun har overhovedet ikke brokket sig ) Jeg kunnen også læse at fra man har været i berøring med planten og til sårerne bryder frem, kan der gå mellem 20 og 40 timer. Det passer også fint med at hun var fyldt med store blæner i ansigtet om morgenen da vi vågnede p i sommerhuset - jeg blev enormt forskrækket, da jeg så det - tænkte straks på hvilke børnesygdomme hun ikkek havde haft endnu eller hvilke vaccinationer hun manglede at få. Hun har selvfølgelig haft alle de børnesygdomme hun skal have og hun mangler ingen vaccinationer - men lige når man står i situationen, ved man ikke rigtig hvad man skal gibe og gøre i. Min næste tanke var at måske var det børnesår (jeg har aldrig set hvordan det ser ud - men når man har haft børn i børnehaver, hører man om det hele tiden). Vi har selvfølgelig været ved læge med hende, for at finde ud af hvad det var og for at få det behandlet. Vi smører det hver morgen og hver aften - og allerede nu kan man næsten ikke se det mere ( til forskel fra dette billede) - men ellers skal vi nok regne med at der går ca. 6 mdr. før det er helt væk!. Det værste vi kan udsætte det for er solys (Bare ærgeligt at vi bor i Dubai så!!!!)
Vi nåede at besøge en mase mennesker i vores ferie - og at få kørt en frygtelig masse kilometer i bilen.
Christian var til Skanderborg festival  i to dage ( eller det var meningen han skulle overnatte i telt 2 gange, men den stakkels dreng synes det var meget hårdt at ligge i telt- jorden var knoldet og våd - puha da!!!) - så han ringede efter sin MOAR! - så han kunne sove i en dejlig varm seng istedet for. Det er OK at skrive - han er blevet mobbet!!!!!!!. - bortset fra at det var vådt og jorden var fuld af knolde!! - så hørte han noget godt musik sammen med sine venner.
Isabella var på besøg hos nogle veninder i Lystrup - det er sjovt at se hvor store de allesammen bliver!. Hun hyggede sig rigtig, med tøse-snak og shopping ture. Jeg vil også lige nævne at det var under denne ferie at hun blev rigtig teenager! - godt nok fyldte hun også 13 år! - men det tror jeg ikke har noget med det at gøre! - hun er blevet vild med alt tysk - der er et tysk drengeband som hedder "Tokio hotel" (og nej, det er ikke en stavefejl, det skal være Tokio!) - de har ringe i læberne og går med frygtelig meget makeup - så nu har Isabella sorte negle og går med alt for meget makeup (jeg håber hun vokser fra dem inden hun fylder 18 - så hun ikke får lavet huller i sig selv).
Vi tilbragte en rigtig dejlig uge i sommerhus også - det var selvfølgelig inden sole begyndte at skinne (men det vigtigste er vel også selskabet - vi var oven i købet så heldige at Christian gad at være sammen med os i et par dage!) -

Nu kalder hverdagen igen - der er ikke mange dage af børnenes sommerferie tilbage - de starter i skole igen d. 2. september) - vi har efterhånden fået styr på skoletøj og tasker - og fået fyldt penalhusene igen. Tommy kommer hjem i nat - det bliver dejligt at være samlet igen allesammen.

Så blev det min tur til at skrive nyhedsbrev igen, det er vist også kun et års tid siden sidst.....
I dag havde jeg en rigtig god oplevelse, som jeg synes jeg vil dele med dem, der måtte have lyst til at læse om det. I forbindelse med et kundebesøg var jeg en tur på landet, nærmere bestemt omkring 300 km. fra hjemmet. Kunden spurgte, om jeg havde lyst til at se hans forældres gård, som lå tæt på der, hvor vi var. Det sagde jeg naturligvis ja til, det er ikke hver dag, man får sådan et tilbud. Desværre havde jeg ikke et kamera med, så I må nøjes med min beskrivelse.

Vi ankom til farmen, som ligger i et område, hvor man har opdyrket ørkenen i mange år. Det ser lidt specielt ud, fordi der kun er grønt ca. 1- 1½ km væk fra vejen, og så er der ørken så langt øjet rækker. (Se luftfotoet herover. Den lyse stribe midt i billedet er marker, hvor der dyrkes hø til foder. Vejen ligger til venstre for markerne. Gårdene ligger i den mørk grønne stribe, i kvadratiske lodder. Der er 6 km. fra øverste til nederste kant.) Men inde på gården var der både grønne og røde peberbuske, chili-peberbuske, forskellige krydderurter, af ukendt art - for mig ihvertfald - , dadelpalmer, og et drivhus! Jeg nåede ikke ned og se, hvad der var i drivhuset, men jeg undrer mig over, at man behøver et drivhus, når temperaturen er over 40 grader i skyggen.

Da det var lidt udenfor sæsonen - de fleste grønsager her er spiseklar om foråret - var der en del "marker" uden afgrøder, men det var alligevel spændende at se. Der var osse et par stalde med masser af geder, nogen søde nogen med brunt hoved, hale og fødder, og resten af kroppen var hvid. Derudover var der nogle gazeller med flotte horn, og nogle hjorte. De så sunde og velnærede ud, men de fik også masser af friske dadler at spise. Det skulle være rigtig sundt.

"Stuehuset" bestod af 2 huse, som lå i forlængelse af hinanden. Imellem husene var der bygget en udendørs svømmepøl i 1. sals højde. Den var desværre tømt for vand, men kunden sagde, at når der var vand i, var det behageligt både sommer og vinter, idet vandet var varmere end luften om vinteren, og koldere om sommeren. Det er vist det man kalder tempereret klima.

I det ene hus boede en pakistansk familie, som passede gården. Faderen havde været ved familien i 20 år, så de var nærmest en del af familien. Deres hus så rigtig pænt og rent ud, og de så ud til at have det godt.

Det andet hus var til min kundes familie. De var der kun i weekenden, og boede ellers inde i byen. Jeg så kun badeværelset og deres dagligstue, hvor der naturligvis var et fladskærms-tv med tilhørende parabol med 117 arabiske kanaler. Stuen var rimelig enkelt møbleret, med sofaer og stole rundt om husalteret, og et persisk tæppe på gulvet. Det fungerede også som bederum, idet der var temmelig langt til nærmeste moske.

Kunden fik medhjælperen til at samle nogle frugter og grønsager sammen til mig for at vise sin gæstfrihed. Ja, faktisk var han oppe i dadelpalmerne for at plukke friske dadler til mig, og så fik jeg 2 kasser løg, en med røde og en med hvide, med klar instruks om, at de hvide var til salat og de røde til mad. Vi har allerede brugt det første salatløg.

Derudover fik jeg en kasse med masser af grønne peber, og chilipeber i alle mulige styrker, fra almindelig stærkt til "nu har jeg ikke mere hud på mine læber" stærkt. Kunden fortalte, at hans far altid tog frø af forskellige frugter og grønsager med hjem fra de steder i Verden, han besøgte, for at se om det kunne gro på hans gård.

Jeg smagte også en indisk frugt, som hedder maboul eller noget i den stil, gul og lidt blommeagtig.

I det hele taget var det en spændende oplevelse, som jeg gerne havde delt med min familie, men heldigvis har kunden inviteret os ud på hans fædrene gård til "vinter", når der er lidt flere afgrøder at kigge på, og knap så varmt. Og så skal han nok få hushjælpen til at tilberede et lækkert måltid. Så jeg tog ham på ordet og fortalte, at min familie kommer på besøg til marts næste år, og der ville det være sjovt hvis vi kunne besøge hans gård. Det syntes han var en god idé, så dem af jer, der besøger os i løbet af foråret, kan se frem til en oplevelse ud over det sædvanlige.

På den 4 timer lange køretur ud til kunden og tilbage igen havde han og jeg iøvrigt en rigtig god snak om mange ting, religion, politik, familieliv o.s.v., og vi blev enige om, at de fleste af Verdens konflikter kunne undgåes eller løses, hvis folk gad at snakke sammen og prøve på at forstå og respektere, at vi er forskellige på mange punkter, og dog så ens på sa mange andre. Men et referat af den snak må vente til en senere lejlighed.

Det var lidt strøtanker fra en lang men oplevelsesrig dag. Jeg skyndte mig at få det nedfældet, så det ikke går i glemmebogen. Jeg håber I synes det var interessant læsning

Det er blevet juni måned og det betyder skolen slutter og ferien står for døren. Christian har travlt med eksamen i øjeblikket - han har været til eksamen i spansk, engelsk, science og historie, og i dag er han til eksamen i matematik. Det går godt for ham, han har læst og forberedt sig. I dag er han færdig her til formiddag, og da matematik er hans stærke side var han overhovedet ikke nervøs her til morgen. Han har fået lov til at gå ud og hygge sig sammen med hans kammerater i eftermiddag. Han har samtidig sidste skoledag i 9. klasse i dag. Det er jo lidt anderledes for Christian, end det er for hans venner hjemme i Danmark. Christian fortsætter i 10. klasse hernede - skolen går til 12. klasse, men det svarer så til at man tager gymnasiet med.
Isabella er rigtig spændt i disse dage, hun har gjort det så godt i skolen, at hun muligvis får en udmærkelse i morgen til afslutningsfesten. Hun har et rigtig flot gennemsnit og har arbejdet rigtig hårdt hele året. Hun ved det ikke endnu, men hun får en gave i morgen når hun kommer hjem fra skole - en lyserød iPod med lyserødt etui, som hun har ønsket sig meget længe. Hun er færdig med at få ekstra undervisning i engelsk nu - det synes hun er rigtig dejligt. Alle hendes lærere har været utrolig glade for hende (det er nu også svært at være andet) - mange af dem er kommet hen til os på skolen og fortalt os at hende kan vi godt være stolte af (det er vi nu også!!!).
Cathrine har også sidste skoledag i morgen - så skal vi holde Pizzaparty i klassen. Det er lidt anderledes hernede når man går på ferie, da man ikke kommer tilbage til den samme klasse - man skal sige farvel til 20 børn og to lærere, som man har været utrolig glade for - jeg tror ikke rigtig at hun helt har forstået at hun ikke skal i klasse med alle hendes kammerater til næste år, men heldigvis kan hun jo stadig lege med dem efter skole.
Hun er rigtig god til at læse (selvfølgelig på engelsk) og hun har en god logisk og matematisk sans (det må hun helt bestemt have efter hendes far!!!).
På billedet her til teksten kan I se Rehka og Deepak (vores rengøringsdame og hendes mand) - de er i Indien i øjeblikket, får at besøge deres 9 årige datter, som de ikke har set i 3 år. De skal være væk hele juni måned og det har de fortjent - vi kan bare godt mærke, at der er blevet mindre tid til pjat og hygge - da vi nu også skal holde hus og stryge!!! - nej, det er bare noget pjat, men det kan godt mærkes at hun ikke er får at holde huset, og jeg tror også at man bliver vandt til at tingene bliver gjort - men det er jo egentlig kun luksusproblemer!!!.
Der er mange ting man lærer at sætte pris på ved at være her i Dubai - en af dem er at vi er utrolig heldige og privilligerede mennesker i Danmark, vi ved det bare ikke rigtig - eller også er vi ikke istand til at sætte pris på det. Nå vi rejser herfra har vi lært meget, ikke kun børnene, men også os voksne.
Det er blevet utroligt varmt nu - vi har haft temperaturer på omkring 46 grader!!!! - og når luftfugtigheden så er omkring 80 procent, så synes jeg ikke det er rart at være udenfor mere.
Tyfonen ramte ikke Dubai - vi havde måske nok lidt omslag i vejret og for en sikkerheds skyld tog vi parasollen ind. Det eneste vi så til "uvejret" var at himlen var lidt mere overskyet end den plejer at være og temperaturen var lavere i de dage.

Hejsa allesammen,

Ja, tiden flyver af sted - og alle bliver endten store eller gamle. Børnene trives stadig med at vær her i Dubai. De har allesammen lige fået deres karakterer. De har klaret sig enormt godt og Isabella er endda kommet på honour Roll på skolen. Det vil sige hun har fået et rigtig højt gennemsnit af alle sine karaktere og at hun får en udmærkelse når hun går ud af 6. klasse. Hun er enormt dygtig og klør på med friske kræfter hver dag. Hun laver lektier i mellem 1 og 2 timer hver dag og har et helt klart mål. Hun er færdig med at få ekstra undervisning i engelsk, da hun efterhånden kan mere engelsk end hun kan på dansk. Hun er blevet meget stærkere i matematik end hun var for bare 1 år siden. Ikke mindst har hun fået troen på sig selv. Der er ikke noget der kan rokke ved troen på at hun kan og at hun er dygtig. Det er skønt at se hende trives så flot. Hun er næsten altid glad (bortset lige fra de små glimt vi får af den teenage verden hun er på ved ind i - når hun bliver hidsig uden vi egentlig ved hvorfor!!). Hun har gået til ridning hver torsdag aften mellem kl. 7 og 8 - og det har været rigtig sjovt. På det lille vedhæftede billede, kan du se hende på hesteryg lige før timen går i gang. Hun er stoppet med undervisning nu - det er simpelthen ved at være for varmt. Men hun vil vist gerne fortsætte efter sommerferien. Hun er utrolig rank og flot når hun rider. Hun faldt af hesten igen, sidste gang hun var til ridning, men det var vist fordi den lige skulle slå en "prut" sagde hun. Hun slog sig ikke - nu har hun efterhånden lært at passe på sig selv.

Christian har også fået rigtig flotte karaktere - men han er lidt mere udregnende end Isabella er - han ved der er nogle fag han er rigtig dygtig til (så som matematik, musik og science) - og så ved han at der er nogle fag, man bliver nødt til at arbejde lidt for at kunne følge med såsom historie og engelsk - men han er smart nok til at score højeste karaktere i de fag han er rigtig dygtig til - og så nøjes med at få mindre i de fag han ikke kan li´eller hvor man skal læse for at kunne følge med. Det er ikke fordi han ikke laver sine lektier - men han laver kun lige det der forventes af ham og ikke mere. Det er ikke svært at argumentere for at han skal lave mere end han gør, da han som det er nu har et gennemsnit som er meget højere end gennemsnittet på skolen. Men som mor synes jeg nogengange det kan være lidt svært, når man jo kender sit barn og hans potentiale og når lærerne på skolen siger at Christian med en meget lille indsats ville kunne få højeste karaktere i så godt som alle fag. Christians kommentar, når man taler om det er" jeg gider altså ikke være en nørd mor!" - det kan jeg godt forstå, men det er svært når man kan se han har evnerne. Der er jo også mange prioriteter når man er teenager, det kan jeg sørme godt huske - men jeg håber alligevel han vender snart.

Cathrine har sørme også fået karakterer - det går så godt med hende - hun kan matematik og hun kan læse korte engelske sætninger - og har alle de sociale færdigheder, som man kan forventer af hende. Hun er god til tal og til logisk tænkning - og synes det er sjovt at lave ting med former og figurer.
Hun har lige haft et stort projekt i skolen om planeter. Cathrine og Arystan var de eneste børn som kunne navngive alle planeterne - og som også vidste at pluto ikke længere er en planet. Hun nyder at gå i skole og hun glæder sig rigtig meget til næste år, hvor hun skal i børnehaveklasse 2.

I denne weekend har vi været i Wild Wadi Water Park - jeg vandt jo 2 indgangsbilletter, da vi var til julehygge på konsulatet sidste år i december. Det var med at få dem brugt inden de blev for gamle. Vi havde en rigtig hyggelig dag, selvom Christian jo igen valgte at være sammen med sine venner i stedet for sin familie, men når man har set Wild Wadi én gang - hva´skal man så der igen!!!!
Vi er allesammen blevet godt brune og nogle er også blevet røde! - det er svært helt at undgå solen, når der er 40 grader i solen og fuldstændig vindstille. Cathrine var slet ikke til at drive hjem derfra igen. I går var vi i biografen for at se "Are we done Yet" med Ice Cube ( jeg ved desværre ikke hvad filmen hedder på dansk) men det er en rigtig tøsefilm - Isabella nød filmen i stor stil. Du kan se nogle rigtig gode billeder fra vores dag i Wild Wadi under se og klik og på forsiden.
Cathrine var klædt ud som kat i sidste uge! - man skulle klæde sig ud som noget som begyndte med det bogstav éns navn starter med. På engelsk hedder kat jo Cat - så det var såmænd så nemt. Hun var rigtig sød! - du kan se et billede af hende på forsiden.

Hej med jer,

Vel hjemme i Dubai igen - efter en kort, men meget hyggelig påskeferie sammen med familien i Danmark. Vi er ved at komme ind i rytmen igen - selvom det har været lidt hård for børnene, at skulle overholde sengetider og lave lektier og alle de andre "kedelige" ting der skal til i hverdagen. På det vedhæftede billede, kan du se et meget usædvanligt syn - Christian er ved at rede sin seng på vandrehjem i Danmark.

Vi havde en rigtig dejlig, omend kort påskeferie i Danmark - og vi var glade for at have muligheden for at være med til at fejre Ankes fødselsdag. Det var dejligt at se jer alle igen og se hvordan familien trives. Vi glæder os allerede til sommerferien.

I øjeblikket har vi mellem37 og 40 grader hver dag her i Dubai, men ifølge avisen falder temperaturen allerede i næste uge til omkring 30 grader. Vi nyder at være udenfor - men midt på dagen bliver det simpelthen for varmt, og vi må trække indenfor igen. Tommy er ude at rejse i øjeblikket, det var lidt hårdt at vinke farvel - men sådan er det vel altid efter man har tilbragt en rigtig god ferie sammen.

Her i Dubai går alt jo, som mange af jer allerede ved, over stok og sten - bare den uge vi var væk, var nok til at vi kunne se et kæmpe fremskridt i arbejdet med Dubai Metro og med Burj Dubai (der er vist noget med at man er nået til 120 etager nu - tårnet skal være 160 +++ etager ( ingen må vist vide præcist hvor højt.)
Jeg læste i avisen den anden dag at man er gået i gang med at bygge metro togene - det bliver spændende at se hvordan det kommer til at foregå i virkeligheden - men umiddelbart ser projektet enormt spændende og enormt dyrt ud. Det er på høje tid, der bliver gjort noget vedrørende trafikken her i Dubai - jeg læste lige i avisen i dag, at den gennemsnitlige forretningsmand bruger ca. 2 timer hver dag ( hvor han bare sidder i kø på vejene ) - det er meget - og resultatet der da også derefter. Mange mennesker vælge efterhånden at lave forretninger i og åbne kontorer i Abu Dhabi istedet for. Godt for Abu Dhabi men skridt for Dubai. Fra juni måned i år indfører man desuden vejskat på en del strækninger på Sheik Zayed motorvejen ( den motorvej som går lige gennem Dubai ) - det er selvfølgelig træls, men jeg har svært ved at se hvad de ellers skal gøre - det kommer vist til at koste ca. 9 kroner hver vej ). Problemet er at for mange mennesker hernede er 9 kroner mange penge. Til sammenligning kan jeg fortælle, at man længe har talt om at det skal til at koste penge at få en pose i supermarkederne- hvilket vi jo kender til i Danmark. Der har været tale om at det burde koste ca. 3 kroner pr. pose ( men det er meget få butikker der gør noget ved det hernede - de vil helt sikkert miste en del kunder, som så bare vil gå derhen hvor poserne stadig er gratis. 3 kroner er mange penge - og idéen om at genbruge poserne, er meget svært at få igennem hernede. Det er sjove ting i ens eget samfund man bliver opmærksom på, når man bor ude!! - små ting som man altid har taget for givet, selv måder at tænke og reagere på!!! - men det er langt fra almindeligt andre steder.

I næste uge skal Cathrine lære om astronomi i skolen. Hun har lige haft et emne om jorden og de andre planeter - og i den forbindelse også om vejret og hvad der her indflydelse på at det skifter. Det er sjovt at se hende fuldstændig opslugt af et emne - børn er som små svampe - de suger information til sig. Det sjove er bare, at man ikke skal spørge samme dag som hun har lært det - der skal lige gå et stykke tid, hvor hun går og tænker over tingene - og så lige pludselig kommer det hele væltende.

Christian og Isabella har travlt i skolen, det er ved at være tid for skole/hjem samtaler og det giver lidt travlhed med at få nogle projekter færdige til tiden. Det er altid spændende med skole/hjem samtaler - men som regel for vi de samme ting at vide hver gang.
Jeg har lige læst en spændende artikel om store skolebørn og den måde de laver lektier på nu om dage. Der er sørme sket noget siden jeg var barn, men jeg synes artiklen var interessant - da det tit undrer mig at Isabella og Christian kan koncentrere sig, når de laver lektier - fjernsynet skal helst være tændt, de skal lige sende nogle SMSér - de skal lige chatte med diverse kammerater på MSN og desuden skal de lige på internettet for at hente informationer til deres opgave. De siger selv de multitasker, men det er svært at forstå hvornår de har ro i hovedet til at koncentrere sig om deres opgaver, når de skal omstille sig hele tiden. Spørgsmålet er så - er det en del af deres kultur? - er de bare bedrer til at multitaske end vi var da vi var børn? - eller er der egentlig noget galt med den måde at lære på?. Jeg synes det er svært, vi kan konstatere at de som regel for gode karaktere, men vi er stadig usikre på om det ikke var bedre at vi var lidt hårdere eller strikse om I vil - men spørgsmålet er om det ville hjælpe noget når man har at gøre med teenagere.

Hejsa,

Normaltvis er Dubai en dejlig by at bo i, men de sidste par dage har været ret "trælse" undskyld mit jyske udtryk - der har været sandstorm i de fleste emirater hernede. På det vedhæftede billede kan du danne dig et indtryk af hvordan det var at begive sig udenfor. Vi har været inde de sidste par dage - hvis vi da ikke lige var i Mall of the Emirates for at handle og window-shoppe ( som Isabella er rigtig god til !!!) - noget skulle vi jo lave, når vi nu ikke kunne komme i parken eller være ved svømmepølen. Det har været farligt at køre i bil - og ifølge radioen har der da også været de obligatoriske trafikuheld - dog så vidt jeg ved, ingen fatale. Man siger jo hernede, at hvert år er der to store sandstorme - én til at signalere at nu starter sommeren og den anden til at signalere at nu er sommeren slut og vinteren begynder. Vi har således kun to årstider - vinter og sommer og der er ikke den store forskel på nogen af dem. Man kan sige at vinteren byder på mellem 20 og 25 grader og sommer kan byde på temperaturer helt op til 45 grader, men som regel dog mellem 30 og 35.
I morges, da jeg kørte hjem fra at have afleveret børnene i skole, undrede jeg mig over hvor meget traffik der var på vejene (godt nok plejer der at være meget, men det virkede som om der var mere end sædvanlig) - i radion fortalte de da også, at der igen var " arbejdere" som strejkede lige midt på motorvejen. Det er et fænomen, som man tidligere aldrig så hernede - men arbejderne har fundet ud af, at det virker. De går simpelthen ud på mortorvejen  - rigtig mange 500 - 100 mennesker, mens de går mod deres mål - hvilket endten er arbejdsministeriet eller den virksomhed de er ansat ved. Når man tænker over det, kan man ikke undgå at føle for disse mennesker - de tjener ca. 1000 kr. om måneden - og lever i usle boliger. De er taget til et fremmed land, for at tjene penge til deres familie derhjemme - typisk ser de ikke deres familie i flere år - de knokler dagen lang i uudholdelig varme of lever at det mest ensidige mand man kan forestille sig. Jeg læste i avisen for et stykke tid siden, om en mand som ikke havde fået lønforhøjelse i 18 år - det vel og mærke i et samfund, hvor leveomkostningerne altså er steget flere hundrede procent i de sidste par år. Disse mennesker ber ikke om ret meget - måske bare 5 kr. ekstra om dagen!! - men i et land uden fagforeninger og socialt sikkerhedsnet - taler man som regel for døve øre !. - Der er selvfølgelig lige så mange meninger om dette, som der er mennesker her i Dubai, men min personlige mening er helt klart at disse mennesker, for største partens del, er nogle stakkels mennesker - de er kommet hertil, for at arbejde - lige meget hvad de kan tjene, er det mere end de kan tjene der hvor de kommer fra. Hvad mange af dem bare ikke har med i overvejelserne er, at for at få råd til at komme hertil har de været ude at låne en masse penge, eller også har en "agent" fået dem hertil, under forudsætning af at de så aflevere en del af deres løn, når de kommer frem. Nogle stakkels mennesker oplever endda, at når de endelig står i Dubai lufthaven - så er der intet visa til dem alligevel - agenten har taget deres penge og stukket af. Nu er de så i landet illegalt, og det er et stort problem for dem - de kan jo heller ikke rejse hjem igen ( da de jo ikke kan forlade landet - de er her jo ikke når de ikke har noget visa ).
Vores maid Rehka - er her i landet sammen med hendes mand Deepak - de er her selvfølgelig legalt (ellers var de slet ikke ansat hos os) - men det er 3 år siden de har set deres nu 9 årige datter, som bor hos Rehkas søster i Indien. De bruger alle deres penge på at betale agenten, som fik dem her til landet tilbage og til at betale for at deres datter kan gå i skole i Indien. De er nogle utroligt søde mennesker begge to, men også meget naive - det er ikke usædvanligt ! - men det er ikke noget der er med til at gøre det nemmere for dem.

Nå men,
Isabella er hjemme fra skole idag - hun var til fødselsdags-sleepover, hos en af hendes veninder fra USA her i weekenden - det var vist lidt hård. Hun kom hjem med feber og ondt i ørerne og maven!! - måske for meget svømning i for kolde temperaturer - eller også er det bare hendes tur til at blive syg. Det er ellers ikke sygedage hun har flest af hernede - siden hun startede i skole hernede, har hun haft 2 sygedage så det går nok alt sammen.
Christian skal til at vælge fag til næste skoleår - han er vildt god til matematik - og derfor overvejer han at tage ekstra matematik og business ! - det lyder som en god idé - synes vi - han har godt af at blive udfordret.

Kære alle,

Så er marts i fuld sving. Dagene flyver afsted synes vi - men det må vel betyde vi har det godt?. Det er blevet dejligt varmt igen - vel ca. 30 grader. Vi har været til skuespil i Cathrines klasse - de lavede en opvisning på scenen for de andre børn i de små klasser på skolen. Stykket hed "vagabondens hatte" og alle børnene gik op i det med liv og sjæl. Det var sjovt at se dem på en scene - og alle børnene klarede sig virkelig godt. 

Christian har brugt weekenden på musik - han har været til "Desert Rock" - hvilket er en årlig tilbagevendende begivenhed hernede. Det varer to dage og der kommer tusindvis af mennesker fra hele verden. I år har han bla. hørt Robert Plant og Iron Maiden og mange andre meget kendte bands. Meget imod vores principper fik han lov til at blive hjemme fra skole i søndags - han var simpelthen for træt - men det er så nemt at lokke med mor !!!!!.

Vi (Tommy og jeg) var til Dubai International Jazz Festival (hvilket er en festival som ligeledes er en tilbage vendende begivenhed hvert år). Vi fulgtes med Susanne og Peter - Vi var afsted lørdag aften, mest for at se Jamie Cullum, men vi nåede da lige at suge noget af stemningen til os derude fra.
Det er nogle sjove tanker man kan sidde og få til en koncert - jeg kom til at sidde og tænke på, hvor fantastisk det egentlig var. Her sad vi tusindvis af mennesker på samme sted, vi var fra rigtig mange forskellig lande og havde garanteret mange forskellige overbevisninger og var garanteret også af flere forskellige trosretninger, dog var stemningen rigtig hyggelig - der var overhovedet ingen problemer, men derimod en masse mennesker som gav plads for hinanden og som respekterede hinanden - hvor er vi "sjovt" indrettede vi mennesker - hvad er det mon der gør, at vi kan være sammen når vi lytter til noget godt musik, men lige så snart vi går hjem begynder det hele igen??? - måske skulle de bare spille noget jazzmusik i Irak ? - eller måske er verden og mennesker især, bare rigtig komplicerede.

Vi kom lidt sent derud, da vi lige skulle til Food Festival på skolen først. Vi fik lavet en flot stand igen og stod med vores fine karolinepige tøj på - selv Tommy og Peter - det var et par hyggelige timer med mad fra ca. 40 forskellige lande. Vi havde en meget stor søging på den danske stand. Frikadeller og æbleskiver er altid godt. 
Vi glæder os allesammen til at holde lidt påskeferie snart. Jeg tror dog at Tommy trods alt glæder sig allermest ( selvom de store børn nok vil være ueninge med mig) - men han trænger i den grad til at slappe af og få ladet batterierne op.

 

Kære alle

Februar står jo som altid i fødselsdagenes tegn, her i vores lille familie. I år holdt vi en stor prinsesse og ridder fest for Cathrine. Vi inviterede hele hendes klasse, samt nogle små piger fra vejen. Vi havde en rigtig god dag, som du kan læse meget mere om, hvis du klikker i menuen til venstre - under punktet
"Cathrine 5 år".
Tommy blev, som nogle måske kan huske 42 år, men dagen var lidt underlig for ham, idet han fejrede den uden at være sammen med sin familie. Det er prisen man betaler en gang i mellem, for at være udstationeret. Han fik vist en udmærket dag alligevel - idet der, uden at han ved hvorfor eller hvem der sørgede for det, stod en flot stor lagkage på hans hotelværelse efter endt arbejdsdag.

Ellers er denne måned gået rigtigt hurtigt, det gør februar jo som regel.
Isabella er begyndt at gå til ridning på en rigtig dejlig rideskole i Jebel Ali -  hun rider hver torsdag og er rigtig glad for det. Forrige torsdag havde hun dog en meget uheldig oplevelse, idet hun blev smidt af hesten. Hesten blev forskrækket af en høj lyd fra vejen og slog et ordentligt slag med bagenden. Isabella fløj over hovedet på hesten i en stor bue - hun slog ryggen og venstre hofte ret voldsomt og var en del påvirket af det i løbet af weekenden. I går var hun så ude at ride igen - denne gang på en meget rolig hest - Hun var enormt nervøs og sad rank og stram i hele timen og ville ikke ride i galop med hesten, af angst for at falde af igen. Hun gennemførte timen, hvilket var flot synes jeg. Da jeg talte med hendes ridelærer, fortalte hun mig, at det var godt Isabella kom op på en hest igen, det er næsten det samme som når man har været i et biluheld - de første par gange man kører bil igen, er man lidt nervøs og urolig, men efter et par ture går det glat igen. Det er bestemt ikke sidste gang hun skal ride, siger hun også.
Christian er begyndt at gå på musikskole i nærheden af Ibn Battuta Shopping Center. Han spiller jo selvfølgelig på trommer og er efterhånden ved at være rigtig dygtig. Han får eneundervisning af en meget lille, men meget dygtig fillipiner.
Cathrine går til gymnastik hver torsdag efter skole - det er hun helt vild med - hun er i hvert tilfælde meget svedig og varm, når jeg henter hende igen. Hun har lige været til PizzaParty med skoleinspektøren på skolen - grunden var at hun blev belønnet for at lave en god gerning. Efter et frikvarter samlede hun et puslespil op fra gulvet ( som hun ikke selv havde smidt ). Da hun kom tilbage efter hendes pizzaparty, sagde hun at hun havde spist 10 stykker - men det var hvis kun 4 stykker.

Og så en lille sjov historie fra hverdagen: Cathrine havde fået et kæmpemæssigt puslespil i fødselsdagsgave, ca. 1 x 2 m. men dog kun med 94 brikker. Billedet forestillede truede dyrearter, og da hun og Isabella havde lavet det, skulle far jo lige høre om tøserne vidste hvad dyrene hed. Da Cathrine kom til delfinen sagde hun :"Det er en fillipiner". Tjah, sådan går det i et multietnisk samfund med mennesker fra ca. 180 lande.

Hej allesammen

Nu ser vi frem til at komme hjem til Danmark på ferie - Christian og Isabelle er vist nok begyndt at tælle dage. Vi glæder os til at se jer allesammen igen. I øjeblikket har vi travlt met at lave forberedelserne til Cathrines fødselsdag. Vi har inviteret alle børnene fra hendes klasse, samt hendes små veninder her fra vejen. Der er inviteret til prinsesse-og ridder fest - med slot og drage og prinsessekage og hele svineriet. Jeg synes det er rigtig hyggeligt, fordi Christian og Isabella er med i forberedelserne og har sagt ja til at hjælpe på selve dagen. Isabella skal sidde i make-up afdelingen og komme tiaraer og makeup og neglelak på tøserne og Christian og Tommy skal lave dragelege og ridderlege sammen med drengene. Jeg tror det bliver rigtig hyggeligt.

Alle 3 børn har lige fået deres karaktere (halvårlige) fra skolen. De klarer sig rigtig flot alle 3 - Cathrine kan tælle til 100 (selvom der stod i papirerne fra skolen, at hun kan tælle til 29) - hun kan lave simple + og - stykker i matematik og hun kan læse små ord. Hun er desuden sød og høflig og fræk og en god kammerat, men det er jo også den Cathrine vi kender herhjemme fra.
Isabella klarer sig også rigtig godt i skolen - hun er snart klar til at holde med ekstra engelsk undervisning, og til at starte på spank undervisningen - det glæder hun sig rigtig meget til. Hun har lige fået et 11 tal for at skrive et digt om et skoleprojekt og hvad hun havde lært af det. Hun er blevet rigtig stærk i matematik og har fundet ud af, at hun skal stole på sine egne instinkter og sig selv. Hun er jo selvfølgelig en sød, rolig og høflig pige i skolen, men det er jo også den Isabella vi kender herhjemme fra.
Christian har også fået rigtig gode karakterer - han har sine stærke sider i matematiske fag og science. Han er blevet rigtig god til at spille på guitar og trommer og er i det hele taget meget glad for musik. Han har skiftet klasse i spansk (efter eget ønske) - da han ikke lærte noget!!! - han lærte de samme tingm, som han lærte sidste år. Når man kender Christian, ved man også at hvis han keder sig, så bliver han doven (men sådan er det vel med mange unge mennesker) - så er det vi får de samme ting at vide til forældresamtaler, som vi altid får at vide med Christian " han er velopdraget, høflig og dygtig, men han snakker for meget!!" - men hvis jeg husker korrekt, var det vist nok også det som min mor og far fik at vide, når de kom til forældresamtaler.

Isabella har lige afsluttet en uge i skolen "uden vægge" - det er en uge, hvor man ikke sidder i et skolelokale, men derimod tager ppå opdagelse der hvor man bor. Hun har overnatte i ørkenen og lært om planter og dyr i ørkenen, hun har været ude at så på ski i Ski Dubai og hun har været på flere af byens hoteller for at se hvad der sker bag kulliserne. Da ugen var færdig, skulle de aflevere et projekt om hvad de havde lært. Isabella skrev et rigtig smuk digt (som jeg nok lige skal finde frem her til hjemmesiden, så kan i selv bedømme det) - det er et utroligt flot og indsigsfuldt digt. Men det er hun rigtig dygtig til.

Jeg har været ved at søge arbejde - eller det vil faktisk sige, jeg søgte arbejde, blev kaldt til samtale og fik tilbudt jobbet som sekretær på skolen i sidste uge. Det er på en skole for børn med Downs syndrom eller andre usynlige handicaps, som gør at de ikke kan gå på en almindelig skole. Skolen hedder "Dubai Center for Special Needs" - det lød rigtig spændende, da jeg læste om jobbet i avisen, men det viste sig at det ville være for mange timer om dagen, og desuden ville der ikke være mulighed for at holde ferie sammen med børnene. Men skal jeg være helt ærlig, så synes jeg det var lidt sejt, at få det første job jeg har søgt siden vi flyttede hertil. Desuden er det et andet aspekt, og det er lønnen. Her betaler man jo ikke skat, men det er stadig meget små lønninger man kan forvente at få hernede - i hvert tilfælde i de jobs, som jeg vil kunne søge, men nu var det jo ikke for pengenes skyld, at jeg gerne ville arbejde. Det korte af det lange blev i hvert tilfælde at jeg sagde nej tak til jobbet, så nu er jeg ved at kikke mig om efter et job med færrer timer.

På det lille billede her på nyhedsbrevet, kan du se Cathrine på rideskole. Det var en "fieldtrip" (udflugt) vi var på her i sidste uge med skolen - hun er helt vildt spændt på hvordan det mon bliver at sidde på en hest. De var rigitg søde til at tage sig af børnene på rideskolen - og alle kom op på en hest og blev trukket rundt på banen. Hvis du har lyst til at se flere billeder fra vores tur på rideskolen, kan du se dem under punktet" se og klik", som du kan finde i menuen til venstre.

Hej allesammen,

Tommy slutter jo fint nok sit indlæg, her på hjemmesiden, med at skrive at han vender tilbage senere, men det vil jeg ikke vente på.

Vi har haft en fantastik december måned her i Dubai. Der har været rigtig mange arrangementer, som vi selvfølgelig skulle med til, og der har været mange julearrangementer at forholde sig til herhjemme også. På mange måder har denne jul været anderledes for os, end julen plejer at være. Vi plejer at være hjemme ved mormor og morfar juleaften - i år var vi her i Dubai, og fejrede juleaften sammen med Lone og Henrik og deres søn Bo. Vi plejer at være i kirke juleaften - det var vi ikke i år, den nærmeste kirke er så langt væk, at vi ikke orkede at køre ind til den. Vi plejer at spise mormors hjemmelavede and og alt tilbehør - det gjorde vi ikke i år, det var min tur til at stå i køkkenet hele eftermiddag og tilberede and, flæskesteg, kartoffler, brunede kartoffler og rødkål. Vi valgte at stege ænderne på Weber grillen i haven, det blev en succes ud over alle grænser. Ænderne var sprøde og saftige og det samme blev flæskestegen. Juleaften var rigitg hyggelig, og i stedet for at gå rundt om vores "plastik" juletræ - løb vi rundt om det, mens vi sang af hjertets lyst. Børnene synes det var rigtig sjovt.
Nytårsaften valgte vi at blive hjemme hos os selv, for børnenes skyld (det vil sige mest for pigerne, Christian var ude at buldrer med nogle gutter, og kom først hjem dagen efter) - vi fik besøg af Lilian og Ole og Lone og Henrik. Det var en stille og rolig nytårsaften. Vi fik oksemørbrad, som vi igen stegte i haven på Weber grillen. Vi havde lavet aftenen som en sammenskuds-aften - hvor vi alle kom med en ret. Ud over oksemørbraden, lavede jeg også en marzipantærte, som smagte rigitg dejligt - også i dagene efter. Til forret kom Lone med Halomi Ost - som vi stegte på panden og spiste på sprød salat, og desuden var det også hende der kom med de flødestuvede kartoffler. Lilian kom med salat til kødet og med tunmouse - så vi egentlig havde to forretter, men det var dejligt.

Onsdag d. 3. januar skete der ting og sager her i huset. Cathrine har fået en ny cykel i julegave, den er blevet brugt flittigt og hun kan faktisk cykle uden støttehjul. Det er rigtig flot - hun kan starte selv og cykler fint og hun bremser også selv nu.  Desværre blev hun lidt kåd sidste onsdag, hun byttede cykel med Daniella ( naboens datter ) - men hun glemte at Daniellas cykel har fodbremse og ikke, som hendes egen, håndbremse, så da Cathrine skulle bremse - røg hun med hagen ført lige ned på asfalten. Hun flækkede hagen og vi måtte en tur på skadestuen, hvor hun blev syet med 3 sting. Desuden fik hun en del skrammer i hovedet og ned på brystkassen. Nå, men gale katte for revet skind, er det ikke det man siger. I dag skal vi til lægen for at få fjernet det sidste sting - så håber vi det er det sidste besøg hos den læge i et stykke tid.
I går under aftensmaden, sad Cathrine, Christian og Isabella og grinede og pjattede - og i kådhed vippede Cathrine på stolen, så den væltede. Hun fik venstre hånd i klemme mellem gulvet og stolesædet - og det blødte helt vildt fra et snit i lange fingeren. Jeg kom plaster på, og tænkte det nok skulle stoppe, men jeg blev klogere - da jeg var på vej i seng, ville jeg lige se til Cathrine, og fingeren, og da jeg tog ved fingeren begyndte det at bløde igen ( 6 timer efter det skete!!! ) - så vækkede jeg hende - jeg ville ikke gå til nat med usikkerheden om, at der var noget der ikke var som det skulle være. Vi ankom på skadestuen ca. 23.30 - og efter en masse skrigen og en stor ny forbinden, var vi hjemme igen kl. 01.00. Jeg tror det var fint hun lige blev chekket af en læge - han brugte en spray, og kunne på den måde stoppe blødningen - ellers ville han have syet ét sting i fingeren ! - men det slap vi heldigvis for denne gang. I dag er hun hjemme fra skole - begge fingrene er stadig ømme og blå - så vi håber det går bedre på søndag, så hun kan komme i skole igen. Hun er meget glad for at gå i skole, og i morges var hun temmelig sur over, at hun ikke skulle med i bilen, da jeg kørte Christian og Isabella afsted.

Den 4. januar var den dag, vi kørte på en familietur til Liwa Oasen. Det er en ca. 4 timer lang køretur ned mod en Saudiske grænse. Vi var afsted sammen med Lone og Henrik, vi kørte i to biler, da det var mest praktiske (og fordi Henrik lige havde fået en ny VW Touareg V8, som lige skulle prøves af. Tommy). Vi ankom til Liwa Hotel, lidt forsinket i forhold til vores oprindelige plan, da vi jo som sagt lige skulle have diverse skadestue besøg afsluttet, og have en kvittering for betalingen - men det er en anden historie.
Det er et rigtigt flot hotel ( men hvis det ikke var det, ville det også være ligemeget, for det var nemlig det eneste i hele området. Under punktet " tur til Liwa Oase" - kan I se nogle billeder fra turen.
Vi kørte rundt i bilerne hele den næste dag, vi så nogle ret flotte ting, som I også kan se billeder af under ovenstående punkt. Christian og Isabella delte et hotelværelse - og de ville gerne have noget kakaopulver, så de kunne lave sig en varm kop kakao om aftenen, sagde de. Vi brugte rigtig mange timer om aftenen, men det var umuligt, at finde en butik, hvor de havde det. Når vi spurte om det i butikkerne, blev det kun værrer - ét sted pegede han over på tyggegummi, og spurte om det var det jeg mente!!!!!! - araberne har ikke samme forhold til varm kakao, som vi har i Danmark - hvilket jo kan have en hel masse at gøre med temperaturen i de pågældende lande.
Der er iøvrigt en sjov ting, som man først begynder at tænke på når man ser det - en oase er jo ikke bare en sø og en enkelt palme - nej, den er rigtig stor, med opdyrkde områder, hvor man dyrker kartofler og jordbær. På billederne kan du se, hvor tydelig skillelinien mellem oasen og ørkenen er. I øvrigt er det jo også noget sjovt noget, det der med ørkerne. Inden vi kom herned, havde vi da overhovedet ikke tænkt på, at ørkener kan være forskellige. Der er meget stor forskel på ørkerner - her omkring Dubai er ørkenen meget rød og der er en del planter og vindblæste træer rundt omkring - men i Liwa er ørkenen en masse lyst sand, som har samlet sig i store driver - men ikke en eneste plante eller et eneste træ. Om aftenen d. 4. januar - kørte vi ud til den største dune (bunke sand) der findes her i UAE - den hedder Moreb Hill og er kæmpe stor. Vi ville se solen gå ned ( vi har læst det skulle være rigtig flot. Da vi kom derud var der flere biler og quadbikes - de var ved at se om de kunne køre op ad bakken - men de fleste af dem nåde aldrig toppen. Det var meget sjovt at se på. Da solen var gået ned, forsvandt al varmen også. Temperaturen faldt drastisk lige efter solen var forsvundet i det fjerne. Generelt var temperaturerne den weekend ikke særligt høje - men alle "drengene" ville ud at bade i den udendørs pool - vi har lagt nogle billeder ind under punktet til jeg - så kan I se hvor koldt de synes det var. Det var da heller ikke længe, de kunne holde til at være i vandet, før de måtte op igen.
Da vi kørte hjem fra Oasen d. 6. januar, valgte vi at køre gennem Abu Dhabi ( selvom det var lidt en omvej - men Tommy gider aldrig køre den samme vej ud og hjem ) - vi fik set en masse flotte huse og et prinsepalads i Abu Dhabi - og desuden så vi også det hotel i verden, der har været dyrest at bygge " Emirates Palace Hotel" - det er lige ved at være færdigbygget. Det er utroligt flot - og der er selvfølgelig billeder af det under ovenstående punkt. Vi fik også set verdens 3. største moské - den er under opbygning, og den er faktisk ret flot og imponerende.

Børnene startede i skole igen i søndags - det er vist lidt hårdt, at komme op i omdrejninger igen tror jeg, - men de tager det nu stille og roligt. I næste uge skal Isabella slet ikke sidde i et klasselokale og blive undervist. Alle 6. klasserne skal på tur - det hedder " Week without walls" og betyder - en uge uden vægge. Hun kommer på en overnatning i ørkenen, sammen med alle de andre klasse - hvor de skal ride på kameler og se mavedans!!!. Hun kommer om bag kulisserne på Burj Al Arab ( hvor jeg fejrede min fødselsdag ) - og hun skal i Ski Dubai og stå på ski - så må vi håbe, at hun passer på sig selv, så vi ikke kommer rendende nede på skadestuen med ende også.
Nå, men nu vil jeg gøre Cathrine færdig, så vi kan komme ned til læge og få fjernet det sidste sting i hagen - og kikket til fingrene.

Kære alle hjemmeside-læsere.
Så er det vist blevet Tommy's tur til at skrive på hjemmesiden. Nu er vi halvvejs i min udstationeringsperiode, det er blevet nytår efter vores første hele år hernede, så er det jo typisk at lave status.
Kort sagt, så synes jeg at vores tid her i ørkenen er gået stærkt, og gået over al forventning. Alle 3 børn er faldet rigtig godt til i deres skoler, de er nogle rigtig søde børn - stadigvæk - og de er rigtig dygtige, alle 3. Jeg er ikke i tvivl om, at de nyder at være her, og nok ikke tænker så meget over "det fremmede", som vi voksne gør.

Ikke fordi vi ikke er faldet godt til, det er vi bestemt, men som voksen er man jo lidt mere "bekymret", ser nyhederne i TV og tænker sit. Hvis man laver statistik over, hvilke nyheder der har været topnyheder i TV og forsider i aviserne, så "vinder" Mellemøsten klart. Er det ikke det ene sted, så er det andet. Og minsandten om lille fredelige Danmark ikke også har bidraget til forsiderne i år. Faktisk kom Muhammed-krisen på en 2. plads over væsentlige nyheder, udvalgt af vores lokale avis' læsere. Kun overgået af krigen i Libanon.
Tiden omkring Muhammed-krisen har helt klart været det tidspunkt, hvor det var mindst sjovt at være her og rejse rundt hernede. Andre begivenheder hernede, omend de foregår i "Mellemøsten" set med europæiske øjne, er knap så skræmmende hernede. En krig i Irak eller Libanon er geografisk set ikke tættere på end en krig i Eks-Jugoslavien. Tænk selv over, hvor meget den krig egentlig "kom os ved" i sin tid.
Så på den måde er jeg blevet meget klogere på Mellemøsten, og ser det i dag mere som enkelte lande i en del af Verden, lige som Europa. Jeg kan også bedre "se" forskellen på Libanon som et multi-religiøst samfund, og Saudi Arabien og Pakistan som rent muslimske lande.

Nå, men rent "privat" har det været nogle hektiske 18 måneder siden sommeren 2005, vi er jo familie på en anden måde end i Danmark, når jeg rejser 10-12 dage og er hjemme i ca. samme periode. Jeg savner selvfølgelig familien, når jeg er væk, men har til gengæld tid til at køre børnene i skole og hente dem, når jeg så er hjemme. Og så kan Elizabeth og jeg jo også gøre nogle ting på hverdage, som vi ellers ikke ville kunne, hvis jeg havde 8-16 job. Apropos hverdage, så er det også blevet lidt forvirrende efter at de lavede weekenden om herned, for nu har jeg 3 weekender at forholde mig til. Torsdag-fredag i nabolandet, fredag-lørdag her og lørdag-søndag i Danmark. Det er en skam man ikke har fri i alle 3 weekender

På arbejde har jeg mødt en del lokale både herfra og nabolandet, og de repræsenterer vist meget godt de forskellige "typer" i området her. Ja, lige bortset fra kvinderne, som jeg ikke ser nogen af på arbejde.

Jeg har snakket med en mand, som mente at alle jøder skulle sejles ud på en øde ø, og at grunden til, at mænd går i kjoler hernede er for ikke at blive overfaldet - af andre mænd....Gu've' hvorfor de så ikke går i kjoler, når de besøger Europa.
Han fortalte mig også, at muslimer er de bedste mennesker i verden, nåh nej, det var kun Sunni Muslimer, for Shiiter er nogle forfærdelige nogen, der både lyver og stjæler og drikker alkohol. Så jeg skulle altid huske at spørge, hvilken type muslim man var, når jeg mødte mennesker hernede.

Men jeg har også mødt nogen hernede, som synes at hele Muhammedkrisen blev blæst op til alt for meget, og at man kunne have klaret det ved at snakke sammen, frem for at brænde flag og ambassader af og slå hinanden ihjel.

En træls ting hernede er den mangel på respekt som de lokale hernede har for asiater. Og den "frygt" som asiater har for de lokale, og dermed for os. Jeg har oplevet at stå i kø til et toilet i et butikscenter som nr. 2, nr. 1 var en bilvaske-mand som tilbyder at vaske bil i parkeringshuset. Da der bliver et ledigt toilet, lader han mig komme foran ham. Det kan selvfølgelgi tolkes som "potentiel kunde"-service, men det gør jeg ikke.

Vi skulle også engang have flyttet noget computer-udstyr ind i en bygning, hvor der var trappetrin. Udstyret var monteret i et skab, som vejede omkring 800 kg. Da jeg spurgte, hvordan man ville flytte det ind i bygningen uden hjælpemidler fik jeg at vide, at det kunne "Paki'erne" gøre. Der var 2 ting galt med det, nr. 1 at de fleste arbejdere på kontoret var Indonesere, nr. 2 - som jeg forklarede manden, kunne man ikke flytte et 800 kg skab, uanset hvor mange "Paki'er" man var.

I trafikken er der også hieraki, hvor de lokale her fortrinsret, synes de selv, derefter kommer vi, og så asiaterne. Det giver også anledning til nogle spændende episoder.

Nå, nu skal vi på ørkentur, jeg fortsætter senere.

Det regner stadig i Dubai - det værste vejr i de seneste 10 år, ifølge aviserne. vejret kan sjovt nok være skyld i en masse ulykker også ( nu mener jeg jo, det aldrig kan være vejrets skyld, men derimod føreren af bilen, hvis der sker en ulykke). I sidste uge skete den værste ulykke i Dubai´s historie, en bus på vej fra Jebel Ali til Dubai ( Sheik Zyaed Road ) kører så stærk, at han mister heredømmet over busen og kører igennem autoværnet, direkte over i modsatte kørebane, derved smadrer han bussen og andre biler på vejen, som ikke har en chance. Han ender med at slå 10 mennesker ihjel og 62 er hårdt kvæstet på hospitalet i øjeblikket. Den pågældende dag var jeg på vej mod Dubai, for at hente en julegave til Isabella, og jeg hørte tilfældigt i radioen at ulykken var sket - kl. 7.45 ( da jeg kørte var kl. 9.30 ) og der var kilometervis af kø ind mod byen!!!! - det var "heldigt" for  mig, da jeg kunne nå at dreje fra vejen. Jeg er bare rigtig træt af at læse i aviserne hernede, at det aldrig er deres egen skyld. Der var en anden historie i avisen for et stykke tid siden - en familie er ude at køre en tur i Hatta bjerge ( vi har billeder her på siden fra vores tur til Hatta ) - bilen skrider ud for familien op ad en bjergside, og moderen og et barn på ca. 2 år, bliver slynget ud af bilen. Historien i avisen går på at moderen var en helt ( selv om hun døde !!! ) - hun reddede barnet ved at lande nederst!!!!. Men hvis de nu begge havde haft seler på havde de muligvis begge overlevet! - men sådan er der jo forskellige måder at se tingene på. Det er meget almindelig hernede, at folk ikke har sele på når de kører bil - børnene kravler rundt i bilen og får ikke at vide, at de skal sidde ned. Jeg har selv oplevet det mange gange, når jeg har kørt med andre mennesker. Det skal lige understreges, at det altså ikke kun er  arabere jeg taler om, jeg har kørt med nogle meget fine indere, hvor pigerne fik lov til at kravle rundt i bilen fra sæderække til sæderække. Moderen var noget forundret, da jeg sagde at Cathrine skulle sidde i sele.

Nå, men nok af dårlig nyheder.

Vi har været til "Santas Workshop" i Cathrines skole - det var rigitg hyggeligt - og hun fik også taget det opbligatoriske billede sammen med julemanden. Hun kan ellers ikke li´ julemanden, siger hun, de vil allesammen røre ved mit hår mor!!!!. Det er gammel arabisk overtro at hvis du rører ved en pige med lyst langt hår, bliver du frugtbar og rig - så det er sket nogle gange, at Cathrine har været udsat for at folk, selv kvinder, lige skal nusse hende i håret. Inden Tommy tog til Saudi denne gang, var vi på en messe, hvor julemanden også var - men han ville nusse på hende og det vil hun ikke have. Selv om hun kun er 4 år tror hun ikke på julemanden ( hun er sikker på at sådan ville han ikke gøre, hvis han var virkelig ).
Christian har travlt med at læse til eksamen i øjeblikket. I morgen er den første rigtig eksamen for ham. Han starter  med en eksamen i Science om formiddagen, og om eftermiddagen skal han tage en eksamen i historie. Han siger han ikke er nervøs, så det tror vi på !!! - men lad os nu se i morgen tidelig. Han har sagt ja til at være med i et band nu ....... så måske er det den nye Lars Ulrich eller Thomas Kobberøe der er under udvikling. Han er i hverttilfælde rigtig glad for musik, og i særdeleshed for at spille trommer.

Isabella knokler derudaf med leklier og dansk skolen - heldigvis går det rigtig godt med hende i skolen, og hvis hun fortsætter fremskridet, er hun snart færdig med det ektra undervisning hun modtager i engelsk. Hun glæder sig, for så kan hun nemlig starte med spansk.

Vi har pyntet juletræ og bagt julesmåkager og lavet juleguf til den store guldmedalje. Jeg har bestilt juleanden og flæskestegen og hele huset er pyntet op til jul. Alt hvad vi mangler for at få en perfekt jul er vores familie derhjemme.

Juleforberedelserne er i fuld gang her i huset nu. På det vedhæftede billede kan du se Cathrine i gang med at klippe og klistre til julefest på det danske konsulat. Vi må vist til at give os, det bliver jul, ligemeget om vi vil det eller ej. Vi har pyntet og haft hele huset fuld af børn til julehygge. Det var sjovt - men også hårdt (især da der skulle rydes op bagefter). Vi har fået købt mange julegaver og nyt julepynt til vores nye hjem - det var hyggeligt at pynte op sammen. Vi har desuden fået købt juletræ. Det er af plastik og skal samles, det virker lidt som et puslespil med farvekoder på grenene og det hele. Gad vide hvad min farmor ville have sagt, hvis hun havde vist at der skulle stå et juletræ af plastik på hendes flotte håndmalede juletræstæppe??. Nå, men bort set fra at det er lavet af plastik ser det faktisk meget godt ud. Du kan se nogle billeder af det her på vres hjemmeside.
Christian er kommet godt hjem fra Kuwait - han fik sit ønske opfyldt, med at komme til at bo hos nogle "rige arabere" - han kom til at bo hos en familie som havde et hus i fire etager, og pool både inden og uden dørs. - Og selvfølgelig op til flere kæmpe biler. Det mest betrykkende ( for moderen) var nu altså at det var nogle meget søde mennesker, som havde opdraget deres børn ordentlig, og som tog sig rigtig godt af Christian. Christians hold kom på en tredie plads!! - hvilket er flot, men pigerne fra skolen (Dubai American Academy) kom på første pladsen - det må da siges at være flot.                Men ellers var han ikke sønderlig imponeret af Kuwait ( der var kedeligt synes han - gad vide hvad han havde forventet ????? - og gad vide om vi kan få ham med tilbage til Danmark igen - eller det også er for kedelig ???).

Juleforberedelserne her i Dubai, startede med at vi var til julefest på det danske konsulat d. 1. december. I forhold til sidste år var det en noget tam oplevelse, men de store børn hyggede sig med at snakke med de andre unge mennesker der var med, og Cathrine klippede en masse julepynt og spise en masse æbleskiver. Arrangementet blev holdt udenfor denne gang, og det var lavet som et åbent hus arrangement. ( jeg ved ikke om du kan huske det, men sidste jul var vi jo til fest på Jumairah Beach Hotel - med middag og gaver til børnene fra julemanden. Tommy var ikke med sidste år, så for ham må det have virket lidt tamt. Nå, men vi fik købt nogle uundværlige ting, mens vi var der - så som grødris, kirsebærsovs, fkæskesteg og slikkerier´, og selvfølgelig også noget ordentlig marsipan, så helt forgæves var det da ikke. Desuden vandt jeg to entrébilleter til "WildWadi" som er et stort vandland hernede - så det går helt fint med at vinde i øjeblikket. Jeg vandt jo også et gavekort på 500 dhs ( dirhams ) - til en middag på Jumairah Beach Hotel da vi var til Halloweenfest på børnenes skole sidst i oktober. Tommy og jeg var ude at spise d. 3. december ( da var det 7 år siden vi mødte hinanden ). De store børn var nu ikke helt tilfredse med at de ikke skulle med. 
De sidste par uger har vejret været temmeligt ustabilt, for at sige det mildt. Det har regnet næsten hver dag og temperaturen har været under 20 grader om morgenen, og om eftermiddagen har den ikke været meget over 25 grader. Det har ikke regnet i de sidste 1 1/2 år, som det har gjort de sidste par uger. Problemet hernede, når det regner, er at man ikke har lavet kloarker. Der hvor de findes, er de alt for små, og der hvor de ikke er, hvilket er langt de fleste steder, og ihvertfald ikke omkring de størrer veje og skoler . Resultatet er så at vi går i vand og mudder til anklerne og bilerne kører i så store vandpytter, at man ikke er sikker på at man tør begive sig ud i dem. Om ikke andet, så kan man da sige at det er spændende at køre hernede når vejret ikke er som det plejer. Problematikken som jeg ser den, er at det ville være skørt at bruge penge på kloarker, når der er mange år imellem de dage hvor det regner ( så er der jo bare lige det, at man ikke altid kan vide med vejret, det er ikke altid at det er forudsigeligt ).  men hvem er det der skal betale de enorme formuer det vil koste at lave de kloarker vi andre altid har taget for givet ?????. Nå, men alting er dejlig friskt nu og selv ørkenen står i fuld flor nu.

I går var vi til koncert på skolen, det vavr Christian der skulle spille( på trommer selvfølgelig ) - det var en rigtig flot koncert, det var meget tydeligt at se at børnene hyggede sig og nød at spille sammen. Det var dejligt at se at Christian hyggede sig også. ( vi har været ude at købe nyt tøj til ham (igen) - men denne gang til koncerten Sorte bukser, hvid skjorte og sort slip og sort jakke ! - han var ikke til at skyde igennem. I forgårs var vi til koncert i Middelschool ( der hvor Isabella går ) det var også rigtig flot, med opvisning fra koret og et bongotrommeband. Det er spændende at se hvordan alle børnene udvikler sig og finder nye interesser - skolen hernede er rigitg god til at skubbe børnene til at finde nye grænser !! - det er en dejlig følelse.

Cathrine har travlt i skolen i øjeblikket, hun stortrives med at blive udfordret. Der er en ung hjælpelærer i hendes klasse, som er kommet til skade med sit ben og skal opereres d. 26. december. Cathrine synes det er meget synd for ham, så hun har lavet er kort til ham, som hun selv både har tegnet og skrevet ( selvfølgelig på engelsk ) men det er lidt vildt at hun allerede kan skrive og genkende alle bogstaverne. Hun går desuden til noget som hedder " Mad Science" hver onsdag - man lærer om skørt videnskab ! - hvorfor ting kan flyve og hvad batterier er, hvordan man kan bruge mange husholdningsting til at lave de skøreste dyr og ting. Det synes hun er meget spændende.

Isabella har rigtig travlt i skolen i øjeblikket. Hun er i gang med flere projekter og er virkelig god til at finde løsninger og komme med flotte resultater. Hun er blevet helt fantastisk god til matematik ( som hun jo aldrig helt har kunnet lide ) og hendes matematik lærer, og os andre, er meget stolte af hende. Hun har gjort så meget fremskridt i ELL ( et ektra engelsk fag hun har haft, fordi hun havde behov for støtte i engelsk, at hun faktisk ikke skal have det mere efter sommerferien næste år. Det ved hun bare ikke, så hun bliver rigtig glad når det sker. D. 14. december skal hun til fest på skolen og hun er allerede i gang med at viske med veninderne om hvem de gerne vil danse med. Det er vidt, at hun er blevet så stor. 


 

Nu er november snart gået - tiden går hurtigt !!! - måske er det bare fordi jeg er blevet ældrer? - eller også er det fordi dagene går forfærdelig hurtig hernede - der er noget at se til hele tiden - børn der skal køres frem og tilbage til skole, fritidsaktiviteter og venner. 

Christian har meget travlt lige i tiden. Han har travlt i skolen, med opgaver og projekter hele tiden ( i den forbindelse skal mo jo også ud at køre - for at købe de fornødne remedier ) - han har lige sagt farvel til sin bedste ven hernede (Christian 2) - ham og hans familie er rejst tilbage til Danmark, efter at have boet her i Dubai i 3 år - det er selvfølgelig hårdt, men det er en af de ting som alle hernede vil opleve fra tid til anden. Han takler det nu også meget fint - han har trods alt ikke "lagt alle sine æg i en kurv" - så han har nogle andre venner som han er sammen med også. På det vedhæftede billede kan kan se de to "Christianer" på vej til fest på skolen - det var en 50ér fest og alle skulle klædes ud - vores Christian ville i hvert tilfælde ikke være nørd - så han er selvfølgelig klædt ud som Danny fra Grease filmen. Han har faktisk farvet håret næsten sort og på ryggen af jakken er der er rygmærke hvor der står  " The Great Danes" ( de store danskere ) og nedenunder er der et billede af en Grand Danonois hund ( som Isabella har tegnet - den er rigtig flot - og det er rigtig dejligt når de laver sådan noget sammen). Det var en rigtig flot udklædning og Christian 2 fandt vist også meget hurtigt ud af, at det ikke var hip at komme som nørd, så han smed hurtig udklædningen. De havde en rigtig god fest ( der var lagt op til at pigerne bød op og drengene ikke kunne sige nej - lige som i de goé gamle dage.
Ellers er det mest fodbold der står i hovedet af Christian i tiden - han er blevet udtaget til 1. holdet på skolen - og skal i den forbindelse til Kuwait, for at spille turnering- han tager afsted d. 28. november og de kommer hjem natten til d. 2. december. De skal privat indkvateres, og Christian håber at han skal bo hos nogle rigtig rige arabere. Han har nemlig hørt historier om, at sidste år var der nogle af drengene som boede på store slotte, da de var i Kuwait!!!!. Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg nu det er lidt mærkeligt, at han skal til Kuwait, men som Tommy rigitg nok siger - det er jo ikke anderledes end at sende ham til Tyskland, hvis vi boede i Danmark - og det har han jo egentlig ret i.  

Vi har også fejret Halloween ( den 31. oktober ) - det er en amerikansk tradition, som jeg kan forstå er blevet mere og mere udbredt, også hjemme i Danmark. Vi var til fest på skolen om aftenen, og om dagen var børnene ude for at "Trick og Treate" som de kalder det. Det er næsten lige som fastelavn, hvor man går rundt fra dør til dør og synger " boller op boller ned ". Vi har holdt en halloween fest i Cathrines klasse - alle børnene var rigtig flotte i deres kostumer og de sang og danse til den store guldmedalje.
Der er lagt nogle billeder ind af festerne og udklædningerne her på hjemmesiden.

Ellers er måneden gået over stok og sten - men det vi har haft mest travlt med, ud over lektier og venner, er vores vandpumpe - lige siden vi fik skriftet vandtank, for lidt over to måneder siden, har vi haft problemer med at vandet simpelthen forsvandt - bedst som man stod i badet kl. 05.30 - med sæbe i håret og det hele - ja, så kunne man altså ikke få skyllet sæben ud. Det eneste der var at gøre i den situation, var simpelhenne at få noget tøj på - og gå udenfor, åbne vandpumpeskabet og trykke på reset knappen - alt sammen inden vores maid, eller andre på gaden, nåede at se en i den løjerlige udklædning - med turban og det hele. Det var simpelthen lige til at få spat af - og lige meget hvor mange gange jeg ringede til vores udlejer ( Emaar - dem der har bygget alle husene her ude i The Lakes ) - der var ingenting der hjalp - de kom og trykkede på den samme knap, som jeg også gik og trykkede på. Det gav jo ligesom ikke nogen mening - der måtte jo være noget mere alvorligt galt, mente jeg - men det var først da Tommy ringede til dem fra Saudi Arabien !!! - at der skete noget !! - Det er utroligt, men på mange måder er det et virkeligt mandsdomineret samfund vi liger i hernede, og jeg må sige at denne gang var jeg lige ved at få spat. Men de kom og skiftede nogle dimser på vandpumpen - det hjalp ikke, vi havde stadig "klumper" i vandet og nogle gange kunne vi høre nolge høje smæld fra pumpen! - det var der bare ikke nogen der var interesseret i at høre. Efter et par dage kom de dog og gravede i jorden, og fortalte os at der var et knækket rør fra pumpen hen til tanken !! - nå, tænkte jeg nu forstår jeg det hele meget bedre!! - det sjove var bare at vandet stadig var væk med mellemrum - Heldigvis stod der en kæmpe vandsøjle ud fra pumpeskabet en dag - så var der ikke andet at gøre end at tage mig alvorlig tænkte jeg!! - men jeg blev klogere. Da jeg så begyndte at ringe igen, kunne jeg ikke dy mig fra at være en smule spydig og irriteret!! ( for det var jeg jo!) - men det hjælper slet ikke!!! - Det var først da Tommy kom hjem fra Saudi Arabien og ringede - at de kom ud og skiftede hele pumpen!! - nu har vi igen vand !! og indtil vidre uden afbrydelser. Det er sjovt , som man nogen gange lærer at sætte pris på ting man tidligere har taget for givet, men det er jo også noget af det der var meningen med at tage imod denne udfordring.

Nu har jeg gået og kredset om computeren i et par dage - uden rigtig at vide hvordan jeg kunne få alle mine tanker, oplevelser og følelser skrevet ned i et nyhedsbrev. Nu vil jeg forsøge.

Vi glædede os allesammen rigtig meget, til at få besøg af mormor og morfar. Vi glædede os til at vise dem/jer Dubai - ellerr i hvertfald noget af den. Vi glædede os til at vise jer vores "nye" hjem og børnenes skole. Vi har rigtig hygget os sammen med jer og håber I har haft en spændende tur med nogle gode minder.

Det er noget speciel når man bliver 40 år !! - det var en sætning, som jeg hørte meget i ugerne op til min fødselsdag! - pas nu på du ikke får en krise! - og nu kommer overgangsaldern nok snart!.
Nu er jeg så 40 år! - og hvor er det dejligt! - jeg har ikke fået en krise endnu, men det kan da nåes endnu, jeg bliver forhåbentlig også 50 år engang.

Min 40 års fødselsdag er nok den mest specielle fødselsdag jeg nogensinde har holdt. De fleste af os har efterhånden fejret mange fødselsdage - men det er ikke dem alle vi kan huske. Det er helt sikkert, at jeg aldrig glemmer min 40 års fødselsdag.
Dagaen startede stille og roligt! der var ingen der sang for mig - og der var heller ingen gaver! - meget mærkeligt, tænkte jeg ! - men OK Tommy havde jo sagt, at jeg bare skulle     "go with the flow". ca. kl. 11. kørte vi en tur - Tommy sagde at der lige var noget vi skulle, inden vi skulle et sted hen for at spise brunch! - vi kørte mod Burj Al Arab ( det der ligner et stort sejl ) - Der vi kom hen til hotellet skulle vi lige med et sted hen - sagde Tommy - Vi kørte med en udvendig elevator som gav os propper i ørene og der vi kom ud var vi i en rigtig flot restaurant. - prøv lige at gå ind sagde han ! - det gjorde jeg - og ud hoppe alle vores venner hernede fra og Erik, Dea og Kirstine ! mens de sang fødselsdagssang og viftede med flag. Jeg blev så forskrækekt og overrasket at jeg vendte mig om for at gå! - det er sjældent jeg bliver så overrasket at jeg mister mælet - det var vildt ! - men vi hyggede os og smæskede os i de dejlligst lækkeri på det største brunchbord jeg nogensinde har set! - der var mad i lange baner, og alt smagte fantastisk.Det var sjovt, da der kom en helikopter forbi hotellet - som fløj under os!!!
Da vi kom hjem fik jeg endelig nogle gaver !!! - hallo, - hvem kan holde ud at vente så længe!!!!!!
Mens jeg havde travlt med at åbne gaver og læse de flotte kort, kom vores gæster tilbage! - denne gang med gaver - jeg synes nu nok de så lige lovlig afslappede ud i tøjet - men på det tidspunkt tænkte jeg ikke nærmere over det. Pludsellig kom Tommy og sagde, at jeg skulle skynde mig at blive færdig med a pakke gaver ud - jeg skulle gå ovenpå og tage et på cowboybukser på! - det skal lige indskydes,a t jeg havde nederdel på !!!!! -  da jeg spurgte om hvorfår jeg skulle klæde om, svarede han at det var fordi kaffen snart kom!! - det forstod jeg ikke!! men jeg fik travlt - og fik knap nok sagt tak til alle for de fine gaver ! - det håber jeg, at jeg har gjort senere hen.
Lidt senere ringede det på døren og udenfor var der 5 stor biler som var klar til at køre os alle ud i ørkenen, vi skulle overnatte derude, vi skulle køre dune bashing, forhåbenlig se nogle kameler og sove i telte. Det blev en rigtig hyggelig tur. Vi var 20 mennesker og vi hyggede og spiste og drak til det blev sent. Det var sjovt at prøve - Christian var ikke for vild med idéen om at sove i ørkenen! - men der var et par andre knægte på hans alder med - de de hyggede sig vældigt - var der ikke også noget med at de fik et par øl!!!. Næste dag skulle vi tilbage til civilisationen - det var en fantastisk oplevelse - men det var også dejligt at komme hjem til et badeværelse og et rigtigt toilet. (jeg tog noget sand med hjem i en flaske - det synes jeg er lidt sjovt.)
De næste dage var vi meget trætte - det har simpelthen været den mest fantastiske fødselsdag. Den var dyr - men vil tilgængæld heller aldrig blive glemt.
Jeg tror man skal lede længe for at finde en så dejlig mand som Tommy (og det er ikke bare noget jeg siger) - det er en dejlig følelse at vide at vi (børnene og jeg) altid kommer i første række for ham. - men jeg er nu lidt bekymret for, hvad han ellers går og laver af ullykker- og planer! - tænk sig så mange mennesker der har haft hemmeligheder for mig! - det er da ikke særligt betrykkende synes jeg - jeg må også have lydt lidt dum ind i mellem! - men det tager jeg med! - det er nok ikke hverken første eller sidste gang jeg har lydt dum.

Vi nåede også at spise Iftar buffet ( iftar er når man bryder fasten i Ramadanen - efter solen er gået ned.) på Mina Al Casar hotel - Abareto - det er også et rigtig flot hotel med guldheste ude foran! - Det ligger i det der hedder Madinat Jumeirah - da vi var færdige med at spise, sejlede vi i Abra ( en lille vandtaxi ) over på den anden side for at gå en lille tur i Madinat. Stedet er bygget op som en lille by i gammel arabisk stil - så det er rigtig sjovt, at gå i de små gader.

Dagen efter kørte vi en tur ud i landet, for at se noget andet end Duabi. Vi bestemte os for at køre til Oman til Dibba strand - det er en meget flot køretur, gennem bjerge og små landsbyer, som har stået mere stille gennem tiderne end Dubai. Vi så bjerggeder og æsler og vi nåede da også lige at holde "tissepause" i Fujairah - så jeg kunen købe en rigtig flot stor arabisk krukke - de bliver nemlig kun fremstillet der. I Oman er det sjovt at se at husene er bygget anderledes - de er mindrer - og hvide (her er de næsten allesammen sandfarvede) - det var en dejlig strand, med bjerge i baggrunden og en meget lækker sandstrand. Desværre var der også andre der havde lyst til at tage på stranden den dag - og de synes også at de skulle køre på quadbikes op og ned af stranden - det tog lidt af oplevelse - men det gjorde ikke stranden mindre smuk.

Vi nåede også en tur i Al Karama med mor og far! - vi skulle se på nogle tasker til mor! - og det endte da også med at hun fandt 2 fine takser ( Dior og Gucci 9 - og far fik sig et fint nyt ur. Mor nåede også at komme til optiker, mens hun var på besøg hernede og hun fik nogle rigtig smarte DKNY briller i mat guld - det var ca. halv pris i forhold til Danmark - men efter 12 år var det vist også på tide, hun fik nye briller!.

Vi fik grillet i haven og spist i Lakes klubben - og vi nåede vist også en tur ud i vores egne pøl - her på vejen!.
Vi hyggede os rigtig meget mens vi havde bestøg af mormor og morfar og glæder os til at de kommer på bsøg igen. - også selvom de knækkede benet på Christians seng -- men det er viste en anden histore!! -

Her i huset glæder vi os alle til at se mormor og morfar på onsdag - børnene er fuldstændig vilde af forventning, om de lange aftener, hvor vi skal snakke og grille. Vi glæder os selvfølgelig til at vise dem/jer Dubai - og vores hverdag hernede.
Min fødselsdag kravler også tættere og tættere på - 40 år !!! - det lyder lidt vildt - jeg har ventet på at krisen skulle begynde !!  - men jeg ved ikke rigtig - måske har det noget at gøre med, at jeg egentlig ikke ser tilbage på noget! - istedet for at ærge mig over dit og dat i datiden, ser jeg fremad. Jeg kan se at alle børnene trives og er glade og ordentlige mennesker, som allerede er kommet godt igang med livet. Det er min første og største prioritet her i livet !!  - jeg er stolt af mine børn og jeg ved, at samfundet en dag nok skal blive stolt af dem. Jeg er glad og tilfreds i mit ægteskab - vi ser begge fremad til spændende oplevelse lang lang tid fremover. Jeg elsker hele min familie og hvis jeg kunne få ét ønske opfyldt her til min fødselsdag, ville det være at de alle kunne være her for at fejre dagen med mig.

Vi er godt i gang med at fejre Ramadanen hernede ( det får mormor og morfar også lige fornøjelsen af - som det ser ud nu slutter ramadanen ved solnedgang d. 21. oktober, hvorefter Eid Al Fitr (en fest som varer i 3 -4 dage og hvor børnene får gaver og nyt tøj - man kan sige at et svarer lidt til vores jul) - børnene synes det er en god ting - skoledagene er kortere end de plejer at være ( de går kun i skole fra kl. 8.30 - 13.45 - istedet for fra kl. 7.45 - 15.45 ) -

Lidt om Ramadanen:
Fasten er den fjerde af Islams fems søjler som er obligatoriske for en rettroende muslim. Ramadan består af fem arabiske bogstaver, som hver især betegner et karakteristika for denne måned:

RA- RAHMA: Betyder på dansk barmhjertighed.
MA- MAGHFIRA: Tilgivelse.
DA- DAMAN: Sikkerhed (i betydningen sikker vej til paradis).
A- AULFA: At forene muslimerne.
N- NUR: Guddommeligt lys

BARMHJERTIGHED
Barmhjertighed er en af de grundlæggende dyder i Islams lære, og er absolut under fasten. Der findes nemlig ingen bedre måde at forstå eller beskrive, hvordan de sultende mennesker har det, uden at prøve at sulte selv. Betydningen af denne oplevelse set fra et humanitært synspunkt er, at en person som mærker på sin egen krop, hvad det vil sige at sulte, hurtigere end nogen anden sympatiserer med sine medmennesker og reagerer på, at deres behov ikke bliver dækket. Erkendelsen af at ikke alle menneskers fundamentale behov i livet dækkes som en selvfølge, skaber ofte oprigtig forståelse for de nødlidende. Netop derfor ser vi, at folk især i de muslimske lande, er meget mere gavmilde, gæstfrie og barmhjertige under Ramadanen. I Ramadanen hersker således en atmosfære af godhed.

TILGIVELSE
Tilgivelsen er en påskønnet og påbudt dyd i Islam. Flere steder i Koranen opfordrer Allah muslimer til at tilgive hinanden. Når man faster skal man helst ikke diskutere med hinanden på et aggressivt plan. Man skal undgå usømmelig tale, sladderagtig snak, fjendtlighed, misundelse og skænderier. Den bedste måde at undgå dette på, er ved at tilgive de pårørende. Det beriger ens hjerte, og forøger yderligere muligheden for selv at blive tilgivet af andre og Allah.

SIKKERHED
Gennem udførelse af gerninger som er påbudt i Islam, sikrer man sig belønning af skæbnens herre på forskellige måder. Det kan være her i livet, og/eller i det himmelske løfte. Måden Allah har valgt at belønne de fastende på, er at sikre dem belønning i Paradiset. Desuden belønnes alle gode gerninger tifold i denne velsignede måned.

FORENING
Fasten har endvidere ikke blot betydning for det enkelte menneske, men for hele samfundet. Alle muslimer i hele verden, uanset race, farve, nationalitet og økonomisk status samt position i det enkelte samfund, faster i samme tidsrum, af de samme grunde og med de samme mål. Dette understreger ligheden blandt alle mennesker - lighed overfor Allah - og skaber en dyb følelse af næstekærlighed, samhørighed, solidaritet og broderskab.

GUDDOMMELIGT LYS
Allah som er himlens og jordens lys, lader sit lys falde på dem, der følger Hans ord og lever op til Hans forskrifter i Koranen. Når man faster, har man sejret over sit eget lavere ego ved at vise en stor ydmyghed overfor Skaberen.

FRITAGELSE FOR AT FASTE
Den som uden gyldig grund bryder sin faste, gør sig skyldig i en alvorlig synd. Fasten er obligatorisk for enhver ansvarlig muslim, som er i stand til at overholde den. De årsager som fritager en muslim fra at faste i Ramadanens måned, har forbindelse med helbredet. Fritagelsen vedrører børn, som endnu ikke har nået pubertetsalderen, gamle og svage, kronisk syge, midlertidigt sygdomsramte, mentalt syge, menstruerende kvinder, samt gravide og ammende kvinder, hvis de skønner at fasten kan have indflydelse på deres tilstand. De rejsende (som er omkring eller over 80km fra deres hjemplads) er også fritaget for faste. De rejsende, de syge, de menstruerende, gravide og ammende må senere, helst inden næste Ramadans begyndelse, indhente manglende antal dage gennem faste.

 

Tiden flyver afsted - hvor flyver den dog hen ??? - men jeg kan kun konstatere, den er fløjet lige over hovedet på mig - ikke nok med, at et nyt skoleår er startet - men Cathrine er også begyndt i skole!! - ved siden af denne tekst kan du se et fint billede af dem alle tre på deres første skoledag.

Cathrine er kommet i klasse med en dansk dreng som hedder Christian, de er vældig glade for hinanden og leger tit sammen efter skole. Christian er søn af en af Tommys kolleger! - han er lige flyttet hertil med sin mor og sin lillebror, som hedder Nicolaj.Det er en rigtig god klasse de er kommet i. Deres lærer hedder Ms. Brenda og er fra Canada - desuden er der en dansk hjælpelærer som hedder Mr. Rasmus og kommer fra Danmark. Det er en stor fordel for "lille" Christian at han kan få informationerne fra klassen på dansk lige her i starten. Cathrine taler dog engelsk til Mr. Rasmus, det er lidt svært at huske at skifte sprog synes hun. Det har ikke været svært for hende at starte, hun var lidt stille den første dag, men hen på eftermiddagen begyndte hun at snakke med de andre børn.
Isabella er startet i 6. klasse - i den bygning, hvor de store børn går - hun synes det er dejligt at være i den nye bygning, men det var lidt hårdt ikke at skulle have de samme klassekammerater som sidste år. I de store klasse vælger man selv sine fag, og derfor er det ikke de samme børn der går i alle klasserne.
Christian er begyndt i 9. klasse - det er fuldstændig vildt, at tænke på at han er blevet så stor ! - tiden iler af sted !!!. Christian synes godt om skolen, han kender jo systemet. Jeg tror han var mest glad for at se sine kammerater igen, og så fordi han nu har fået et fag som hedder "Band" hvor man spiller sammen i et orkester (Christian spiller på trommer).

I sidste uge, da Tommy og jeg sad og så fjernsyn, opdagede vi lige pludselig et firben, som kom kravlende hen ad væggen i spisestuen. Jeg fik "spat" og fik forklaret Tommy, at det bare skulle ud - ellers ville jeg ikke kunne sove. Det var lettere sagt end gjort. Firben er nogle meget hurtige små kryb - jeg tror det var bange, det gemte sig under stereoanlægget! - på hovedet!!!! - så Tommy måtte løfte anlægget, mens jeg stod med en kost, for at prøve at puffe det ud af terrace døren. Det må ave set rigtig sjovt ud! - men det var meget svært - desværre blev firbenet langsommere og langsommere ( jeg tror det var ved at blive stresset ) - så til sidst blev det siddende under spisebordet hvor vi kunne stille en spand over det. Desværre var det dødt, da vi ville smide det ud i haven, det er ganske simpelt død af skræk, tror jeg.
For at det ikke skulle være løgn, sad der et firben næsten samme sted dagen efter - men denne gang gik det lettere - Tommy viftede det ud med kosten.

D. 4. september oplevede vi en meget voldsom sandstorm - en såkaldt "Shamal" - det er når vinden blæser op ind over ørkenen, så der nærmest opstår en mur af sand - det virker helt vildt og i løbet af ganske få minutter falder temperaturen drastisk og det bliver fuldstændig mørkt. Som skæbnen ville det var det selvfølgelig lige før vi skulle til at køre Tommy i lufthavene, det er ikke særligt fedt at køre bil, når sigtbarheden er helt nede på 50 m. - Det værste ved disse storme er ikke stormen ( det kan være ganske charmerende) - men det er alt det oprydning der kommer i kølvandet på stormen. Alt er støvet og beskidt - støvet kan komme ind alle vegne - selv inde i bilen var alt sandet og støvet. Det er ved disse lejligheder, at man virkelig skønner på at man har en maid til at gøre rent. Samtidig er hele haven fuldstændig støvet, så alt skal skylles af og vaskes. Men et eller andet sted, er det nu lidt charmerende at opleve disse naturfænomener.

På billedet kan du se Malthe, Cathrine og Maja ved stranden i Juelsminde.
Efter endt sommerferie i Danmark, er vi nu tilbage i Dubai - det er stadig meget varmt hernede - ca. 40 grader !!! - og en meget høj luftfugtighed.
Turen til lufthavnen i Hamburg gik stille og rolig - vi stoppede et par gange for at strække benene - men ellers var det næsten ligeud hele vejen til Hamburg. Da vi skulle aflevere bilen hos Avis - viser det sig, at der er et brev til Tommy fra lederen på kontoret - i brevet - som vist kun kan tolkes som en undskyldning fra Avis, er der 2 voucher på 10 euro hver, til at betale benzin med ! ???? - og en voucher på 35 euro til at bruge ved næste billeje hos Avis !???? - men hvorfor er brevet ikke blevet sendt ( det var i en kuvert med adresse på ?) - så havde jeg måske haft mulighed for at bruge de voucher til at tanke med ! ??? - nå, men der er jo så meget som man ikke forstår her i verden !. men efter at have brokket mig over det i et stykke tid, sagde damen bag skranken at hun ville fjerne gebyret på 128 euro vi skulle betale for at være to chauffører - det må man da sige var noget der var til at forstå !.
Vi ankom til Dubai til et vel vedligeholdt og meget rent hus - alt var gjort rent - selv skufferne med undertøj og der var rent sengetøj på alle sengene. Det var rigtig dejligt at komme hjem til. Haven er en helt anden sag - den var grå og trist og græsset så ud som om det ikke havde set vand og en plæneklipper i meget lang tid. der var rigtig mange døde planter, og mange planter i krukker var ligeledes gået ud. Desuden, for ikke at der var ting nok der var gået galt i haven, var krukkerne placeret under de store træer ! - sikkert bare for at få lidt skygge - men de var placeret oven på andre planter - som så, sjovt nok, var gået ud. De store træer og bourgonvillaer, som altid plejede at være pænt klippede var vokset i alle mulige retninger. Ukrudtet var begyndt at vokse op imellem stenene. Da jeg ringede for at spørge om han stadig var vores gartner, sagde han ja, han ville komme næste dag for at slå græs og rydde op i haven ! - der gik 3 dag før han kom !!!! - så her til morgen gad jeg ikke mere - jeg fandt en ny gartner og betalte det udestående der var med den "gamle" gartner og fortalt ham, at han ikke behøvede at komme mere.
I går aftes, fik Tommy og jeg vores første møde med et firben inde i vores stue - lige pludselig så jeg det komme pilende hen over væggen i spisestuen - det var en lang sej kamp, for at få dyret ud igen ! - hver gang vi troede at nu var det lige ved at lykkes at få det ud af terrace døren - løb det op og gemte sig bag enten gardiner eller også Tommys stereo, hvor det sattes sig på hovedet under anlægget. Efter en lang og sej kamp, som endte under spisebordet, døde det før vi kunne få det smidt ud i haven ( måske var et chok - eller også udmattelse?).

Alle børnene skal starte i skole på søndag d. 3. september kl. 7.45 - det bliver noget af et chok til systemet for Christian - han har fuldstændig vendt op og ned op dag og nat, siden vi er kommet tilbage. Cathrine og Isabella derimod, går i seng på et ordentligt tidspunkt og står op, så de kan få noget ud af dagen.
De har alle hygget sig rigtig meget på deres værelse efter vi er kommet hjem. Det er meget tydeligt, at de er glade for at være tilbage. Cathrine har fået ny skoletaske og penalhus, så hun er klar til skolestart. På torsdag skal vi ned til uniforms butikken for at købe det lidt nyt til uniformen til dem alle tre.

Med en temperatur der svinger mellem 45 og 48 grader, er vi ved at være godt stegte - vi glæder os til at komme på ferie hjemme i Danmark.
Der har været knald på de sidste par uger - Christian og Isabella har haft sidste skoledag ( d. 15. juni ) - en dag som de begge har set frem til med længsel. Det var en kort dag, kun fra kl. 7.45 - 12.00 - hvor forældrene var inviteret med. Det meste af tiden foregik i auditoriet for begge børnenes vedkommende - Christian fik sig noget af en overraskelse, da han blev kaldt på scenen, da der var diplom-overrækkelse. Han fik et diplom for at være den elev i 8. årgang, som har gjort størst fremskridt i år i matematik. Christian var ikke overrasket, sagde han, - men mon dog ikke han har følt sig lidt stolt alligevel.
Isabella fik også overrakt et rigtigt flot diplom, for at have afsluttet 5. klasse med et rigtig flot gennemsnit og som en pligtopfyldende elev. Der blev afholdt en rigtig flot ceremoni for børnene.

For første gang, siden vi er ankommet i Dubai, har vi oplevet en total strømafbrydelse. d. 18. juni om eftermiddagen, var der pludselig ingen strøm - det mest uheldige for os, var at vi var ude at køre ( meget lidt spændende når lyskrydsene ikke virker!!!) - Vi var på vej til "Mall of the Emirates" - for at købe badetøj, men det var ikke muligt at komme ind i Centret - alle blev bedt om at forlade centret hurtigst muligt og lade indkøbsvognene stå. På vej tilbage så vi et kæmpestort uheld - tydeligvist fordi folk ikke kan finde ud af, at køre efter forholdene, når lysene ikke virker. Der var en helikopter midt på vejen - 8 politibiler og en kæmpestor Falck bil- en stor lastbil var kørt op i nogle mindre biler!!! - det var "meget spændende" - en stor ring af mennesker havde taget opstilling rundt om uheldet, for at få et godt nærbillede! - det virker fuldstændig grotesk - i stedet for at komme væk. det var svært nok for os at komme uden om og "få lov" til at gøre som politimanden sagde vi skulle, fordi folk ikke ville flytte sig. Jeg havde travlt med at komme væk, da jeg kørte alene i bilen med Isabella og Cathrine, og jeg ikke synes de skulle se noget af det. Isabella havde dog nået at se noget - for ligepludselig sagde hun "tror du det er en helikopter der er faldet ned i en bil eller hvá mor!!!" - så jeg blev nødt til at fortælle hende hvorfor der kommer helikoptere til store uheld.
Dubai er stadig en kæmpestor byggeplads - men det går rigtig hurtigt hernede - de er selvfølgelig også mange om at gøre arbejdet, det ved jeg godt - men det er trods alt fascinerende !!! - jeg læste et sted at ca. 20% af verdens kraner står i Dubai ! - og det skal nok være rigtigt. Kranen er blevet udråbt som Dubai´s nationalfugl - man ser den over alt, og om natten er der flotte lys på.
Det mest fascinerende byggeri lige i øjeblikket er udvidelsen af lufthavnen - man kan se fra uge til uge, at det sker rigtig meget. De er i gang med at bygge en flyhangar så stor så man skulle tro det ikke kunne lade sig gøre - nogen gange når vi kører forbi, kan man se mennesker som går på toppen - jeg ved ikke hvor lang tid det tager at gå fra den ene ende til den anden - men det må tage rigtig lang tid - så er det jo godt at de ikke har noget der hedder en 7 timers arbejdsdag !!!! ( det sidste var bare gas!! )På mange byggeprojekter hernede forlyder det, at der bygges en hel etage om ugen - og de gør rigtig meget ud af at sætte numre uden på de højhuse de er i gang med at bygge, for at vise hvilken etage de bygger på nu.  
Ved alt dette kæmpemæssig byggeri der foregår - undrer det mig dog stadig en smule, at man gang på gang ser at de bygger en hel vej med huse, før de finder ud af at der selvfølgelig også skal laves kloarker og afløb - så det bliver man så nødt til at grave ud til efter folk er flyttet ind i alle husene.
Men på den anden side - englænderne bygge stadig huse med vandrørerne uden på - så er det jo nemmere at tø dem op når de fryser til .... - eller også kunne man bygge vandrørerne ind i muren og slippe for at de frøs til !!!!.
Cathrine har fået en del uniformer til skolebrug - vi gjorde et kup - en familie herned skulle rejse hjem og vidste ikke hvad de skulle gøre af deres datters uniformer - så vi aftalte at vi ville tage DHS 100 ( ca. 175 kr.) med til sidste skoledag - og Ulla ville tage en posefuld tøj med - vi vidste, at det ikke kunne gå helt galt, da 1 skjorte koster DHS 85 - da jeg kom hjem og tjekkede posen var der 8 skjorter, 3 buksenederdele, 2 cardigans og 3 par gymnastikbukser ! - så det må da siges at være et kup ! - alt sammen i fineste stand.

Ja, så skete det igen.... - tiden er fløjet af sted.
I øjeblikket glæder vi os allesammen til at komme hjem på sommerferie - jeg tror også Tommy trænger til en pause.
Børnene har sidste skoledag d. 15. juni - så er de færdige med henholdsvis 5. og 8. klasse. De glæder sig begge rigtig meget til at holde sommerferie, og slappe af. Det går der ud af lige nu - Christian har eksamener i matematik og Social Studies ( historie/orientering) - ligeledes har han en stor test i Science (fysik og Kemi) - så han har travlt i øjeblikket. Han klarer sig rigtig fint, og har endelig fundet ud af, at man får "løn som fortjent" - når man øver sig, bliver man sjovt nok ikke nær så nervøs, og når man har styr på sine lektier og har læst op på fagene - ja, så glider man lige igennem alle test og eksamener. Vi har fundet ud af at man, som forældrer, kan tale og forklare nok så meget for de unge mennesker - men det er først når de "mærker" det selv, at t de finder ud af at forberedelse betaler sig. Isabella er snart færdig med 5. klasse og hold da helt op hvor er der sket meget med hende i løbet af det sidste år - hun har udviklet sig helt enormt, både fysisk og mentalt - det er ikke så nemt får Christian irriterer hende, som det var for et års tid siden. Hun er ved at have rigtig godt styr på det engelske sprog og har fået rigtig mange vininder hernede - både danske og andre nationaliteter ( men det var jo også en af grundende til at vi vovede at flytte ).
Cathrine taler rigtig meget engelsk nu - hun kan tælle til 20 på engelsk og hun kan føre en lille samtale. Hun glæder sig rigtig meget til at starte i skole til september - og det gør mor også - hun kræver rigtig meget i øjeblikket, og det er rigtig svært, at lave andet i løbet af dagen end at lege med hende. Vi skriver sammen i nogle engelske bøger ( matematik og engelsk) - og hun er blevet rigtig god til at lægge tal sammen også - hun er meget logisk tænkende - den anden dag da hun hjalp mig i køkkenet med at skære salat, havde jeg givet hende nogle sukkerærter , som hun skulle halvere. Jeg fortalte hende, at jeg syntes hun skulle skære end af gangen - efter et stykke tid opdagede jeg at hun stod og eksperimenterede med hvor mange sukkerærter hun kunne lægge oven på hinanden og stadigvæk være i stand til at skære igennem dem - hun prøvede også at lægge dem under hinanden og trække kniven igennem dem alle. Efter et øjeblik fandt hun ud af, at det gik hurtigst når hun lagde dem oven på hinanden, så det fortsatte hun med. Da jeg spurgte hende om hvorfor hun ikke havde gjort som jeg havde sagt hun skulle ( selvom jeg var meget imponeret af det hun selv opfandt) svarede hun, at det ville hun jo også gerne, men jeg kunne jo nok se, at hendes måde var hurtigere ! - og det måtte jeg jo indrømme.

Den 24. maj var vi til stand Up Comedy med Omar Marzouk på Crown Plaza ( der er billeder af alle 3 optrædende på forsiden af hjemmesiden)- det var en rigtig hygge aften. Han optrådte sammen med en "lille grim rødhåret" englænder og en stor ( 160 kilo ) canadier af græsk afstamning - sammen lavede det er forrygende show - med meget forskellige indslag. Vi spiste først på en lille hyggelig restaurant på hotellet ( uden børn - det kan man godt trænge til en gang imellem) - vi hyggede og var ved at revne af grin hele aftenen -- det kan godt anbefales, at se et show med Omar.
D. 25. maj var vi til Galla Fest for alle danskere her i Dubai -
( på vedhæftede billede er vi klar til afgang ) Festen blev afholdt på Shangri-La Hotel ( næsten ved siden af Crown Plaza ) - Vi havde en hyggelig aften, som også gav os mulighed for at møde nogle andre danskere, end dem vi taler med til hverdag. Ifølge det danske konsulat her i Dubai er vi ca. 1000 danskere i byen nu - det er med børn. Til festen var vi ca. 180 - et OK antal, i betragtning af at mange valgte ikke at komme hvis deres mænd var ude at rejse.

Vi har endelig fået vores nye møbler til stuen ( en trepersoners og 2 stole i brun læder) - det er nogle rigtige flydere - man kan krølle sig sammen i stolen og falde i søvn ! - Jeps, jeg har prøvet!. Sammen med sofaerne har vi købt et rigtigt arabisk udseende sofabord - det er massivt træ med rigtig mange udskæringer ( det ligner en arabisk dør ) og en glasplade over det hele - det er rigtig flot. Vi har samtidig fået malet en firkant på den ene væg i spisestuen i en farve som hedder efterår - rød / brun -  Vi havde bestilt nogle malere til at male firkanten ( jeg var ikke helt sikker på at jeg selv kunne få kanterne lige ) - den ene maler syntes farven var rigtig flot, og spurte mig derfor hvad farven hedder, da jeg svarede at den hedder "efterår" ligesom den årstid der kommer efter sommer - og bladene får denne flotte rødbrune farve inden de falder af træerne, kikkede de alle tre på mig og sagde " nej" - vi kender ikke til at årstiderne skifter - der hvor vi kommer fra er det altid sommer !. Og det er jo rigtigt ! - man får nogle sjove oplevelse en gang i mellem.
Vi har snart haft vores nuværende rengøringsdame i lang tid nu, hun stryger blandt andet også - det sjove var bare, at det var først i denne uge, at det gik op for mig, fordi hun ødelagde et par bukser og Cathrines badedrag ( man undrer sig over at den skulle stryges ) - at hun faktisk ikke vidste at det var muligt at ændre temperaturen på strygejernet !! -

En af de ting jeg har tænkt rigtig meget over, siden vi er kommet hertil er, hvor mange mennesker der ikke undrer sig eller stiller spørgsmål - men bare udfører en opgave så godt som de kan - uden at tænke på, om et nu er den mest optimale måde at gøre det på. det er meget typisk for folk som vores maid, at de ikke tænker ret meget selv. ´da jeg ansatte Reka - sagde jeg at en af hendes ugentlige opgave ville være at gøre køleskabet rent - Efter nogle dage spurgte jeg hende hvornår hun ville gøre køleskabet rent og så svarede hun "når du fortæller mig at jeg skal" - så jeg lærte hurtigt, at jeg skal være meget præcis når jeg taler - hvis jeg vil have, at hun skal gøre køleskabet rent én gang om ugen, skal jeg fortælle hende hvilken ugedag jeg vil have det gjort på - det samme med gulvvask - men ikke strygning, for det er hver dag - der er stakkevis af skjorter og bukser hver dag, da Christian og Isabella har skjorte og bukser på hver dag i skole.
Det er underligt at tænke på, at vi snart har været her i Dubai i 1 år - tiden er fløjet af sted - vi har lært rigtig meget og lært rigtig mange spændende mennesker at kende. Børnene har lært uendeligt meget siden vi er kommet og har udviklet sig fantastisk alle tre. Der er ikke nogen tvivl om, at denne oplevelse giver os alle sammen noget for livet.

Hold da op hvor tiden flyver af sted - jeg har lige opdaget, at jeg ikke har skrevet et indlæg her på siden siden 21. april.
Det er ellers ikke fordi der ikke sker noget herned, nogen gange synes jeg det er svært at følge med. Gad vide hvad vi gjorde, da jeg også gik på arbejde?.
Der har været fastelavnsfest i parken ( Um Suquim Park - samme sted som vi afholdte julehyggen. Det var en hyggelig dag med klip og lege ( som I kan se på forsiden fandt Cathrine 3 æg ) - hun hyggede sig med at lege med de andre børn - og da det var tid til at gå fik alle børnene en stor chokolade hare. ( det var svært at nå hjem med den uden at den smeltede - på det tidspunkt var der ca. 35 grader om dagen - men hjem kom den, og efter et ophold i køleskabet, blev den guffet med stor fornøjelse.
Isabella har lige afsluttet sit arbejde med et stort teaterstykke som blev opført over to aftener - Kejserens nye klæder - godt dansk stykke - Isabella havde en danserolle - hun danse med en dreng (uhu uhu) - vi har optaget små klip fra stykket - som vi lægger ind her på siden, under punktet I måske har set i menuen "videoklip" - men vi venter lige på at Tommy kommer hjem så han kan hjælpe med at lave formatet om på klippet.
Børnene har lagt et kæmpe stykke arbejde i stykket - med træningsaftner 3 gange om ugen de sidste 4 måneder - og meget smukke kostumer og kulisser. Det er tydeligt, på sådan nogle tidspunkter, at de er på en privat skole, der er mange flere midler til rådighed og mange flere forældre ( mødre ) som kan hjælpe til. Desuden er der jo et rigtigt teater på skolen. Det var stor oplevelse for Isabella at være en del af et rigtigt teater og det var tydeligt at hun nød at stå på en scene.
Der var "afterparty" for deltagerene i teaterstykket for 2 dage siden - med Pizza, cola og en god film - efter skoletid ! - det var hyggeligt for dem at snakke og mødes med de andre fra stykket uden at skulle øve sig. Jeg er ikke i tvivl om, at det har været godt for Isabella. Det er rigtig sejt, når hun går op til piger hun ikke ved hvor kommer fra og bare begynder at tale med dem på rigtig bred amerikansk.

Christian har investeret i ny bærbar computer ( konfirmationspenge - med tilskud fra Tommy - da det går forrygende i skolen og han altid har tid og overskud til at passe sine to søstre ) - han er meget glad for den og der går da også meget tid med den !!! - så nu kommer han kun ud fra værelset for at spise og gå i bad. 
Isabella har fået et rigtigt fint "smukkeser bord" - med en lille stol til - Det går stadigvæk forrygende godt med dem begge to i skolen - de trives og klarer sig begge to fantastisk, hvilket de beviser gang på gang over for os. De har begge fået en del nye fag på skemaet - men det går også rigtig flot - de lærer trods alt på et sprog, som ikke er deres modersmål - og det sætter vi stor pris på at de tager som en positiv udfordring.
Vi har endelig fået købt nye møbler til stuen - 1+1+3 - og et rigtigt arabisk sofabord - det er en ugestid siden vi købte det - men butikken har meget travlt og kan derfor ikke levere før d. 21. maj - så må man vente ! - selv om det kan være svært ! - især for moderen.

D. 25. maj skal vi til Gallafest for alle danskere på Shangri La Hotel her i Dubai - det er med lange kjoler og smoking eller flot habit - så jeg er i fuld gang med at kikke efter kjole ! ( jeg havde jo ellers sagt at jeg ikke skulle have kjole på igen efter jeg har haft min brudekjole på ! - men sådan er der jo så meget ! - man ændrer sig jo hele tiden.

 

Så er der Robbie Williams koncert i aften. Det forventes at der kommer ca. 25.000 mennesker til koncerten og hele Dubai er på den anden ende - der har ikke været andet i radioen og aviserne de sidste dage. Men vi skal ikke til koncert. Tommy kommer hjem i aften ved 11. tiden - omkring det samme tidspunkt som koncerten slutter - men det gør mig nu ikke noget - der er en stemning her i øjeblikket at hvis man ikke kan lide Robbie Williams - ja men så er der noget galt med dig - jeg vil ikke dikteres til.
D. 13. april 2006 var vi til Jamiroquai koncert i Dubai Media City - det var en rigtig god koncert - med funk og gode rytmer i 2 timer. Bandet spillede en god blanding af gamle numre og en del fra deres nye album.  Publikum var i alle aldre, vi så piger yngrer end Isabella og en del som enten var på vores alder eller ældre og der var selvfølgelig mange unge mennesker med også. En del af publikum var fra England og det kunne tydeligt mærkes. Vi var ude at spise på en Italiensk restaurant først ( det var synd Isabella ikke var med, for der var pasta i lange baner. ) Vi spiste på en Restaurant som hedder "Basilico" og som ligger ved Dubai Marina - næsten det eneste sted i Dubai (ud over parkerne) som er bygget til at man kan tage en gårtur. Der ligger kæmpestore sejlbåde og andre både i millionklassen - og der er fyldt med små lækre sportsbiler ved valet parkeringen. Koncerten blev afholdt i et udendørs amphiteater - hvilket gjorde at det var nemt at se scenen for alle. Det var en rigtig god koncert, med god plads til at danse og en rigtig god stemning.

D. 10. april ( mormors fødselsdag ) var vi til Peters 40 års fødselsdag.

( Billedet viser 2 papegøjer i vores have - er de ikke flotte Anke? - efter vi har fået foderbræt i haven har vi mange papegøjer på besøg hver dag. De kommer om morgenen og sidst på eftermiddagen  - vi har taget nogle flotte billeder til dig kan du tro.)

Så er det blevet forår i Dubai - vi har meget svingende temperaturer mellem 25 og 35 grader hver dag. Arla produkterne er tilbage på hylderne i alle butikkerne, så nu mangler vi bare de andre danske varer. Der er mange danskere hernede der mener, at Arla har lavet knæfald for alt postyret omkring Muhammad billederne, da de har udgivet mange hel siders annoncer i aviserne om hvor meget de tager afstand fra billederne. Men en ting er sikkert, det har hjulpet Arla og det kan man mene om hvad man vil.
Christian og Isabella har lige haft "Spring Break" forårsferie - en uge hvor de ikke skulle i skole. Tommy var ikke hjemme i ferien, så vi lavede ikke det helt vilde. Vi var meget i svømmepølen og på standen. Vi var meget i "Lakes Club" og spise og hygge.Tommy kom hjem tidsnok til at vi kunne nå at bruge et par dage sammen. Vi besluttede os for at køre en lang tur og se noget af landet. Vi kørte til Fujairah og Kohr Kalba( på den anden side af Emiraterne og så op mod og op i  bjergene) - det er sjovt som naturen skifter på en 2 timers køretur. Vi spiste noget mad på vejen og kørte så op for at se et stort Palads i Fujairah. Mens der stadig var stammekrige her i landet (før 1972) var stedet vigtigt for Fujairah - det tilhører nemlig den største og mest indflydelsesrige familie i Fujairah. Det er den samme familie som sidder på magten i dag. På ved op til paladset så vi rigtig mange fritgående får og geder - sjovt nok var der en del æsler og heste på vejen også Paladset var stadig nærmest en ruin ( men der er tydelige tegn på at man her i landet endelig har fået øjnene op for at godt, en gang imellem, kan være noget gammel som er værd at bevarer. Nogen gange virker det ellers som om der ingen historie er i landet ( og det er jo løgn) - man har indset herfra at nyt ikke altid er bedst. Det er tit man får indtrykket af at der er noget der løber løbsk - alt skal være finere og størrer end andre steder i verden, og alligevel kan man stadig ikke finde ud af at man skal huske at lave kloarkerne før man bygger husene - så er man nemlig fri for at grave hele vejen op når folk er flyttet ind! - det er bare et eksempel på hvor bagvendt alt er en gang i mellem.
Vi var desuden også ved den smukkeste, men samtidig også den mest mærkelige strand i Kohr Kalba - det var en dejlig strand ( Det Indiske Hav), med sand så langt øjet rakte og selv langt ud i vandet var der ikke sten. Det mærkelige var så, at sandet var næsten helt sort. Det så sjovt ud - men da vi skulle til at ind i bilen var det knap så sjovt!. Fordi stranden var uendelig bred, var der mange unge mennesker ud for at køre ræs på stranden - men det er jo ikke værre eller bedre end Blokhus eller Løkken derhjemme.
Isabella har været ude i ørkenen ( de kørte i 4 X 4 biler ) for at overnatte sammen med klassen. Hun var rigtig sej og synes at det hele var spændende. De har været et sted som hedder "Fossil Rock" et sted hvor der ikke er andet en fossiler og man kan finde mange til at t tage med hjem. Desuden var de ude at ride på kameler og besøge en kamelfarm for at lære hvad der sker på sådan en ( det er lidt anderledes end en bondegård)de har været ude for at gå i ørkenen for at lære om dyrene der kan leve der, desuden var de ude for at køre " dunebashing - hvor man kører vildt op og ned af dyngerne med sand. Hun har taget nogle rigtig søde billeder ( som desværre ikke er digitale, da det ikke tilrådes at tage et digitalt kamera med i ørkenen pga det meget fine sand, kan komme ind alle vegne ). Om aftenen var der underholdning med stor buffet og colaer og mavedans og musik og der var piger som lavede Henna tatoveringer på alle der var interesserede - selvfølgelig fik Isabella også én ( en stor flot sol lige midt på håndryggen). Da de vågnede om morgenen var der stort morgenbord og derefter gik turen hjem igen. Hold da op hvor var hun beskidt og træt da hun kom hjem.
I morgen skal Christian og Isabella ikke i skole da Muhammad (BPUH) har fødselsdag - her til morgen kunne vi læse i avisen at det var blevet bekræftet, ved at se hvor månen står, at det er den 10. april han har fødselsdag i år men det er ikke den samme dato hvert år. ( det er meget sjovt ).

Isabella går til danskundervisning hver mandag fra kl. 14.45 til kl. 17.00 - det er vigtigt for hende af flere forskellige grunde, men de vigtigste er det sociale aspekt - der er flere piger på omkring samme alder som Isabella, og så er det naturligvis vigtigt for hende at holde hendes danske sprog ved lige, sigesom hun skal øve sig i at kunne skrive korrekt dansk. Isabella har sammen med nogle piger fra danskundervisningen skrevet en stor helsides artikel til børneavisen. Artiklen blev udgivet i børneavisen fra 24. februar 2006. De har været sammen om at skrive om hvordan det er at være barn i Dubai. Det er et flot stykke arbejde, som pigerne godt kan være meget stolte af. De har undersøgt mange ting i forbindelse med artiklen og er også selv blevet klogere på mange ting tror jeg. Der er et flot billede ved artiklen - med Isabella i baggrunden (smilende som hun plejer, selv om de har kaldt hende Isabelle i artiklen.  

I går var Christian, Isabella og jeg til et stort teaterstykke på DAA - det var High School som opførte et stykke som de kaldte " The Miracle Worker". Stykket er baseret på en sand historie fra 1880érne. Den foregår i USA hvor en pige ( Helen Keller ), som både er stum og døv og blind har det meget svært og er blevet meget agressiv. I desperation over ikke at kunne hjælpe deres datter, ansætter forældrende, da barnet er 9 år gammel, en lærer, som hedder Annie Sullivan. Annie Sullivan havde været blind og anbragt på en anstalt sammen med hendes lillebror hele hendes barndom - på grund af hendes egne oplevelser formår hun at nå barnet og lære hende tegnsprog, så hun for første gang i hendes liv kan kommunikere med omverdenen. Helen tager en uddannelse med udmærkelse i 1904 fra Radcliff College og viede resten af hendes liv til at skabe opmærksomhed omkring handikappede. Hendes lærer Anne Sulllivan blev en meget berømt lærer i USA og den dag i dag er der der meget undervisning, som er baseret på de teknikker hun grundlage.
Jeg har aldrig set et stykke så flot - kulisserne og kostumerne var fantastiske, men skuespillerne, som er elever på skolen var fantastiske, de har selv lavet alt omkring stykket. Det var dybt imponerende at se dem på en scene, og i særdeleshed pigerne som spillede henholdsvis den stumme, døve og blinde pige, men også pigen der spillede læreren. Det var også eleverne der selv tog i mod gæstene og viste os rundt på en kunstudstilling de selv havde arrangeret, de introducerede selv stykket og styrede selv alt omkring scenen og lys, musik  og sågar salg forfriskninger.
Det er selvfølgelig meget svært at lave sammenligninger mellen en privat skole og en almindelig dansk folkeskole, de forekommer mig dog bare, at de unge mennesker (ca. 13 - 19 år )jeg møder her, er høflige, venlig, hjælpsomme og interesserede i ting som verden omkring dem og kultur generelt. I Danmark vil man tit møde unge mennesker i den alder som er indelukkede, virker negative og er meget lidt interesserede i andet en dem selv. Jeg tænker tit på hvad grunden kan være - er det fordi de unge mennesker hernede kan mærke den tid og energi der bliver brugt på dem? - er det fordi skolen har flere ressourcer? eller er det simpelthen bare fordi solen skinner hver dag?.    

Hvert år i marts måned afholder skolen en food festival - hvilket vil sige at alle lande, som er repræsenteret på skolen for mulighed for sammen at præsentere andre for mad fra deres land. Man for tildelt en stand, som man kan pynte og præsentere sin mad på, og så har folk mulighed for at smage.
I år var der stande fra ca. 45 forskellige lande ( ikke mange, når man tænker på at der er ca. 95 forskellige lande repræsenteret på skolen ). I kølvandet på Muhammad billederne var det ikke alle danskere der mente at Danmark skulle være repræsenteret, men vi var nogle der mente at det ikke skulle holde os nede, så derfor lagde vi et stort stykke arbejde i at tilberede hjemmelavet leverpostej, æbleskiver, flæskesteg og frikadeller - selv sild og pålægschokolade madder var der på standen, så der manglede skam ikke noget. Susanne ( Tommys kollegas kone ) og jeg, havde meldt os frivilligt til at koordinere alt arbejdet vedrørende tilberedning og præsentation af mad og det var så også os som skylle pynte standen. På vedhæftede billede kan du se hvad resultatet var ! - vis synes selv det blev rigtig flot. Isabella var flag repræsentant og skulle gå med flaget i optog ( du kan se billederne på forsiden ) - og desuden havde hun også rigtig travlt med at klippe bondegårdsdyr ud af pap til dekoration (det blev hendes job, da hun er bedst til det kunstneriske. Temaet for standen var bondegård - og det var gennemført helt ned til Karoline forklæder og tørklæder til dem der stod på standen. Der kom ca. 2000 gæster til selve festivalen og den danske stand var godt besøgft hele aftenen - vi oplevede ingen uheldige episoder ved den danske stand ( i den forbindelse vil jeg også lige sige, at der ikke står mere om de danske billeder i aviserne hernede mere ! - det virker som om vi er kommet vidre nu - lige bortset fra det der med smøret! - det kan vi stadig ikke købe. )  Alt i alt havde vi en rigtig hyggelig aften og smagte mad fra det meste af verden ( selv om Cathrine ikke ville passes af Reka ( vores nye maid) - da Tommy og jeg skulle stå på standen - hun løb fra hende hele tiden. På forsiden kan du se nogle billeder fra Food Festivalen.
Christian ville ikke med på festivalen, han skulle til "Desert Rock" sammen med nogle af sine venner hernede fra. "Desert Rock - eller Ørken Rock ( på dansk) - blev afhold i Dubai Country Club og bliver hvert år besøgt af mange tusinde mennesker. I år skulle nogle af Christian yndlings bands spille bla. 3 Doors Down og Megadeth, Testament, og Reel Big Fish ( mærkelige bands ikk? ) og Christian havde glædet sig i en måned til denne aften. De fik en god aften, og da de skulle hjem blev de hentet af Christians ( hans kammerat ) far og mor og vores Christian overnattede derefter hos Christian. Da vi hentede ham dagen efter, spurgte vi ham om det havde været en god oplevelse og om han havde fået noget at drikke eller om han måske havde røget ( vi vidste jo godt at det er forbudt at sælge øl og spiritus til unge under 21 år ) - Svaret kom promte - "Nej, jeg har ikke - men jeg har været udsat for en del passiv rygning !!!". Der er en meget streng Sharia lovgivning hernede, som betyder at hvis du bliver taget med alkohol eller stoffer betyder det altid fængsel og hundredevis af piskeslag så det må siges at være lidt anderledes end i Danmark.

Billedet viser Cathrine på vej i skole d. 14 marts 2006 hvor hun var til "Assesment test på Dubai American Academy - skolen som Christian og Isabella også går på - testen gik ud på at skolen skulle se om børnene led af separations angst og var destruktive uden deres mor og far tilstede. Desuden var det vigtigt for skolen at se om de kunne kommunikere med barnet. Det kommer jo selvfølgelig ikke som nogen overraskelse at Cathrine var rigtig dygtig til det hele. Hun var stille og sød. Da vi gik derind sagde hun at hun ikke ville sige noget - det gjorde hun heler ikke, men hun viste at hun forstod hvad der foregik ved at ryste på hovedet og nikke. Dagen efter fik vi via telefon besked på at skolen meget gerne vil have Cathrine til næste skoleår. Cathrine glæder sig rigtig meget, og inden vi skal hjem til sommer skal vi ud at købe uniform og skoletaske.
Da vi var færdige på skolen var vi i Mall of the Emirates ( et stort shopping Center tæt på hvor vi bor) - vi skulle jo lige have Cathrines yndlings is !!.
Det var dejligt for Cathrine at dagen gik godt - hun er stadig lidt lille synes jeg jo (pyldremor!) - hun spørger hver dag om hvornår hun skal i skole igen.

Så blev det marts måned.

D. 8 marts fik vi Christian hjem fra studietur til Tyrkiet - på Nasa Space Camp i Izmir. Det har været en kæmpe stor oplevelse for ham. De har oplevet at være vægtløse, spise astronaut mad, bygge et rumskib og været i forskellige simulatorer. De  har ligeledes været igennem noget af den hårde fysiske træning, som er nødvendig for at være astronaut.
To af dagene var de på det, som på engelsk hedder "community service" - de var på en underbemidlet skole - hvilket gjorde et stort indtryk på Christian, da han pludseligt kunne se hvor godt han egentlig har det- noget som er nemt at glemme når man er 14 år. Der var vist også noget med nogle meget søde piger på skolen - han fik nogle håndsyede lommetørklæder fra 2 af pigerne og nogle tlf. numre. Desuden var de ude for at hjælpe i landsbyer og selvfølgelig stod der også opdagelser og sightseeing på programmet.

Isabella er i fuld gang med at øve til den stor musical, som skal vises her midt i marts - hun har tale og skal desuden synge en sang helt alene - det er spændende - og en vigtig udviklingsproces for Isabella. Fra at være en lille genert pige, som helst bare holdte sig i baggrunden, er hun nu ligepludselig foran i køen, hun melder sig tit frivilligt til forskellige ting, og hun har ikke noget imod at skulle fremlægge alene. Hun har været på noget der hedder en "Wonderbus Tour" af Dubai - hvilket var i en bus, som både kunne køre på land og i vand - meget underligt. Isabella havde en meget god tur, hvor hun turde at stille spørgsmå foran de andre fra klassen til turguiden - Når hun taler engelsk nu er det med en meget tyk amerikansk accent.

Vi er meget spændte i denne tid, sa vi går og venter på besked på om Cathrine er kommet ind på DAA til september i år. Hun skal først til en " Assesment Test" - en test som skal vise om hun er moden til at starte i skole. Hun skal starte i det der hedder KG1 (kindergarten 1) - det svarer til børnehave, hvor man også lærer lidt. Der er mange forskellige meninger om det er godt eller skidt at starte i skole i så ung en alder. Nogen mener det er synd for børnene og at der kommer et alt for stort pres på dem. Jeg mener at det der er vigtigt, er at man kender sit barn og gør for det, hvad man tror er bedst. Vi mener bestemt bege to, at Cathrine er klar til at starte - det mener hun vist også selv, - men mon ikke det er fordi at alle hendes små legekammerater går i skole. Cathrine glæder sig rigtig meget, hun kan skrive sit eget navn, og komme bogstaverne i den rigtige rækkefølge. Det er først lige gået op for hende at det er vigtigt ( eller kan det være meget svært for andre at vide hvad der står ) - hun har jo tidligere været af den mening at hun SELV ville bestemme hvilke bogstaver hun havde lyst til at bruge når hun skrev sil navn.

I går var jeg på kamel marked - lidt uden for hvor vi bor - stedet heder Nad Al Sheba - og det er der man køber proviant og udstyr når man skal på kamel karavane og det er der vi andre har fundet ud af at vi også skal købe udstyr når vi skal på tur i ørkenen og overnatte. Det er dog første gang der er en "underlig dame" der forsøgte at købe hø. Det var bare mig, men fyren kunne ikke rigtig finde ud af hvad jeg skulle bruge høet til når jeg ikke havde en kamel. Vi skal bruge høet til at dekorere vores stand med til Food Festivalen på DAA d. 16. marts 2006. Når jeg spurgte hvad det kostede svarede han bare " yes, yes very nice".

D. 23. februar 2006

I dag vågnede vi op til regnvejr. Det var ikke bare regnvejr - det stod ned i stænger og det blæste så vinduerne smækkede i af sig selv og vores mandeltræ i haven var ved at vælte.

Omkring kl. 10.00 ( Dubai tid) lettede regnen en smule, så vi gik ud for at se hvor slemt det egentligt var. Gaden, som støder op til vores gade, ligger en smule lavere - og, som det kan ses på vedhæftede billede, stod hele gaden under vand. Der var vand helt ind i husene - og folk begyndte langsomt at komme ud på vejen for at se hvad der var sket. Mange børn syntes det var rigtig spændende, at vade rundt i vandet og nogle cyklede også.
Det regner stadig rigtig meget, søen på den anden side af vejen er gået over sine bredder - de fine nyplantede blomster og ørkenroser er skyllet væk og midt i det hele går der en masse mennesker rundt fra Emaar (firmaet der ejer husene) og ser meget bekymrede ud.
Det var meningen at børnene og jeg ville have kørt en tur ned til Creek Park og måske have gået en tur på stranden, det virker helt skørt nu.

Vores store shopping Center "Ibn Batutta shopping Center" har været fuldstændig lukket i dag på grund af regnvejr og der har været lynnedslag i store skyskrabere lige ud til den største motorvej der findes i Dubai - det gav kæmpe trafikpropper - da alle skulle se på skaderne - mon ikke der har været en del uheld også !!!!.
Da vi var nede hos vores lokale købmand i dag - var der oversvømmelse og de var alle i gang med at svabe og tørre gulvene. Det er en speciel oplevelse at se at det hele går i stå fordi det regner - det er mærkeligt, at man ikke fra starten har kalkuleret med at det regner hvert år ! - men det er selvfølgelig et spørgsmål om penge. Det er også svært at brokke sig over sådanne ting, i et land hvor ingen betaler skat.
 

D. 15. februar 2006

Dagene går virkelig med hastige skridt. Det var Cathrines fødselsdag d. 11. februar 2006 - og hun blev 4 år. Hun er en stor pige nu, siger hun - så hun behøver ikke bruge den høje stol mere. Vi havde en dejlig eftermiddag, med gæster, dejlig kage og høj solskin. Vi har lagt nogle billeder på hjemmesiden, så I kan se hvad vi lavede. der var massevis af gaver og søde hilsner - mange tak for dem !!! - så Cathrine havde sandelig nok at se til.

Vi har endelig købt nyt spisebord m. 8 stole - det er et rigtig flot kvadratisk bord, og stolene har høj ryg. Desværre var oplevelsen med leveringen meget dårlig - der var store ridser og hakker i 4 af stolene ( fordi de insisterede på at smide ryggene på gulvet, da de skulle samle stolene ) - desuden var alle delene ikke med, så det endte med at bordet lå midt på gulvet i 2 dage uden at være samlet - det var først efter ca. 20 opringninger til butikken, at det endelig lykkedes at få et par fyre ud for at bytte stolene og samle bordet færdigt ( det skal lige indskydes, at da de kom i går, var klokken blevet 21.30 - ikke helt fedt, og jeg er ikke helt sikker på, at man ville komme ud så sent i Danmark. Desværre er det helt almindeligt at serviceniveauet er så lavt her i Dubai. 
Så nu mangler vi bare nogle nye sofaer og stuebord + nogle billeder til stuen - så er vi ved at være færdige med store investeringer indtil videre.

Vi er ved at forberede en Food Festival d. 16. marts 2006 på Isabellas og Christians skole (DAA) - Den danske repræsentation har holdt et møde for at finde ud af om der i det hele taget var opbakning (set i lyset af Muhammad billederne) til at repræsentere Danmark og danske retter på festivalen. Vi er kommet frem til, at vi vil være repræsenteret - vi vil være med i flagparaden, og vi vil have en stand på festivalen med leverpostej, flæskesteg med rødkål og æbleskiver med jordbærmarmelade + ost og smør fra Arla og mange andre ting. Der har ikke været ubehagelige episoder på skolen, og efter vi har holdt møde med Politiet og et vagtselskab, som skal være på skolen den aften, er vi blevet enige om, at gennemføre festival med dansk repræsentation, Vi forventer ingen uroligheder eller ubehagelige episoder - men som en sikkerhed vil politiet være opmærksomme på vores stand, og gå forbi den regelmæssig.
Det er en mærkelig verden vi lever i - men vi bliver nødt til at tage alle forholdsregler, så som at standen vil være placeret nær en udgang - for hurtig exit, hvis det bliver nødvendigt.
Generelt er der fuldstændig rolig her i Dubai - livet fortsætter på trods af diverse uroligheder i Pakistan og Indonesien ( vi har bedt om ikke at stå i nærheden af stande fra disse lande til festivalen ). Vi møder, som altid, kun søde og rare mennesker, som synes at alt dette er fuldstændig ude af proportioner.
Vi har fået et flot tilbud fra Arla, om at købe smør og ost hos dem - i går kom der en stor Arla bil med 12 pakker Kærgården 500 gr. og 10 pakker Lurpak til fryseren og en stor grubeost på 4,2 kilo. Det er dejligt at få rigtig smør igen. Jeg har skrevet lidt sammen med nogen fra Arla, som siger, at de vil sende en mail ud igen på et senere tidspunkt, hvis boykotten ikke ender snart. Jeg regner nu også med at 12 pakker Kærgården kan holde et stykke tid. Nu må vi håbe de kan fryses.

Isabella og Christian har fået deres karakterblade med hjem i denne uge. Som altid er det en fornøjelse, at læse hvordan de trives og arbejder godt med alle fag. Begge børnene er vellidte af både kammerater og lærer - og får rigtig gode karakterer i de fleste fag. 
Lige nu sidder Cathrine nede i stuen med en kæmpe bamse hun fik i går ( Valentines day) - den kan synge to forskellige Elvis sange - og det synes hun så at den skal hele tiden ( det er da godt at vi alle kan li´Elvis her i huset !!!!!!).


Tommy er ikke hjemme i øjeblikket - men han kommer hjem i næste uge. Vi skal jo fejre fødselsdag. Tommy har inviteret gæster til d. 2. marts i stedet for ( den dato har de fleste danskere hernede fri i kalenderen - vi skulle nemlig have været til Gallafest på konsulatet, den blev desværre aflyst pga. al tumulten vedr. billederne fra Jyllands Posten.
Da vi havde gæster i sidste uge - drak de os fuldstændig ud af huset - der var også en del som ikke kunne se ud af øjnene til sidst. 
Tommy lærte mange tips til brug når man griller på Weber Grill - men som han sagde dagen efter ( mens han havde rigtig ondt i hovedet ) nu ved jeg hvorfor jeg ikke gider grille !! - der er så meget arbejde med at gøre den ren bagefter ! -

Som du kan se på billederne fra Cathrines fødselsdag, er der dejlig varm hernede i øjeblikket - ca. 30 grader i løbet af dagen, det er skønt at gå lange ture og se blomsterne og træerne der står i fuld flor ( de blomstre nemlig mest her om "vinteren".

Så er det februar !

Det er allerede betydeligt varmere end det var omkring juletid. Vi har typisk ca. 35 grader om dagen og omkring 20 grader om natten. I forhold til hvor trælst vejret er derhjemme i øjeblikket - nyder vi at være udendørs i solen.

Det er en urolig tid, udenrigsministeriet fraråder i øjeblikket al unødig indrejse til UAE - det er lidt irriterende, men forståeligt. Vi var inviteret til fastelavnsfest og stor gallafest her i februar og marts. Man har valgt at aflyse begge dele for ikke at støde nogen og af rent og skær frygt for folks sikkerhed. Vi venter gæster d. 13. februar 2006 - Mette og Morten og Alfred og Emilie vil komme på besøg i 3 uger ! - det vil sige de afventer jo selvfølgelig situationen, og ser situationen lidt an, som Mette rigtig nok siger " der skal ikke ske ret meget mere før vi ikke tør at rejse". Vi mærker ikke noget til urolighederne her hvor vi bor. Vi mærker selvfølgelig boykotten af de danske varer. Sjovt nok er det stadig muligt at købe lurpak smør - ikke fordi det er kommet på hylderne igen - men fordi forretningerne gerne vil sælge det, hvis man bare beder om det. 
Christian er også en smule "nervøs", da han skal rejse til Tyrkiet på Space Camp i næste måned. Han er så stor nu, at han kan følge med i hvad det er der sker i øjeblikket. Vi har snakket rigtig meget om det med de store børn - især for at fortælle dem, at det ikke er lige nu de skal rende rund og spille smarte. 
I dag d. 7. februar ( fætter Malte bliver 3 år i dag ) - læste jeg i vores lokale avis ( Gulf News) at Sheik Muhammad Makhtoum - Ruler af Dubai har mødtes med Koffi Annan, og begge har stærkt afvist alle uroligheder og konfrontationer og opfordrer til dialog. Der bliver opfordret til ro fra mange forskellige sider, så vi må vel bare vente på at situationen ændre sig.  

Min klare holdning til alt dette postyr er at jeg bestemt ikke synes at JP skulle have offentlig gjort billederne. Jeg mener, som mange andre, at ytringsfrihed også har sine grænser. Samtidig er det også svært, fordi Danmark ikke er et muslimsk land - men der bor muslimer - så bare fordi Danmark er et såkaldt kristent land, kan man vel ikke tillade sig bevist at provokere mennesker af en anden religion. Jeg kan ikke mindes at vi har provokeret jøder eller andre religioner i Danmark på samme måde. Jeg bryder mig sandelig ikke om at blive skåret over en kam med alle danskere ( som når man i Pakistan fordømmer alle danskere på grund af disse billeder - men vi her i familien har skænket både tid, penge og tæpper og deslige til jordskælvs-ofrene- så føler jeg mig stødt og tænker måske i et øjeblik, at jeg ikke gider hjælpe næste gang der sker en naturkatastrofe - men det gør jeg selvfølgelig, da det jo ikke er de små frysende børns skyld), så jeg kan godt forstå mange muslimer føler sig provokerede. Problemet for mig at se er, at der er  total mangel på forståelse og respekt for hinanden fra begge sider. For mig er religionsnak næsten ligesom fodbold ( man kan holde med forskellige hold, men i bund og grund holder alle fodboldfans vel af fodbold. Men når fans fra forskellige fodboldhold kan komme op af slås - så er da der ikke noget at sige til at vi kan komme op at slås over forskellige trosretninger. 
For mit vedkommende har det gjort et stort indtryk, og hvis det ikke var fordi jeg ikke vil gøre mine børn kede af det (noget med konfirmationer og andre traditioner) meldte jeg mig ud af folkekirken med det samme. Jeg er ikke ateist, men jeg vælger at tilslutte mig naturtroen. Indianerne og Inuitterne har nu fat i noget rigtigt. Så fra nu af tro jeg på dyr, naturen og mennesker. 

Der sker rigtig meget på Christian og Isabellas skole i øjeblikket . Isabella skal på tur til Jumeirah Muskeen, vi har været der før- sammen med Erik og Dea. - Jeg går ikke ud fra at hun bliver afvist i døren - men nu må vi se.

Der er en biografaften på skolen i morgen aften, hvor Isabella skal se Sky High" - der er pizza og juice bagefter - så det glæder hun sig rigtig til. Isabellas klasse skal desuden på tur rundt i Dubai med en tourbus - der både kan køre på land og i vand ! - det lyder meget spændende, så hun må hellere få et kamera med.

Der skal være en stor "foodfestival" på DAA (Dubai American Academy) - børnenes skole. Jeg skal forestå kontakten til de forskellige danskere der vil være med. I går efter jeg hentede Isabella fra danskundervisningen, kom vi til at tale om, at vi hellere må spørge om skolens holdning til at vi ønsker en stand ! - nu må vi se, det er heler ikke alle der ønsker at være med.
  

Januar 2006

Efter vi er kommet hjem fra en dejlig velfortjent juleferie i Danmark, er vi nu faldet ind i den samme daglige rytme som før jul. Det var en rigtig hyggelig, men tid tider også stressende, jul - vi sidder tilbage med en fornemmelse af, at vi slet ikke fik snakket med, og besøgt, alle.
Det er nu hverdag hernede i varmen igen. Dagene, siden jul, er gået rigtig hurtigt - med skole og lektier. Tommy tog afsted til "hullet" i går (d. 30. jan.) - han har slidt og slæbt herhjemme med at hænge gardiner op i soveværelse - billeder op på væggene, nye ting til Cathrines værelse (igen) - og diverse planter som skulle arrangeres i haven - så han er nok glad for at være på arbejde igen.

Når alt dette er sagt, vil jeg da også lige nævne, at det har været "spændende" at følge udviklingen i konsekvenserne af "Muhammad billederne fra Jyllandsposten". De sidste par dage har der været rigtig mange artikler i vores lokale avis ( Gulf News) - der har været billeder af brændende Dannebrogs flag og diverse demonstrationer også her i UAE. Man er begyndt at fjerne danske og norske varer fra hylderne i supermarkederne - så nu bliver det nok svært at finde Lurpak smør !!! . Vi føler naturligvis lige så meget med i udviklingen af dette, som I gør derhjemme i Danmark. Nogle unge arabere opfører sig ikke særlig godt - i går fik vi at vide, at en dansk dreng på 16 år har fået trusler på en skole ! - det kan være en meget uheldig udvikling. Den skole Christian og Isabella går på er amerikansk, så der har overhovedet ikke oplevet noget af dette. Det eneste de ved om denne situation, er det vi har fortalt dem.
I sidste uge oplevede vi en del. Christian har fået sin første "detention" i skolen, for at have "vredet armen om" på to 6. klasse elever. Det viste sig dog, at det var en misforståelse ( ellers skulle vi da også kende knægten meget dårligt !). Han havde prøvet at stoppe en eskalerende situation, som han desværre selv var med til a starte, idet han og en enden dansk dreng ( han hedder sjovt nok også Christian) tog en bold fra nogle sjetteklasses drenge - selvom drengene havde sagt nej. Det resulterede i, at drengene fra 6. klasse løb efter Christian og Christian mens de spyttede og langede ud efter dem. Christian og Christian prøvede at holde dem - mens de fortalte dem, at de skulle stoppe -  Da Christian slap drengen løb de straks ind for at fortælle at det hele var Christianernes skyld. - Det der gjorde mig (mor) sur, var at man overhovedet ikke lyttede til Christianernes forklaring, men udelukkende de andres, der var ingen andre der så episoden desværre. Efter en snak med skolen, blev enden på det da også, at de ikke fik detention for at have vredet armen om på nogen, men for at have startet det hele ( og det kan man jo kun sige at de gjorde). Så har vi også prøvet det i familien - og Christian har forhåbentlig fået afreageret !!!!!.

I sidste uge var Cathrine syg. Jeg vågnede en nat ( havde Tommy dog bare været hjemme) ved at jeg kunne høre nogle mærkelige lyde inde fra Cathrines værelse. Da jeg kom ind på hendes værelse blev jeg vildt overrasket - han havde kastet op helt op på billederne på hendes væg - og desuden over alt andet. Så var der ikke andet for end at komme hende ud i badekarret og vaske hende af. Efter at have vasket vægge, redt seng, vasket barn, vasket gulve, vasket legetøj af, og sat en maskinfuld vasketøj over, kom Cathrine i seng. Efter ca. 15 kastede hun op igen. Vi var hele møllen fem gange på en nat. Da vi stod op næste margen var vi meget trætte. Hun var syg hele næste dag også og ville hverken spise eller drikke. Lige så pludselig som det kom, gik det væk igen. - Efter en middagssøvn i ca 4 timer dagen efter, vågnede hun med et sæt, og sagde at hun var ved at dø af sult. og så var hun frisk !! - meget mærkelig.

Den. 20. december 2005
Hej alle

Nu er det snart ved at være d. 21. december 2005. Vi er så småt ved at begynde at pakke - det varme tøj er jo heldigvis hjemme hos mormor og morfar. Det er et spørgsmål om vi kan få plads til at det vi har  købt.
Tommy har arbejdet rigtig meget på det sidste, i går tog han afsted kl. 7.00 og var hjemme igen kl 01.00 om natten. Her til morgen stod han op og kørte kl. 8.00 - så må vi se hvornår han kommer hjem i aften. - Det eneste der står ved magt her, er at vi rejser til Danmark d. 21. dec.
Hele december måned har stået i julehyggens tegn for alle børnene. vi har hygget og leget og klippet til den store guldmedalje, for at prøve at finde julestemningen - men med 30 grader udenfor og palmer der svajer let i vinden er det ikke helt let, selvom vi har pyntet og bagt.
I eftermiddag skal jeg se skuespil på børnenes skole  - Isabella er med i stykket og skal både synge og danse - det bliver spændende. Hun har øvet meget længe og vi har købt et fint kostume til hende gennem skolen. I morgen er der afslutning på skolen. Christian skal have sund mad med til 10 personer og Isabella skal dekorere småkager i klassen og spise guf. Det bliver meget hyggeligt, da jeg skal være med i Isabellas klasse og hjælpe børnene med at blande glasur og mange andre ting.